Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Erhvervsskolerne har store udfordringer med nedlukningen, da nye elever ikke kan møde ind til fysisk undervisning. Samtidigt er elever i skolepraktik sendt hjem. Lad erhvervsskolerne komme forrest i køen ved genåbningen, lyder appellen fra skoleformand og 3F.

Det er svært at bygge en mur over Teams eller hjemme i dagligstuen. Eleverne på landets erhvervsskoler har det svært p.t., lyder det fra skolernes formand, Ole Heinager.
arkiv/Michael Drost-Hansen

Hen over januar begynder over 10.000 nye elever på landets erhvervsskoler. Men i stedet for at møde fysisk op på skolen, træffe nye klassekammerater og hilse på lærerne, bliver de bedt om at logge på med en computer derhjemme.

Alt sammen på grund af corona-restriktionerne, der umuliggør en almindelig start.

Samtidigt er alle de elever, der normalt møder ind i skolepraktik, sendt hjem. Så de skal genskabe en virkelighed af et praktisk murer- eller tømmerfag hjemme i stuen.

Og det skaber alt i alt større og større udfordringer, siger Ole Heinager, der er formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

- Det er ved at være en seriøst brændende platform, lyder hans vurdering af erhvervsskoleelevernes corona-dagligdag.

Mærke og føle

I gymnasierne har eleverne været i gang siden august og har dannet klasser og mødt hinanden fysisk.

- Men for de mange elever, der begynder på grundforløbet på erhvervsuddannelserne i løbet af januar, kommer de jo ind nærmest fra gaden og bliver bedt om at logge på en computer, siger Ole Heinager.

Erhvervsuddannelserne er oven i karakteriseret ved at være praktiske fag, hvor man skal mærke, føle og stå i værkstedet eller køkkenet.

- Det er ikke det fedeste at få stukket en computer i hånden i stedet for en murerske. Hvis man skal opretholde en motivation, så er det begrænset, hvor længe man kan holde den kørende online. Det er også svært at give eleverne den nødvendige kvalitet i undervisningen, siger Ole Heinager.

Enkelte dage i hold

Han foreslår derfor, at erhvervsskolerne kommer forrest i køen, når genåbningen af samfundet begynder.

Han foreslår for eksempel, at eleverne får lov til at møde fysisk ind på skolerne enkelte dage om ugen i mindre hold. Og at de kan tage lyntests for at øge trygheden for personalet.

- Ellers er vi meget bekymret for koblingen mellem læring og motivationen og i sidste ende frafaldet, for de unge kan rent faktisk ikke gennemføre de her uddannelser, hvis de ikke får lov til at komme ind og få en tilknytning til skolerne ret hurtigt, siger han.  

Kobling mellem hånd og ånd

Også i 3F er forbundssekretær, Søren Heisel, bekymret over, om al den onlineundervisning går ud over morgendagens faglærte.

- Det er helt klart, at onlineundervisning slet ikke er optimalt for erhvervsskoleeleverne. Selvom der er meget teori bag en faglært, så er det altså i den praktiske kobling mellem hånd og ånd, at en lærling bliver dannet, siger Søren Heisel.

- Men jeg har også stor tiltro og tillid til, at skolerne faktisk er blevet rigtigt gode til at omlægge undervisningen. Og heldigvis kan elevernes praktiktid de fleste steder gennemføres normalt, siger Søren Heisel.

Han er enig med Ole Heinager i, at erhvervsskolerne bør være de første til at genåbne.

- Vi har med elever at gøre, som arbejder og lærer fuldstændigt som hidtil i deres praktiktid. Og den udgør altså 70 procent af deres læretid. Så vi har at gøre med elever, der er vant til at overholde alle restriktioner, siger Søren Heisel.

Desuden kan eleverne på erhvervsskolerne nemt arbejde med afstand, da store dele af undervisningen foregår i værksteder, i haller og ofte udendørs. Men de skal selvfølgelig opfylde alle restriktioner ved en genåbning, understreger Søren Heisel.  

Udskyd valg en måned

En anden bøn fra erhvervsskoleformand Ole Heinager er, at deadline for valget til ungdomsuddannelser udskydes en måned.

Normalt er det 1. marts, at landets 9. og 10. klasseelever skal have gjort sig klart, om de vil på en erhvervsuddannelse, i gymnasiet eller noget helt tredje.

Men den dato nærmer sig nu med så hastige skridt, at Ole Heinager frygter, at eleverne ikke får valgt på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

De fleste kender det almene gymnasie, men det er en lidt større opgave at oplyse om 104 forskellige erhvervsuddannelser, EUX, HTX og HHX, siger han.

- Vi plejer at have introforløb og brobygning i både 8. og 9. klasse, fysisk vejledning og åbent for besøg på erhvervsskolerne. Alt dette har været aflyst siden sidste forår. Så vi vil gerne have lidt ekstra tid til at klæde de unge på, i forhold til at de kan træffe deres valg. Ellers er vi stærkt bekymret for søgetallene til erhvervsuddannelserne, siger Ole Heinager.

Hvis nedlukningen fortsætter

Det er fortsat muligt at gennemføre en svendeprøve fysisk på landets erhvervsskoler, men ellers fortsætter nedlukningen af skolerne og resten af samfundet til 17. januar.

Både statsminister, Mette Frederiksen, og førende sundhedseksperter har dog meldt ud, at danskerne skal indstille sig på, at nedlukningen fortsætter – måske helt indtil marts.

Er det tilfældet, må man fra undervisningsministerens side give tilladelse til at forlænge uddannelserne, så eleverne får nogle flere uger henne på den anden side af sommerferien, lyder Ole Heinagers appel.

Det er undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), heller ikke helt afvisende overfor.

Til DR’s Radioavisen siger hun, at hun er villig til at se på, hvilke investeringer, der skal til i forhold til erhvervsskoler, gymnasier og folkeskoler, så man får samlet op på nedlukningen. Og så vi undgår, at en helt ungdomsårgang lider skade, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Radioavisen.