Antal år på arbejdsmarkedet skal afgøre pensionsalderen, skriver Lars Olsen. Det sker i Tyskland, hvor folk efter mange år på arbejdsmarkedet kan gå før den generelle pensionsalder.
Løkkes pensionsnederlag var en sejr for fagbevægelsen og især 3F. Ikke alene måtte regeringen opgive yderligere forhøjelse af pensionsalderen - kampagnen viste også dét engagement, som pensions-spørgsmålet udløser på arbejdspladserne.
Engagementet skyldes udbredt bekymring. De allerede vedtagne reformer er dramatiske i sig selv.
På byggepladser og plejehjem er mange hidtil gået på efterløn som 60-årige og langt de fleste som 62-årige. Men efterlønnen er under afvikling, og pensionsalderen stiger til 68 år. I 2020 vil et bredt flertal i Folketinget efter planen give pensionsalderen endnu et nøk: 69 år for dem, der i dag er 50 år.
Mange danskere kan sagtens tage en tørn mere på jobbet, men for store grupper af faglærte og ufaglærte er det urealistisk.
Hvad gør vi? Vi kan komme et stykke med bedre arbejdsmiljø og efteruddannelse, men der vil stadig være mange, som er nedslidte eller bare slidte.
Skævt pensionssystem
Et pensionssystem, der kun bygger på folks alder, er grundlæggende skævt, fordi arbejdslivet sker forskudt. Faglærte og ufaglærte starter på arbejdsmarkedet langt tidligere end folk med lange uddannelser.
Mange af de arbejdere, der går på efterløn i disse år, begyndte som 16-18 årige. Dagens unge er længere om det - men forskellen består:
Blandt de 25-årige er beskæftigelsen for faglærte 76 procent og kun 17 procent for de fremtidige akademikere. Hver tredje akademiker er 30 år, før de for alvor træder ind på arbejdsmarkedet.
Til gengæld fortsætter de længere. Blandt de 67-årige er beskæftigelsen for faglærte kun 17 procent, men hele 41 procent for akademikere. Når regeringen i den nye 2025-plan vil give mere i folkepension til folk, der arbejder efter pensionsalderen, får akademikerne penge for noget, de gør i forvejen.
Brug for fleksibilitet
Vi har brug for en fleksibel pensionsalder. I Tyskland kan folk efter 45 år på arbejdsmarkedet gå to år før pensionsalderen på 65 år. Til de 45 år tæller barsel, kortere ledighed, efteruddannelse og læretid, men ikke uddannelser på universiteter og lignende.
Tyskland er ramt langt hårdere af udfordringen med flere ældre. Alligevel er deres system mere retfærdigt. I Kampen om seniorårene, der er udgivet af FOA, foreslår jeg, at danskere efter mange år på arbejdsmarkedet kan gå fire år før den almindelige pensionsalder.
Ja, det er en dyr reform. Regeringen har imidlertid lige fremlagt en 2025-plan med milliardtunge skattelettelser - Folketinget har også brugt mange milliarder på lavere boligskatter. Reformer af efterløn og pension er afgørende for statens gode økonomi, så er det vel kun rimeligt at bruge lidt på retfærdighed i seniorårene?
Når tyskerne kan, så kan vi også.
