Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Kun hver femte ung, der afslutter 9. eller 10. klasse til sommer, har søgt ind på en erhvervsuddannelse. Men i Vesthimmerland Kommune er det næsten hver tredje elev, der vælger værktøjet, viser ny analyse.

I enkelte kommuner, for eksempel Vesthimmerlands, har man succes med at få flere unge til at vælge en fremtid som håndværker frem for gymnasiet. Billedet viser en deltager i mesterskabet for unge håndværkere til DM i Skills i 2016.
Arkiv / Michael Drost-Hansen

Det halter generelt set med at få unge teenagere til at vælge erhvervsuddannelser fremfor det almene gymnasium.

Men i Vesthimmerlands Kommune har man måske fundet nogle af ingredienserne til den opskrift, der kan vende udviklingen, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V).

- Vi har en kæmpestor lokal erhvervsskole, HEG, som har et rigtigt godt image, og vores lokale virksomheder er også utrolig glade for samarbejdet med erhvervsskolen og de unge, der kommer ud derfra. Og så har vi også trukket EUD-undervisningen helt ned i 8. og 9. klasse på en af de lokale skoler, Hornum Skole, siger Per Bach Laursen.

Søgningen på landsplan til erhvervsuddannelserne ligger i år på omkring 20 procent. Og sådan har det set ud siden 2019. Over 70 procent af de unge vil nemlig i gymnasiet i stedet. 

Men Vesthimmerlands Kommune er altså én af de kommuner, hvis unge i stigende grad vælger værktøjet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Faktisk valgte 32,1 procent af årets afgangselever fra Vesthimmerland at søge en erhvervsuddannelse. Det er en vækst fra 22,9 procent i 2015, viser AE-analysen.

De finder noget, de er gode til

Det er især unge, “der har det bedst med at have gang i kroppen”, som man gør en tidlig indsats for i kommunen, siger Per Bach Laursen.

- Måske især drenge. De finder ud af, at der er noget, de er rigtig gode til, siger Per Bach Laursen.

- Og så er vi jo også en decideret landkommune. Det vil sige, at vi har nogle socioøkonomiske forhold, der er anderledes end de store bykommuner, siger borgmesteren.

Over flere år har Vesthimmerlands Kommune også haft en partnerskabsaftale med Dansk Byggeri.

Formålet med dén er at få flere lokale unge til at interessere sig for erhvervsuddannelserne og sikre, at de unge også kan få en læreplads inden for kommunegrænsen.

- Vi har over flere år været rigtig gode til at holde god kontakt med erhvervslivet, og jeg hører flere og flere virksomheder være optaget af, at de igen gerne vil have 8. eller 9. klasses elever ud i nogle praktikforløb, så de unge får øjnene op for, at de her faguddannelser altså er ret interessante, siger han.

- Initiativerne skal i gang meget tidligt. Og vi vil jo helst have de unge ud på arbejdsmarkedet og ikke ud på jobcentrene, for at sige det ligeud. Og vi vil gerne have endnu flere af vores unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, lyder det fra borgmesteren.

LÆS MERE: Søgetal står i stampe: Kun hver femte ung vælger værktøjet

Kommuner som Vesthimmerland, hvor erhvervsuddannelserne lige så stille vinder indpas, er der stadig flere af, viser AE’s nye analyse.

13 kommuner opfyldte i 2022 det politiske mål om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

I 2015 var der kun seks kommuner, der opfyldte målet, viser AE-analysen (artiklen fortsætter efter grafikken).
 

Desuden har 38 kommuner nu opfyldt det politiske 2020-mål om, at 25 procent af de unge vælger en faglært fremtid frem for det almindelige gymnasium. Og i 2015 lå det tal kun på 20 kommuner, viser analysen fra AE.

Fortsat lang vej igen

Der er stor forskel på, hvor godt erhvervsuddannelserne har fat på de unge, rundt omkring i landet, lyder det fra Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i AE.

- De største fremskridt er sket i dele af Jylland, Fyn og Syd- og Vestsjælland, mens det går langsomt med at få flere unge til at gå den faglærte vej andre steder, siger Mie Dalskov Pihl.

Og på landsplan går det stadig trægt. Søgningen mod erhvervsuddannelserne er kun steget med 1,5 procentpoint fra 2015 til 2022.

- Niveauet har ikke rigtig rykket sig de tre seneste år, og der er fortsat langt til det politiske 2025-mål om, at 30 procent af en årgang, skal søge ind på erhvervsuddannelserne efter grundskolen, siger Mie Dalskov Pihl.