Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De unge tror sgu, at den danske model er en fræk model på side 9, siger formand for 3F ungdom i Region Nord.

Daniel Buur Christensen fra 3F Ungdoms landssekretariat advarede om, at fremtidige kongresser bliver tom for tanker og debat, fordi 3F svigter de unge.
Foto Joachim Rode

De unge bliver svigtet, og nu er det deres tur til at stå forrest.

Budskabet var ikke til at tage fejl af, da en række talere fra den yngre generation var på talerstolen på 3F’s kongres i Aalborg.

Christoffer Rüsz, formand for 3F Ungdom i Region Nord lagde ud.

- De unge tror sgu, at den danske model er en fræk model på side 9, sagde han og forsatte:

- Krifa har en Tiktok (socialt medie, der er yderst populært blandt unge, red.), som bare kører derudad med over en halv million visninger. Det er godt, at 3F også kom med, men vi skal ikke være de langsomme på det her ræs, sagde Christoffer Rüsz.

Toke Ulstrup, formand for 3F Ungdom i Midtjylland, slog et slag for “Lærlingeoprøret”, der blandt andet står bag et borgerforslag om flere penge til erhvervsuddannelserne.

Han pegede på, at de maskiner og det værktøj erhvervsskoleeleverne bruger, er så ringe, at de skal have deres eget med.

- Nogle lærlinge er nødt til at bruge 3.000-4.000 kroner på værktøj for at fuldføre uddannelsen. Det er for ringe, sagde han.

Klart budskab fra de unge på 3F's kongres i Aalborg.

Skræmmende forskel

Petter Madsen Kirkegaard, formand for 3F Ungdom Hovedstaden, rettede også blikket mod de skrantende erhvervsuddannelser.

Han kaldte forskellen på erhvervsuddannelserne og de boglige uddannelser for skræmmende.

- Den største forskel er, hvem der går på uddannelserne. Mange af de unge med overskud er gået en boglig vej. Over halvdelen på min tømrerlinje i Rødovre var lige kommet ud af stofmisbrug eller kriminalitet. De har ikke det store overskud til at engagere sig, sagde han og fortsatte:

- For alt for mange i dag er erhvervsuddannelse noget, folk tager, når de har givet op på at tage en anden uddannelse. Vi er nødt til at forbedre erhvervsuddannelserne, sagde han.

3F gør det ikke godt nok 

Han slog fast, at 3F må og skal have et ungdomsarbejde, der er Danmarks stærkeste fagforening værdigt.

- Det har vi ikke. Hvorfor har Metal et stærkere ungdomsarbejde, end vi har? Vi er for få unge aktive, og det er hårdt at føle sig utilstrækkelig. Det værste er, nogle unge bliver skræmt væk af, hvor få vi er, sagde han.

Han sendte ansvaret videre til “de voksne”

- Det er ikke kun os unges ansvar, at vi er så få aktive unge. Lad os nu tage ansvar sammen. Når de andre faglige organisationer kan, så kan 3F også, sagde han.

Ud på folkeskolerne

Stefan Fyhn Gregersen, fællestillidsrepræsentant hos Responce i Vejle synes også, at 3F har et stort problem med at gøre sig attraktive over for yngre generationer:

- Vi har en kæmpe opgave i at fortælle de unge om de resultater, som vi har opnået i fagbevægelsen. Vi kan ikke bare gå ud fra, at forældrene automatisk gør det, sagde han.

Søren Grøn, formand for 3F Høje-Taastrup, og det eneste medlem af hovedbestyrelsen under 40 år, har på seneste kongresser foreslået, at 3F igen kommer ud på folkeskolerne:

- De unge hører hele tiden om de gule i radioen. De kender ikke deres rettigheder og pligter, og jeg tror, at vi kan komme i kontakt med dem ved at tale om, hvordan de kan blive en del af den grønne omstilling. Jeg ved godt, at FH har deres skoletjeneste, men jeg synes, at 3F vil være bedre til at stå for den koordinerede rolle her, sagde han.

Nu er det deres tur

Daniel Buur Christensen, 3F Ungdoms Landssekretariat, pegede på, at under en femtedel af erhvervsskoleeleverne føler, at politikerne tager deres problemer alvorligt.

- Og under en tredjedel tror på, at de kan gøre en forskel, hvis de engagerer sig fagligt og politisk, sagde han.

Når så mange unge allerede har mistet troen, advarede Daniel Buur Christensen om, at 3F kongressalen ud i fremtiden risikerer at blive meget tom.

- Tom for tanker og debat, fordi de unge er blevet svigtet, sagde han og rettede en appel til de over 700 kongresdelegerede i salen på Aalborg Kongres & Kultur Center:

- Lad dette bliver kongressen, hvor vi sætter fokus på ungdommen. Det fortjener de. Nu er det deres tur, sagde han.