Der er store forskelle på, hvor gode muligheder man har haft for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For mens en datter af højtlønnede akademikere har været næsten sikker på at gennemføre en uddannelse, har det set meget sværere ud for dem, der har haft udfordringer i opvæksten. Det viser en analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Alt for mange unge i Danmark får ikke en uddannelse. Det er et stort problem for deres videre færd i livet. Det er alfa og omega, at unge får en uddannelse. Ellers bliver de efterladt på perronen, mens arbejdsmarkedet buldrer af sted uden dem. Det risikerer at blive dyrt for de unge selv, men også samfundsøkonomisk, siger chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl.

Især fire ting spiller ind

Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd har undersøgt, hvad der har betydning for, hvor langt i uddannelsessystemet, man kommer.
Her har de fundet en række vigtige faktorer, der mindsker muligheden for, at de unge får en ungdomsuddannelse.

Konkret har de opsummeret det med fire overordnede udfordringer, der mindsker chancen for, at man gennemfører en ungdomsuddannelse.
Helbredsproblemer, en dårlig skolegang, store sociale udfordringer og svag hjemmebaggrund.

Analysen viser, at 13 ud af 14, der ikke har en ungdomsuddannelse som 25-årig, har haft én eller flere af de fire udfordringer.
Ser man på dem, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er tallet kun 9 ud af 14.

Forældre har betydning

Det allervigtigste er ifølge analysen folkeskolen. Under halvdelen uden en ungdomsuddannelse har bestået dansk og matematik i 9. klasse.
Men det er ikke kun ens egen folkeskolegang, der spiller ind. Ens forældres uddannelse har også betydning. For har dine forældre ingen uddannelse efter folkeskolen, bliver dine chancer også mindre.

Men unge, der er vokset op med en enlig forælder eller forældre uden for arbejdsstyrken, har også mindre chance for at få en ungdomsuddannelse.

Mentalt helbred i barndommen er vigtigt

Har man haft enten en børnesag eller været anbragt i løbet af sin barndom, har man 13 procentpoint mindre chance for at få en ungdomsuddannelse.
Chancerne for, at man har uddannelse, er også væsentligt mindre, hvis man har dårligt mentalt helbred og for eksempel har gået til psykolog.

Mens forældre uden uddannelse gør chancerne for, at man har fået en uddannelse mindre, så går det også den anden vej.
Er man vokset op i en ressourcestærk familie med høj indkomst, eller hvor forældrene har haft en videregående uddannelse, har man større chancer for at have fået en ungdomsuddannelse.

I analysen er der nogle opfundne eksempler, der viser, hvor stor forskellen kan være.
For eksempel har en etnisk dansk pige med forældre, der har en lang uddannelse og tjener mange penge, næsten 99 procents chance for at få en uddannelse ud fra modellen.

Til gengæld har en dreng, der har været i psykiatrisk behandling, været anbragt og ikke har bestået dansk og matematik i folkeskolen, kun 23 procents chance for at have fået en uddannelse.

En god investering

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kalder i analysen uddannelse for en guldrandet investering, og det bliver kun vigtigere at få en uddannelse i fremtiden.

- Med denne analyse peger vi på noget af det, vi skal lykkes med som samfund for at løse udfordringerne for de mest udsatte unge. Vi skal sikre, at flere udsatte unge får en god skolegang, og at man får den hjælp, man skal have, uanset om man har diagnose eller kommer fra en udsat familie, siger Mie Dalskov Pihl.

Med en uddannelse får man en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, og andre analyser har vist, at mens vi kommer til at mangle faglærte, vil der være alt for mange ufaglærte i Danmark i fremtiden.

Derfor har regeringen nedsat en kommission, der skal se på det potentiale, der er i at give flere en uddannelse.