Når voksne i 20'erne skal betale deres mobilregning, studiebøger eller forsikring, får 4 ud af 10 hjælp af mor og far.
Selvom de for længst er flyttet hjemmefra, har afsluttet en uddannelse og måske endda fået et barn, ringer mange unge i 20'erne stadig til mor og far, når økonomien brænder på. Og de hjælper gerne, forældrene. Med iPhonen i hånden sender de gamle gladeligt et firecifret beløb afsted til indboforsikring, tandlæge og depositum.
Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Berlingske, hvor 550 repræsentativt udvalgte unge mellem 18 og 35 år er blevet spurgt om deres omgang med penge.
Her svarer 40 procent, at de modtager penge fra deres forældre til at betale løbende udgifter. Det indebærer blandt andet tilskud til mobilregning, tandlægebesøg og studiebøger.
Hvis man skal tro folkemunde i dag, er unge i 20'erne generelt curlingopdragede i sådan en grad, at de er overfølsomme, stressede og ude af stand til at håndtere modgang. Og forældrene er bagmændene. Først på sommeren rasede nogle forældre da også over forholdene på Roskilde Festival, der blev for meget for deres voksne børn.
Skønt de voksne unge stadig får penge af mor og far, mener Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea, og som længe har undersøgt unges pengemønstre, dog ikke, at der er belæg for at kalde nutidens voksne i 20'erne for "forkælede".
- Der kan altid findes eksempler på forældre, der fjerner hvert et snefnug for deres børn. Men det er langt fra normalen, siger Ann Lehmann Erichsen til Berlingske.
Ja. Voksne børn får penge af deres forældre. Beløbene er endda højere og omfanget bredere, men samfundet er også anderledes i dag end tidligere, fastslår hun.
- I 80'erne og 90'erne snakkede vi om, at vand, gas, varme og post var nødvendighedsgoder. Nu hører smartphones, computere og tilhørende abonnementer under samme kategori. De fleste får, hvad der er nødvendigt, og de apparater har en tilbøjelighed til at blive dyrere og dyrere, siger hun til Berlingske.
Det er også værd at have in mente, at en del forældre har flere penge mellem hænderne, end de havde tidligere, mener Ann Lehmann Erichsen. Den gennemsnitlige disponible indkomst er nemlig steget med 20 procent siden årtusindskiftet.
- Det er ikke nyt, at mor og far vil hjælpe deres barn i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Nu kan mere lade sig gøre. Men som tallene viser, modtager de unge voksne færre og færre penge, jo ældre de bliver. Det er ikke overraskende, at navlestrengen er tykkest i begyndelsen, men de unge bliver altså selvforsørgende. Det tager bare længere tid end tidligere, siger hun.
