Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Nick Vejle var tæt på at dø og fik en alvorlig hjerneskade, da han i 2014 forsøgte at redde to fiskere på Strandby Havn. I dag har familien på fire kæmpet sig til ro i tilværelsen. Men hans erhvervsevnetab er stadig ikke afgjort, ligesom han har stævnet sin tidligere arbejdsgiver for erstatning.

Tilværelsen har set kulsort ud, men alt er blevet bedre de sidste to år.

Det siger 26-årige Tanja Johansen, Frederikshavn, der er gift med Nick Vejle, der blev svært hjerneskadet efter en af årtiets værste arbejdsulykker på Strandby Havn i Nordjylland 4. august 2014.

- Efter ulykken stod vi som helt unge med et lille barn i en meget hård situation. Lige der, hvor alt skulle til at begynde. Ulykken har skubbet vores drømme nogle år frem, men har gjort os stærkere som par. Vi har satme kæmpet for at holde sammen på det hele, og det har været svært, siger hun.

27-årige Nick Vejle var tæt på at dø, da han forsøgte at redde to fiskere op af lasten på kutteren “Susanne H”, der var fyldt med giftige dampe fra forrådnede skidtfisk. Fiskerne døde, mens Nick Vejle blev så svært hjerneskadet, at han mistede talens brug og måtte gennem et langt og intensivt genoptræningsforløb.

Har købt hus

Parret købte hus i Frederikshavn og flyttede ind i december 2016 med deres børn William på fire år og Christian på 16 måneder. De er ved at få renoveret huset fra top til tå. Det er muligt med den erstatning, som Nick Vejle har modtaget på nuværende tidspunkt, og økonomien løber rundt.

- Nick går meget op i huset - og vores hund Bassi. Det er slags ny begyndelse at flytte i hus - vores drøm. Vi har det hele her, og nu vågner jeg heller ikke længere klokken ét hver nat. Det var der, hvor betjentene bankede på og fortalte, at Nick var kommet alvorligt til skade, fortæller hun.

Har fået lidt stemme tilbage

Hun oplyser, at der stadig er mange ting, Nick ikke kan. Det kan godt tage et kvarter at tage tøj på, og det er svært for ham for eksempel at klæde børnene på. Han har konstante smerter, men har fået lidt af sin tale tilbage efter træning med en talepædagog. 

- Jeg håber på, at jeg får mere af min tale tilbage. Det sværeste er at gå hjemme. Jeg savner virkelig arbejdet, siger Nick Vejle med hjælp fra Tanja.

Nick Vejle blev svært hjerneskadet og måtte gennem en lang genoptræning efter ulykke på Strandby Havn, hvor han forsøgte at redde to fiskere.

Lægger sag an

På ulykkesaftenen passede den dengang 25-årige pumpemand Nick Vejle fra kajkanten den slange, der sugede skidtfisken fra kutteren over i en lastbiltank. Han oplyser, at han ikke fik instrukser af sin daværende arbejdsgiver Grenaa Lossekompagni om, at han ikke måtte gå ombord på kutteren.

Derfor har Nick Vejle og Tanja Johansen lagt civil sag an mod firmaet gennem en advokat med krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte.

- De har ansvaret. Det er dem, der skal sørge for sikre arbejdsforhold. Jeg håber, vi vinder den retssag og får erstatning fra dem, siger Nick Vejle og Tanja Johansen.

Grenaa Lossekompagni har tidligere over for Fagbladet 3F afvist at tage ansvar for Nick Vejles arbejdsulykke.

Venter på endelig afgørelse 

Han får sygedagpenge nu og håber på, at hans førtidspension snart falder på plads. Den er under behandling i Frederikshavn Kommune.

Han er blevet tilkendt varigt mén på 65 procent af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Mens afgørelsen om erhvervsevnetab ikke er endeligt afgjort endnu. Det sker først, når Frederikshavn Kommune har afklaret Nick Vejle endeligt med førtidspensionen.

Han har fået en midlertidig erstatning for erhvervsevnetabet, der foreløbig er sat til 80 procent. Det kan ændre sig, når den endelige erstatning falder på plads, hvor myndighederne også ser på, hvad han tjente før ulykken og efter ulykken.

Uvisheden har været sværest

Tanja Johansen blev efter ulykken ramt af angst og depression, men er så meget ovenpå i dag, at hun er klar til bøgerne.

- Jeg vil gerne tage 10. klasse enkeltfag på fjernundervisning og på et tidspunkt videre på EUX, siger hun.

Hun er ikke i tvivl om, hvad der har været sværest siden ulykken:

- Det har været uvisheden om, hvordan vores liv ville komme til at se ud.