Gå til hovedindhold
Glade ser de ud, kabinepersonalet hos Wizz Air. Men ofte må de tage til takke med elendige arbejdsvilkår, som breder sig i stor hast til andre brancher.
FOTO: WIZZ AIR/PR

Elendige arbejdsvilkår spreder sig fra flybranchen til resten af arbejdsmarkedet. Det klassiske faste fuldtidsjob er på vej ud og bliver erstattet af løse ansættelser uden tryghed. Eksperter forklarer, hvordan det kan ske.

Vilkårlige arbejdstider, fordærvet flymad, elendige vilkår for gravide, yderst ringe hjælp efter dramatiske ulykker og turbulente lønforhold.

I en række artikler har Fagbladet 3F afsløret, hvordan ansatte i Wizz Air må tage til takke med elendige arbejdsvilkår.

Men kunne måske fristes til at tro, at disse vilkår kun gælder rumænere, ungarere og andre østeuropæere. Eller til nød ansatte i flybranchen. Men usikre vilkår vinder frem overalt i disse år og kan ramme os alle. Faktisk arbejder mere end fire ud af ti i Europa ikke i faste fuldtidsjob.

- Der er en klar tendens til, at man bevæger sig væk fra ansættelser i traditionelle fuldtidsjob, hvor man kender sine arbejdstider og sin løn over en længere periode. Det er et fænomen, vi kender ikke bare fra flybranchen, men også fra detailhandel, byggeri og flere andre brancher, lyder det fra Jens Arnholtz, lektor ved FAOS på Københavns Universitet.

Arbejdere i klemme

En af de ansættelsesformer, der vinder frem i stor stil i disse år, er de såkaldte 0-timers kontrakter. Her har man godt nok en kontrakt med en arbejdsgiver. Men man er ikke sikret et fast timetal og kan dermed ikke vide sig sikker på overhovedet at have en indtægt.

Jens Arnholtz peger på EU’s indre marked som en af årsagerne til den store forandring. Det har nemlig skabt en stor grad af liberalisering og deregulering, fordi varer og arbejdskraft skal flyde frit mellem landene.

- Det hjælper forbrugerne, men arbejderne kommer ofte i klemme, siger han.

Mister autonomien

En anden forklaring på de store forandringer kommer fra Maria Jepsen. Hun er forskningsdirektør i ETUI, den europæiske fagbevægelses forskningscenter i Bruxelles:

- Før i tiden var man ansat i 37 timer om ugen. Så var det ellers op til arbejdsgiveren at afgøre, hvordan man brugte den arbejdstid så effektivt som muligt. Nu har teknologien gjort det muligt at regne ud, hvornår man har brug for arbejdskraft. Derfor er der mange, som kun hyrer folk ind præcis de dage og tidspunkter, de har brug for dem. Arbejdsintensiteten skal være så høj som muligt.

Ifølge Maria Jepsen er der mange problemer forbundet med denne udvikling:

- Man mister autonomien til at planlægge sit eget liv - arbejdsgiverne kommer til at bestemme over ens fritid. Det bliver svært at innovere eller lære nyt på jobbet. Virksomheden investerer ikke i dig, og der er ikke mulighed for at udvikle arbejdspladsen. Og når medarbejderne er på løse kontrakter, gælder det først og fremmest om at imponere chefen og mindre om at samarbejde.