Det kan ikke være til diskussion, at landets statsminister er en politiker med en mission. Der er ikke noget fedtspil over Lars Løkke Rasmussen, som med regeringens nye skatteudspil har et klart mål om at dreje Danmark i en mere højreorienteret retning.
Sjældent har man set et så idelogisk politisk udspil, der fuldstændig målrettet giver de mennesker, der har meget, endnu mere. Den velhavende del af landet, kan både se frem til klækkelige skattelettelser, mulighed for at få endnu større biler og en række andre økonomiske lækkerier, hvis skatteudspillet bliver til virkelighed.
Regeringen har med skatteudspillet taget et klart ideologisk valg. For med de klokkeklare prioriteringer om at give de rige flere penge i lommen, har de samtidig også lavet en række fravalg. For eksempel har de fuldstændig valgt at overhøre de nødråb, der kommer fra en lang række af de mennesker, der står i forreste linje i velfærdssamfundet.
Nødråb fra flere faggrupper
Landets sundhedspersonale har på det seneste været fremme med flere nødråb om, at der ikke kan spares mere på hospitalerne, uden at det får voldsomme konsekvenser for de syge og de ansatte. Nødsignalerne kommer også fra politiet, dem der plejer vores gamle, dem der underviser vores unge, dem der passer vores børn og fra en lang række andre faggrupper. Mange steder i den nære velfærd er der skåret så langt ind til benet, at der snart ikke er mere at skære i.
Nedtone de borgerlige toner
I de kommende uger vil vi høre repræsentanter fra regeringen forsøge at tale uligheden i skatteplanen ned. De borgerlige vil bruge ord, som at de bare bager kagen større, skaber dynamiske effekter og de vil fortælle, hvor meget den helt almindelige dansker får ud af deres plan.
Årsagen til dette er, at regeringen er afhængig af Dansk Folkepartis mandater for at få skatteplanen gennemført. Derfor vil der blive skruet ned for de borgerlige toner og op for fortællingen om, at det vil gavne den helt almindelige hårdtarbejdende dansker. Dansk Folkeparti (DF) skal masseres møjsommeligt og nænsomt. Det har selv Liberal Alliance (LA) efterhånden forstået.
Tulle sætter sig op på muren
Men allerede nu virker det til, at Kristian Thulesen Dahl (DF) er lunken ved flere af elementerne i regeringens skatteplan. Blandt andet afviser Tulle “en lavere topskat, uanset forklædning”. Men i modsætning til sidste gang Løkke fremlagde en stor økonomisk plan - det var dengang LA gav danskerne tinnitus med deres råberi om topskattelettelser - er afvisningerne fra DF mindre kategoriske.
Dengang ville DF slet ikke ind i forhandlingslokalet med regeringen. En sådan melding er ikke kommet fra DF endnu. Kristian Thulesen Dahl vil sikkert bruge de kommende dage til at forsøge at slibe de værste idelogiske kanter væk fra skatteudspillet. Derefter vil han sætte sig stille og roligt op på muren og vurdere debatten, der udspiller sig.
DF skal vælge side
Først når Thulesen har fået et solidt overblik over folkestemningen, vil han hoppe ned fra muren og vælge side. Men grundlæggende set vil DF nok foretrække at gå med regeringen denne gang. For hælder DF endnu engang regeringens politik ned af rampen, begynder det at ligne en joke, at de peger på en borgerlig regering, men systematisk stemmer imod deres politik.
