I byggebranchen har ændrede udbudsregler skabt en heftig debat om, hvorvidt man i Danmark fortsat må kræve lærlinge, når det offentlige Danmark sender store byggeprojekter i udbud.

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) mener, at det vil være i strid med de reviderede udbudsregler, hvis de offentlige bygherrer specifikt kræver byggelærlinge – altså lærlinge fra en erhvervsskole – i kontrakterne på de store byggerier.

I praksis betyder det, at DI’s medlemmer, som tæller nogle af landets største byggeselskaber, kan opfylde det såkaldte oplæringskrav i de offentlige udbud med eksempelvis ulønnede studerende på bekostning af murer- og tømrerlærlinge.

LÆS OGSÅ: Ændrede EU-regler udløser slagsmål om byggelærlinge

Hos 3F’s Byggegruppe, som organiserer landets bygningsarbejdere og lærlinge, raser man over DI’s udmelding, som kaldes for “bevidst vildledning” og et angreb på det danske erhvervsskolesystem.

Og nu stempler Københavns Kommune, der med et årligt budget på over ti milliarder kroner til varer, ydelser og byggeprojekter er en af landets største offentlige indkøbere, også ind i debatten.

Vil fortsat kræve lærlinge

Her er man også opmærksom på striden om udbudsreglerne, men holder fast i at kræve lærlinge på kommunens byggerier.

- Jeg mener godt, at man som offentlig bygherre kan lave en en lærlingeklausul med krav om lærlinge fra erhvervsskoler. Det har vi gjort før ændringen af EU’s udbudsregler, og det vil vi også gøre nu, siger David Salomonsen, chef for jura og udbudsområdet i Københavns Kommune.

- I Københavns Kommune vil vi gerne sørge for at udnytte det uddannelsespotentiale, der er i de store byggeprojekter, så vi er sikre på, at der også i fremtiden er faglært arbejdskraft. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, at der skulle være den juridiske udfordring, som DI maler op, fortsætter han.

Københavns Kommune har byggeprojekter for i omegnen af tre milliarder kroner årligt.

“Lovmæssig forpligtelse”

Også Bygherreforeningen, der er en sammenslutning af private og offentlige bygherrer, som hvert år bygger for hundredvis af milliarder kroner, står fast på, at bygherrerne fortsat skal stille krav om lærlinge på deres byggerier.

LÆS OGSÅ: Tænketank: Brug for 44.500 faglærte og ufaglærte til grønne job

- Det er bygherren, der bestemmer, hvilke uddannelser der efterspørges. Bygherren kan godt vælge alene at efterspørge lærlinge til opfyldelse af oplæringskravet og kan for så vidt også bede om lærlinge inden for specifikke håndværksfag, lyder det i en pressemeddelese fra Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen. 

Bygherreforeningen mener ligefrem, at den reviderede udbudslov giver en “lovmæssig forpligtelse” til at være med til at sikre faglærte til byggeprojekter og den grønne omstilling.

Angreb på erhvervsuddannelserne

Hos 3F’s Byggegruppe mener uddannelseskonsulent Jens Kirkegaard, at DI med deres udmelding vildleder de offentlige bygherrer, som af frygt for at komme på kant med EU-reglerne i stedet kan opfylde oplæringskravet med eksempelvis ulønnede bygningskonstruktører- og ingeniørstuderende.

LÆS OGSÅ: Rapport: Alt for få lærlinge på store offentlige byggerier

- Vi har brug for flere lærepladser, ikke færre, når der bygges for fællesskabets penge. DI fortolker bevidst udbudsloven på en måde, som er i strid med myndighedernes egen vejledning, og som vil give færre lærepladser og undergrave hele intentionen med at ændre udbudsreglerne, siger han og fortsætter:

- Det er et direkte angreb på de erhvervsuddannelser, vi ellers står fælles vagt om. Jeg kan kun se det her som et forsøg på at gøre det let og bekvemt for de store entreprenører, der er medlem af DI, og som nu får det indtryk, at de kan slippe afsted med at hyre færre lærlinge ind på deres offentlige projekter. Jeg synes, at DI skal trække deres udmelding tilbage.

DI: Vi vil have klarhed

På trods af den enslydende kritik fra Københavns Kommune, Bygherreforeningen og 3F’s Byggegruppe så mener Louise Dahl Krath Jensen, underdirektør i Dansk Industri og chef for erhvervsjuridisk rådgivning i DI Byggeri, ikke, at DI står alene med deres fortolkning af reglerne.

- Der er mange udbudsjurister, som ser den samme problemstilling som os. Vi er ikke bekymrede over, at Københavns Kommune laver en klausul med krav om lærlinge. Vi er mere optagede af, at der kommer klarhed om reglerne, siger hun.

- Anerkender du, at jeres udmelding kan betyde, at der kommer færre lærlinge ud på de store offentlige byggepladser?

- Nej, jeg tror ikke, at der kommer færre lærlinge af, at vi gør opmærksom på en juridisk problemstilling. Jeg tror snarere, der kommer færre lærlinge, fordi vi lige nu har et oplæringskrav, som kan opfyldes med alt muligt andet end lærlinge. Vi vil jo også gerne have flere lærlinge, siger Louise Dahl Krath Jensen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sidder med regelarbejdet bag den reviderede udbudslov, har tidligere udtalt til Fagbladet 3F, at det i sidste ende er op til Klagenævnet for Udbud at afgøre, hvordan det omstridte oplæringskrav skal fortolkes. 

Louise Dahl Krath Jensen har dog ikke planer om at få klagenævnet til at afklare striden.

- Det er ikke min opgave at sende sager i klagenævnet. Det er myndighedernes opgave at skabe klarhed, lyder det fra DI-underdirektøren.