Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

I ny rapport vil de økonomiske vismænd gøre det lettere for virksomheder at få arbejdskraft fra udlandet. 3F's formand er lodret uenig: - Vi har ikke brug for regler, der inviterer hele verden hertil for at arbejde.

3F's forbundsformand, Per Christensen, er uenig i de økonomiske vismænds anbefaling af at sætte den såkaldte beløbsgrænse ned.
arkiv

Otte års lavkonjunktur er slut. Det går rigtig godt med dansk økonomi. I år og næste år vil yderligere 70.000 komme i arbejde.

Det er de økonomiske vismænd, der i dag lader solen skinne over dansk økonomi i deres nye temperaturtagning på det økonomiske barometer.

Men det betyder også, at presset på arbejdsmarkedet hurtigt kan stige, mener vismændene. Derfor er det et godt tidspunkt at lave reformer, der øger udbuddet af arbejdskraft ved at gøre det lettere for udlændinge at komme hertil og arbejde ved at sænke det, man kalder beløbsgrænsen. Desuden vil vismændene fjerne topskatten for udlændinge de første fem år.

Beløbsgrænsen er en ordning, som giver mulighed for ikke-EU-borgere at arbejde i Danmark, hvis man kan få et job til mindst 418.000 kroner om året.

Nej til lavere beløbsgrænse

3F’s forbundsformand, Per Christensen, er glad for, at krisen er slut:

- Det er rigtig positivt, især at mange tusinder er kommet i arbejde de senere år. Jeg hæfter mig også ved, at vi har en god konkurrenceevne og stærk økonomi, siger Per Christensen.
Til gengæld er han lodret uenig i vismændenes forslag om udenlandsk arbejdskraft.

- Jeg er helt uenig i, at beløbsgrænsen skal sænkes. Vi skal ikke invitere hele verden til Danmark for at arbejde, det har vi slet ikke brug for, pointerer han.

- Bliver grænsen for lav, rammer det lige ned i 3F’ernes arbejdsmarked. Vi kan jo se følgerne af østeuropæerne, med udbredt snyd med arbejdstid og arbejdsvilkår i det hele taget. Det går jo ud over løn- og arbejdsvilkår for de danske kolleger, påpeger han.

Mere arbejdskraft i EU

Per Christensen mener, at der om nødvendigt er mere arbejdskraft at hente inden for EU’s grænser.

- I EU kan arbejdskraften bevæge sig frit. I Sydeuropa er ledigheden tårnhøj med millioner af ledige, som virksomhederne kan forsøge at tiltrække, når de har udtømt mulighederne for at finde arbejdskraft herhjemme, siger han.

I 2016 fik et flertal udenom regeringen, med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, beløbsordningen sat op. Siden har Dansk Industri foreslået at sænke den til 325.000 kroner årligt, og for nylig var beskæftigelsesministeren i medierne med et budskab om, at også regeringen vil gøre det lettere for virksomhederne at få arbejdskraft udefra.

Men 3F-formanden mener, vi skal satse på dansk arbejdskraft først.

- Vi har stadig ledige herhjemme, herunder over 12.000 ledige 3F’ere. Desuden har vi reformer, som ikke er slået fuldt igennem endnu, og som vil løfte arbejdsstyrken markant de kommende år. Det der er brug for, er investeringer i den arbejdskraft, vi allerede har. I stedet sparer regeringen på uddannelse og på den aktive arbejdsmarkedspolitik. Kursen er helt skæv, mener Per Christensen.

Fjern unødvendigt bureaukrati

- Når det er sagt, så kan der være ting, der kan lempes. Det kan være nogle unødvendige bureaukratiske regler, der hindrer bestemte højtuddannede grupper i at komme hertil. I øvrigt kan man overveje at udvide positivlisterne, hvis arbejdsgiverne kan dokumentere, hvilke specifikke grupper eller job, de ikke kan skaffe arbejdskraft til herhjemme, tilføjer han.

Positivlisterne er lister over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, som kræver en bestemt uddannelse.

3F’s formand er selv medlem af Det Økonomiske Råd, mens vismandsrapporten er fra formændene for rådet.