Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

- Vi ikke kan kompensere alle én til én for inflationen. Nogle vil få rigtigt svært ved at betale regningerne, lyder det fra skatteminister Jeppe Bruus.

Der er ikke flere hjælpepakker til de danskere, der kæmper med varmeregningen lige nu, siger energiminister Dan Jørgensen.
Arkiv/Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Danskere, der kæmper en brav kamp for at få pengene til at række til at dække de voldsomme prisstigninger på gas og el, skal ikke sidde og vente på hjælp fra politikerne.

Det står klart efter torsdagens pressemøde om energikrisen.

Her lød budskabet fra tre ministre fra den socialdemokratiske regering, at danskerne ikke skal regne med fuld kompensation for de vilde prisstigninger i øjeblikket.

Vi ved godt, at der er rigtig mange mennesker, der sover dårligt om natten og får ondt i maven over, hvordan de skal komme igennem den her krise, siger skatteminister Jeppe Bruus.

- Men vi er nødt til at være ærlige om, at vi ikke kan kompensere alle én til én for inflationen. Nogle vil få rigtig svært ved at betale regningerne, siger han.

LÆS OGSÅ: Dyr gas kan tvinge folk på gaden til vinter

Siden august sidste år er der sket en femdobling af el- og gaspriserne, og det kan mærkes i de danske familier, som risikerer ekstraregninger på over 33.000 kroner pr. husstand – et beløb, der kan stige endnu mere, hvis krisen varer ved.

Regeringen har netop sænket elafgiften med fire ører, hvilket svarer til en besparelse på omkring 15-20 kroner om måneden for en gennemsnitlig husstand, viser beregninger.

Hårdt ramte danskere har modtaget en varmecheck på 6.000 kroner, ligesom politikerne har vedtaget en ekstra skattefri ældrecheck på 2.500 kroner for at hjælpe nogle af de danskere, der har mindst.

Da mange danskere har oplevet stigninger på flere tusinde kroner, erkender skatteministeren, at tiltagene ikke er nok til at holde hånden under de mest udsatte danskere.

- Jeg må være ærlig og sige, at det har et omfang, hvor vi ikke gør os nogen illusioner om, at vi kan hjælpe alle med alt, siger Jeppe Bruus.

3F’ere må ty til nødløsninger

Fagbladet 3F har på det seneste beskrevet, hvordan helt almindelige danskere ikke har råd til de enorme stigninger i gas- og elpriserne. 

Derfor må de ty til alternative løsninger, der kan hjælpe dem igennem de kolde og mørke måneder, så de ikke bliver tvunget fra hus og hjem.

En af dem er Preben Nielsen, der er på seniorpension. Han varmer sit hus op med gasfyr, men til vinter er han tvunget til at lukke dele af huset af, slukke for lyset og skrue ned for varmen.

LÆS OGSÅ: Preben lukker halvdelen af huset ned og tager tykke trøjer på

Under pressemødet forsøgte Fagbladet 3F at få svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på, hvad regeringen vil gøre ved problemet.

- Vi har talt med nogle af de mennesker, der er allerhårdest ramt af prisstigningerne. Danskere, der må bruge arven på gasregninger, lukker dele af huset ned og må sætte sengen ind til brændeovnen. Hvordan vil I hjælpe dem?

- Vi har allerede præsenteret flere tiltag, blandt andet, at vi sænker elafgiften, og at vi har sendt varmechecks til dem, der er hårdt ramt, siger ministeren.

LÆS OGSÅ: Langt flere danskere kan ikke betale deres regninger

- Men de penge svarer ikke engang til et kvartals gasregning. Mange vil se det som et plaster på et åbent brud. Hvad vil I ellers gøre?

- Vi kommer ikke til at præsentere flere tiltag på det her pressemøde. Men det betyder ikke, at vi ikke på et senere tidspunkt vil komme med flere, siger Dan Jørgensen.

Regeringen har på sit udkast til finansloven afsat to milliarder kroner til hjælpepakker til energikrisen. Men beløbet skal dække alle hjælpepakker, der måtte blive nødvendige over de næste måneder.