Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Røde faner og skåltaler varmede op under forhandlingerne for de privatsatte i hotel- og restaurationsbranchen.

John Frederiksen, der er ledende forhandler på lønmodtagernes side og formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, klappes ind til overenskomstforhandlingerne.
Foto Joachim Rode

“For en overenskomst, vi kan sige ja til!” står der på et langt rødt banner. Et andet har påtrykt teksten “Bare lad dem komme an John! Vi står lige bag dig”.

Bannerne er slået ud foran Dansk Erhverv, hvor fremmødte og røde faner byder 3F’s forhandlere af overenskomsten for privatansatte i hotel- og restaurationsbranchen velkommen.

Der hujes og piftes, da John Frederiksen, ledende forhandler på lønmodtagernes side og formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR) ankommer på sin cykel.

Han slår armene ud mod de fremmødte.

- Vi håber på det bedste og frygter det værste. Tak for opbakningen, siger han til folkemængden.

“Arbejdsgiverne skal anerkende os”

En af dem, der er mødt op for at klappe forhandlerne ind, er Negin Igderi, der er kok og medlem af 3F København.

Hun træder ud af mængden og op på en tom Coca-Cola-kasse, der i dag gør det ud som ølkasse.

- Da jeg startede på min nuværende arbejdsplads for knap ti år siden, fik jeg hverken noget at vide om den sundhedsordning, vi har adgang til, eller at vi har ret til ti dages selvvalgt uddannelse om året. Noget af det første, jeg til gengæld lærte, og som stod med blokbogstaver på opslagstavlen, det var, at tid er penge, lyder starten af hendes tale. 

Negin Igderi er valgt som tillidsrepræsentant på Adina Apartment Hotel Copenhagen. Hun har valgt at tale til de fremmødte i dag, fordi forhandlingerne i år er ekstra vigtige, mener hun.

- Der er sket så meget i vores branche de sidste tre år. Corona, energikrise, et stigende antal prekære ansættelser, og det har krævet mere fagfleksibilitet, siger hun til Fagbladet 3F.

Hun fortæller, at hun som kok ofte bliver sat til at rydde op efter konferencer eller hjælpe i receptionen.

- Jeg synes, det er vigtigt, at arbejdsgiverne sender et signal om, at de anerkender det, vi yder. Vi ved godt, at der har været ændringer i branchen, vi er villige til at give os, så det skal de også være, siger hun.

Derudover håber hun, at forhandlingerne udmunder i en “lønstigning, der kan mærkes”, og at arbejdsgiverne vil tage mere ansvar for at gøre opmærksom på de muligheder for blandt andet uddannelse, der er en del af den nuværende overenskomst. 

- Det er ikke alle medarbejdere, der har styrken til at gå op til deres chef og sige “jeg vil gerne på det her kursus”. Jeg gad godt, at arbejdsgiverne også tog et ansvar her, så vi får vi styrket vores branche, siger Negin Igderi.

Børnearbejdspladser

Kaja Nielsen fra den nyopstartede brancheklub 3F Fast Food Club Copenhagen stiller sig også op på den omvendte colakasse.

- Vi repræsenterer alle fastfoodworkers, som primært er børn og unge mennesker. Der er mange unge mennesker, der ikke kender deres rettigheder. Og unge mennesker, der ikke ved, hvordan de skal kræve deres rettigheder, råber hun fra colakassen. 

Et af brancheklubbens krav er, at den 24. og 31. december skal være hele helligdage og ikke blot halve.

Og så vil de have, at unge mellem 18 og 20 år skal have ret pensionsordning og sundhedsordning – “så vi ikke har første- og andenrangsvoksne”, siger hun.

- Jeg håber, at vores forhandlere vil huske de tusindvis af børn og unge, som vi har i arbejde i Danmark, så vi kan sikre gode vilkår på Danmarks største børnearbejdspladser, siger Kaja Nielsen, der selv arbejder hos McDonald’s.