Hvis kvinder skal opnå ligeløn og lige vilkår med mænd på det danske arbejdsmarked, så skal der mere drastiske midler i brug end hidtil.

Det siger ligestillingsminister Mogens Jensen (S) på Kvindernes Internationale Kampdag.

- Selvom der er mange ting at fejre på kvindernes kampdag, så skal vi også være skuffede over mange ting, desværre, siger han.

- Hvis man ser på arbejdsmarkedet, så er det selvfølgelig skuffende, at man stadig i 2020 ikke har reel ligeløn mellem kønnene. Især at der så stort et løngab mellem kvinder og mænd på 14-15 procent. Det skal vi have gjort noget ved, siger Mogens Jensen.

Derfor arbejder regeringen lige nu på et forslag, der skal udstille de danske virksomheder, der ikke lønner mænd og kvinder ens.

- Det kan være, at vi skal gå så langt, at det er offentligt synligt. Et sted, hvor man kan se, hvilke virksomheder der leverer og, hvem der ikke gør, siger ministeren.

- Så man har muligheden for at sige: Hvor er der ligeløn, og hvor er der ikke?

Minister: Alles ansvar at skabe ligeløn herhjemme

Målet med at gøre det offentligt synligt, hvem der betaler ligeløn, er ifølge ministeren at skabe en grobund for en samfundsændring.

- Det er både op til ledelsen i virksomhederne at tage det her alvorligt, men også til de ansatte, som må bestemme sig for at arbejde for at sikre ligeløn på arbejdspladsen, siger ministeren.

Han mener, at hvis der bliver offentlighed omkring, hvordan virksomheder aflønner de ansatte, vil det åbne døren for, at forandring bliver et folkekrav.

- Det er vigtigt, at det er synligt, at der er et problem med ligeløn herhjemme. Derfor skal vi have tallene frem i lyset, siger Mogens Jensen.

Findes allerede i Island

Idéen til at åbne op for lønforskellene mellem kønnene i private virksomheder er ikke ny. 

Allerede i 2018 indførte Island en model, hvor virksomheder med over 25 ansatte skal have en slags ligelønscertificat - som kort fortalt dokumenterer, at de betaler lige løn for lige arbejde.

Kan de ikke bevise dette, risikerer virksomhederne at få bøder.

LÆS OGSÅ: Sådan gør andre lande: Tre veje til ligestilling 

England og Tyskland har indført lignende modeller, der skal skabe åbenhed omkring, hvilke virksomheder der betaler ligeløn. 

- Det er klart, at der er inspiration at hente fra de lande, siger Mogens Jensen, som selv har arvet idéen om en offentlig gabestok til de kønsskæve virksomheder fra den tidligere VLAK-regering.

Bedre ligestilling i Rwanda end i Danmark

At der er meget at kæmpe for på 8. marts og i resten af året for dansk ligestilling, står tydeligt i den seneste globale ligestillingsrapport fra World Economic Forum.

Her ligger Danmark på en pinlig 14. plads - distanceret af lande som Nicaragua, Rwanda og Namibia. Øverst står vores nordiske naboer.

Selvom udfordringerne mellem landene ikke kan sammenlignes en-til-en, erkender Mogens Jensen (S), at der er lang vej hjem.

I et land som Danmark kan en stor del af lønforskellen forklares med, hvordan unge mænd og kvinder vælger uddannelse. Eller mere korrekt: Hvordan de bliver påvirket til at vælge uddannelse.

- Jeg kan nævne et eksempel: Hvis du tager det samme CV og sætter to forskellige navne på – lad os sige Mikkel eller Emma - så viser forsøg, der er lavet, at hvis der står Emma på CV’et, så lægger vejlederen det i bunken med humanistiske uddannelser. Men hvis CV’et hedder Mikkel, bliver det lagt over i en bunke med erhvervstekniske og videnskabelige uddannelser, fortæller Mogens Jensen.

- Det er helt ned i vores struktur, at der foregår noget ubevidst kønsforvridning af den måde, vi sender vores børn og unge videre i livet på. Det skal vi have stoppet – det kan være med til at rive lidt op i det her med lønforskellene, siger han.

Derfor er regeringen i gang med at lave en alliance med erhvervsuddannelserne i forhold til at få lavet om på den måde, man rekrutterer og vejleder unge på, før de vælger deres fremtidige levevej.

- Det starter i folkeskolen. Vi skal vejlede børnene på en anden måde, hvor vi simpelthen skal gøre op med de ubevidste, kønsskæve uddannelsesvejledninger, der foregår, siger ministeren.

Kvinder fanger først mændenes løn om 100 år

Når man tager højde for, at mænd og kvinder vælger forskellige typer fag og job - det såkaldte kønsopdelte arbejdsmarked - så er der stadig en tilsyneladende uforklarlig lønforskel på 4-7 procent.

Derfor har beskæftigelsesministeriet for tiden en undersøgelse i gang, der skal finde ud af, hvordan dette løngab opstår - og hvad der kan gøres ved det.

- Når den ligger klar, er vi også klar til at sætte ind der, hvor vi kan se, at vi kan afhjælpe problemer, siger Mogens Jensen.

Ifølge en undersøgelse fra SFI, bliver løngabet mellem kvinder og mænd i Danmark løbende udlignet. Men tempoet er så langsomt, at kvinderne først vil have indhentet mændene på lønnen om over 100 år.

- Det er fuldstændig urimeligt og ufatteligt, at vi stadig har den situation, at vi i 2020 ikke har lige løn for lige arbejde. Vi kan og skal ikke vente i 100 år mere, før vi har rettet op på det her, siger Mogens Jensen.