Mens Danmark i flere uger har været lukket ned på grund af corona-virus, har faglige konflikter mellem virksomheder og fagbevægelsen ikke været sat på pause.

Fagforeninger har stadig varslet konflikt imod virksomheder for at få dem til at indgå overenskomster for medarbejderne. På den anden side har virksomheder under corona-krisen via såkaldte lockouter udelukket ansatte fra at arbejde for at slippe ud af en overenskomst.

At den berømte danske arbejdsmarkedsmodel har været i funktion under corona-pandemien er vigtigt. Det mener Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet.

- Det er ikke overraskende. Konfliktvåbenet på både arbejdstager- og arbejdsgiversiden er nogle væsentlige tandhjul i forhold til at få arbejdsmarkedet til at fungere. Det er helt essentielt i forhold til, at arbejdsmarkedet kan holde sig i live og hjulene køre rundt, siger han.

Konflikt mellem 3F og Jensens Bøfhus

Ifølge 3F har 28 restauranter eller caféer lockoutet medarbejdere i perioden siden 11. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede, at regeringen ville lukke Danmark ned.

Omvendt har 3F varslet konflikt imod 20 spisesteder siden 7. april, oplyser fagforbundet. De 18 hører under Jensens Bøfhus, mens de to andre har relation til selskabet bag den kendte københavnske restaurant Peder Oxe.

Den mest omtalte lockout af ansatte under den økonomiske og sundhedsmæssige krise er den, som Jensens Bøfhus iværksatte 23. marts.

5. april meddelte ledelsen for den landsdækkende bøf-kæde, at den betragtede lockouten som gennemført, og at virksomheden dermed ikke længere er omfattet af den hidtidige overenskomst.

Det førte til, at 3F 7. april iværksatte en blokade mod virksomheden. Det betyder, at medlemmer af 3F ikke må tage arbejde hos Jensens Bøfhus, ligesom jobcentre ikke må anvise folk til virksomheden.

Våbens vægt ændrer sig

Arbejdsmarkedsekspert Laust Høgedahl peger på, at forudsætningerne for faglige konflikter har været ændret under corona-krisen, fordi den har sat en række begrænsninger. For eksempel har fagbevægelsen ikke kunnet samle folk til demonstrationer. Omvendt har virksomheder, der har lockoutet ansatte, ikke kunnet modtage lønkompensation fra staten for hjemsendte medarbejdere under krisen.

Om corona-krisen har stillet lønmodtagerne eller arbejdsgiverne dårligere under en konflikt, afhænger af hvor hårdt den enkelte branches virksomheder er ramt af corona-krisen. Samt af de konfliktvåben, som parterne benytter, vurderer Laust Høgedahl.

- Hvis der er tale om en større strejke, som er meget profileret i medierne, så vil den nok være mindre effektiv, fordi lønmodtagerne ikke kan mødes på samme måde. Man kan ikke mødes og lave en demonstration eller en faglig aktion foran en virksomhed, så strejkevåbenet mister lidt af sin skarphed under corona-krisen, siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren mener dog, at lønmodtagernes våben med blokade og sympatikonflikt, hvor medarbejdere i andre faggrupper ikke vil levere varer til en konfliktramt virksomhed, kan fungere lige så effektivt under pandemien.

- En lockout vil kunne ramme ekstra hårdt, fordi vi er i en meget usikker situation. Nu er lønmodtagerne måske villige til at komme med indrømmelser i højere grad end under en højkonjunktur som for tre-fire måneder siden, siger Laust Høgedahl. 

Ekspert: Suspendering vil være ufornuftig

Arbejdsmarkedseksperten mener, at de faglige konflikter er en så vital del af arbejdsmarkedet, at en suspendering af systemet under corona-krisen ikke ville være fornuftig.

Han gør opmærksom på, at virksomheder kan have planlagt et langt forløb for at kunne komme ud af en overenskomst. Ligesom fagforeninger kan have haft en lang række forhandlinger med en virksomhed, som ikke ønsker at tegne overenskomst, inden de varsler og iværksætter konflikt.  

- Det giver ikke meget mening at stoppe den proces. At sætte det i stå kan have nogle meget vidtrækkende konsekvenser for samfundet. Det tror jeg ikke, at der kommer noget godt ud af, selvom det selvfølgelig er foregået under nogle vanskelige omstændigheder. Det ville svare til at sætte lovgivningen i Folketinget på pause, siger Laust Høgedahl.

Status på konflikten mellem Jensens Bøfhus og 3F er lige nu, at den etablerede blokade fortsat er i kraft. Og at konflikten ikke er sat i bero. 3F har dog meddelt, at den varslede strejke og en relateret sympatikonflikt foreløbigt er blevet udsat, så Jensens Bøfhus har mulighed for at holde åbent under corona-krisen uden at blive forhindret i at bruge alle sine ansatte og uden at være ramt af en sympatikonflikt.