Gå til hovedindhold

Danny Christensen fik i denne uge en undskyldning fra statsministeren for de tæsk og overgreb, han var udsat for som barn på forskellige børnehjem. Som fagligt aktiv har han delt ud af den omsorg, han ikke selv fik som barn.

Danny Christensen fik sammen med øvrige børnehjemsofre en officiel undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S) i tirsdags.
Mads Claus Rasmussen

En indædt modvilje mod autoriteter og en livslang vilje til at kæmpe for de små.

Det er nogle af de karaktertræk, der for 71-årige Danny Christensen er kommet ud af en barndom med vold, seksuelle overgreb og omfattende omsorgssvigt.

Tirsdag var Danny Christensen på Marienborg for at modtage statsminister Mette Frederiksens officielle undskyldning til de såkaldte Godhavnsdrenge, der som børn blev udsat for tæsk, psykisk vold og medicinske forsøg på en lang række børnehjem i perioden 1946 til 1976.

Danny Christensen var anbragt på ni forskellige børnehjem, fra han var to år til han var 19 år og blev her udsat for alverdens uhyrligheder af de voksne, der skulle passe på ham.

Han voksede op og blev først typograf og senere scenetekniker og har hele vejen igennem været faglig aktiv.

Men den svære barndom satte også sine tydelige spor i arbejdslivet.

Svært ved mestre og foresatte

- Jeg kan simpelthen ikke have, at der er nogen, der skal bestemme over mig. Det har bragt mig i knibe både som typograf og på Det Kongelige Teater, fordi jeg havde svært ved at have mestre og foresatte. Det kunne også være, hvis det var tidligere kolleger, der blev udpeget som scenemestre og pludselig skulle til at bestemme over mig, fortæller Danny Christensen til Fagbladet 3F.

- Det stammer jo fra, at jeg altid var undertrykt af forestandere, plejere og pædagoger. Der var ingen forældre eller kærlighed i min opvækst, jeg skulle bare makke ret, uddyber han.

Mistroen til autoriteter gjaldt også politiet og myndighederne, og det mundede ud i en forudsigelig periode med ungdomskriminalitet for den rodløse børnehjemsdreng.

Blev tillidsmand

Ironisk nok var det børneværnet, der indtil da overvejende havde forvoldt smerte og nederlag, som kom til at udstikke kursen for den første del af Danny Christensens arbejdsliv.

- Da jeg forlod den sidste institution, opdagede de, at jeg var god til dansk, og på den måde fandt børneværnet ud af, at jeg skulle til optagelsesprøve som typograf, siger han.

Som typograf blev Danny Christensen hurtigt fagligt aktiv, og det faglige engagement blev yderligere forstærket, da han i ‘77 blev scenetekniker på Det Kongelige Teater og kom ind i Specialarbejderforbundet SiD, der efter en fusion blev til 3F.

Her blev han tillidsrepræsentant og bidrog med skriverier i forskellige faglige publikationer.

Danny Christensen
Danny Christensen FOTO: Privat

- Det faglige arbejde har givet mig meget - det viste mig, at jeg havde en stemme, og at mine idéer også var gode nok. Jeg opdagede, at jeg har et stærkt omsorgsgen, og jeg var god til at tage mig af svagere kolleger, der havde brug for hjælp. Det stammer selvfølgelig også fra min barndom. Jeg blev meget bevidst om, at de store skal passe på de små, siger Danny Christensen.

Kæmp for det

I dag er 71-årige Danny Christensen gået på pension og har skiftet hovedstaden ud med mere rolige omgivelser på Bornholm.

Han ser stadig et stort behov for den faglige kamp.

- Folk er så egoistiske og selvcentrerede i dag. Jeg synes, at vi mangler at have nogle flere engagerede folk, der vil stå op og kæmpe for de små og et mere retfærdigt arbejdsmarked. Vi skal have mere fokus på faglig stolthed og insistere på, hvor vigtigt det er at skabe flere lærlingepladser til de unge, siger Danny Christensen.

Danny Christensen bruger nu sit omsorgsgen som kredsformand i Danske Seniorer på Bornholm og som besøgsven på plejehjem.

Han er også med til at arrangere aktiviteter for de bornholmske børn.

Danny Christensen var glad og rørt over undskyldningen fra statsministeren i tirsdags, men insisterer stadig på en erstatning for det systematiske omsorgssvigt, han og mange andre børn var udsat for på børnehjemmene, der var underlagt statsligt tilsyn.