Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen vil ændre ukrainerloven, så flere flygtninge kan få ophold i Danmark. Men lovforslaget er ikke vidtgående nok, mener flere støttepartier, som fortæller, at de havde advaret regeringen om, at ukrainske krigsflygtninge ville komme i klemme.

Radikale Venstres udlændingeordfører Kathrine Olldag.
Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix

Regeringens forslag til ændring af ukrainerloven, som der er flertal for, møder hård kritik fra flere støttepartier for at lade ukrainske krigsflygtninge i stikken.

Politikerne i Folketinget behandlede torsdag ændringsforslaget, der skal hjælpe ukrainske krigsflygtninge, som er kommet i klemme i de danske regler.

Men ændringen af særloven fra 16. marts er ikke vidtgående nok til at hjælpe ukrainske krigsflygtninge ud af klemmen, mener SF.

- Danmark bør give beskyttelse til ukrainere. Og Danmark burde for længe siden have fulgt EU's indstillinger om videre rammer for indrejsetidspunkt. Så SF’s holdning er den samme som hidtil, og vi har hele tiden advaret regeringen om, at der kommer til at være folk, der falder ned mellem stolene med de her skæringsdatoer, siger udlændingeordfører Carl Valentin og fortsætter:

- Den seneste ændring er en forbedring, men vi sagde allerede dengang, at vi ikke var sikre på, at loven ville være tilstrækkelig.

Med de videre rammer henviser Carl Valentin til EU-direktivet, der ligger til grund for særloven. Direktivet anbefaler, at EU-landene udvider beskyttelsen af personer, der befandt sig i Ukraine op til Ruslands invasion 24. februar.

Skæringsdatoerne er helt centrale

I regeringens ændringsforslag flyttes skæringsdatoen, for hvornår ukrainske flygtninge skulle være i Ukraine eller Danmark for at få midlertidig opholdstilladelse, fra 24. februar tilbage til 1. februar 2022. Men den foreslåede ændring af særloven vil kun være en hjælp i mindre end halvdelen af de sager, hvor ansøgere har klaget over afslag på midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingenævnet havde pr. 22. maj modtaget 27 klagesager om ansøgere, som har fået afslag på midlertidig opholdstilladelse efter særloven for personer, der er fordrevet fra Ukraine. I 16 af de 27 klagesager er ansøgerne ifølge nævnet rejst ud af Ukraine inden 1. februar 2022. 

Dermed vil de ikke blive omfattet af den kommende lovændring, hvis den bliver, som regeringen har foreslået det, vurderer ekspert i udlændingeret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, lektor Peter Starup.

Radikale: Lemp særlov endnu mere

Radikale Venstres udlændingeordfører, Kathrine Olldag, understreger, at det slet ikke havde været nødvendigt at lave loven om, hvis politikerne havde tænkt sig bedre om i første omgang og indført en lempeligere model, som flere af Danmarks nabolande har gjort det. I Sverige for eksempel er skæringsdatoen for midlertidigt ophold 31. oktober 2021. 

Hun mener, at politikerne burde have forudset, at krigsflygtninge kunne komme i klemme med skæringsdatoen 24. februar.

- Det var også en bekymring for mig under forhandlingerne. Derfor er jeg også glad for, at vi nu i det mindste har rykket skæringsdatoen til 1. februar, selvom jeg foreslog, vi rykkede den længere tilbage og derved fulgte flere af vores nabolande, siger hun.

Ordføreren mener, at dansk udlændingepolitik i mange år har handlet om at holde folk ude.

- Derfor var der flertal for at lave en særlov, der er en del strammere end vores nabolandes implementering af EU-direktivet. Og her kan jeg ikke andet end konstatere, at det var den linje, der kunne findes flertal for, selvom vi i Radikale gerne havde lavet en særlov, der mindede mere om vores nabolandes, siger Kathrine Olldag.

Politikere: Alle ukrainere skal hjæles

Torsdag i folketingssalen forklarede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) under debatten om lovændringen, at formålet med den er at få personer fra Ukraine, der var på “kortere ferie eller udlandsophold” inden krigens udbrud, omfattet af særloven.

- Det er regeringens holdning, at man ikke bør komme i klemme og blive nægtet opholdstilladelse, alene fordi man tilfældigvis har været på ferie eller haft et andet kortere udlandsophold lige op til den russiske invasion af Ukraine, sagde Peter Hummelgaard.  

Som flere andre partier under debatten oplyste beskæftigelsesordføreren for Venstre, Hans Andersen, at partiet bakker op om lovforslaget.

- Selvfølgelig skal vi hjælpe alle ukrainere, der kommer til landet som flygtninge. Også de mennesker, der ikke lige befandt sig i Ukraine 24. februar, da Rusland invaderede landet, sagde han.  

Enhedslisten: Op til regeringen

Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, pointerer, at det selvfølgelig er et problem.

- Men det er også et problem, hvis alle ukrainere med lyst til at rejse til Danmark i løbet af 2021 og 2022 bliver kaldt flygtninge. Hvis de har følt sig truet før 1. februar, er det rimeligt, at de bliver omfattet af særloven. Men er det rimeligt, hvis de har søgt arbejde i andre lande. Det giver mening at lave en streg, siger hun til Fagbladet 3F og fortsætter:

- Regeringen rykkede fristen på grund af jeres artikler. Vi kan blive ved med at rykke fristen, men jeg ved ikke, hvor grænsen skal være, siger hun og vurderer, at det må være op til regeringen, om der skal laves et nyt forslag til ændring af den gældende særlov.

Fagbladet 3F har bedt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) om at forholde sig til oplysningerne fra Udlændingenævnet og svare på, om regeringen vil ændre i lovforslaget til en revidering af særloven på baggrund af de nye oplysninger fra nævnet. Men ministeren har ingen kommentarer til oplysningerne fra nævnet.