Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Over 162.000 pensionsordninger og samlet 53 milliarder kroner rykkede mellem pensionsselskaber i fjor. En årsag er, at beskæftigelsen er høj, og at mange skifter job.

Danskerne er blevet mere ihærdige med at samle deres pensionsopsparinger.
Arkiv / Bax Lindhardt / Ritzau/Scanpix

Danskerne er blevet mere ihærdige med at samle deres pensionsopsparinger. Aldrig tidligere er der flyttet så mange pensionsordninger som i fjor.

Forbrugerrådet Tænk og andre har gjort opmærksom på, at folk kan spare omkostninger ved ikke at have deres pensionsformue spredt i flere selskaber. De kampagner giver nu tilsyneladende effekt.

Men det spiller også ind, at beskæftigelsen er høj.

- Mange får nyt job og bliver måske dækket af en anden overenskomst, hvor pensionsordningen hører hjemme i et andet selskab. Så har de muligheden for gratis at tage den hidtidige opsparing med til det nye pensionsselskab, siger cheføkonom Peter Foxman fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Det samlede beløb mere end firedoblet

Flere end 162.000 pensionsordninger blev overført mellem pensionsselskaberne i fjor. Branchen har opbygget et teknisk system, så det er let at gennemføre flytningen.

Antallet af overførsler er næsten dobbelt så stort som for 10 år siden - i 2008. Det samlede overførte beløb vokser endnu hurtigere.

Det var 53 milliarder kroner i fjor mod 12 milliarder i 2008. Summen er vokset hvert eneste år siden 2009.

Det kan give 50.000 kroner ekstra til pension

Pensionsselskaberne er selv interesserede i, at medlemmerne ikke har små klatter af pensioner stående fra tidligere job i forskellige selskaber. Blandt andre PensionDanmark har tidligere gjort opmærksom på muligheden for at spare omkostninger.

For nylig har Industriens Pension og PensionDanmark lavet beregninger over, hvor stor gevinst det kan give at samle pensionsopsparinger. Det kan skaffe op til 50.000 kroner ekstra til den sidste del af livet.

Afdelingsleder Michael Rasch fra Forsikring & Pension siger, at mange også føler, at de får bedre overblik over deres pensionsopsparing ved at samle pengene. De slipper for at få papirer fra flere selskaber.

Tjek forsikringer før flytning

Mange pensionsordninger har tilknyttet forsikringsdækninger ved kritisk sygdom, invaliditet og død. De ligner tit hinanden mellem de forskellige selskaber. Eksempelvis Industriens Pension og PensionDanmark, som en del 3F-medlemmer skifter imellem, når de får nyt job.

Men Michael Rasch siger, at det kan være en god idé at tjekke eventuelle forskelle i forsikringsdækning, inden en opsparing overføres. Han foreslår, at medlemmerne ringer til det selskab, som de er kommet til at høre til, for at høre, hvad en overførsel vil betyde forsikringsmæssigt.

Firmapensioner flyttes også

Peter Foxman siger, at det ikke bare er pensionsoverførsler ved jobskifte, der er i stigning. Der er også kommet flere af andre overførsler.

- Det kan være folk, som vælger, at deres egen private pensionsopsparing skal skifte til et andet selskab. Det kan også være firmaer, der flytter deres firmapensionsordninger for blandt andre funktionærer. På det marked er der stor konkurrence, fortæller Peter Foxman.