Mere tid ved høvlebænken frem for skolebænken alene?

Det valg skal mange unge tage, når de er færdige med folkeskolen og skal vælge mellem gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.

Og noget kunne tyde på, at flere burde vælge høvlebænken.

Unge på erhvervsuddannelser trives nemlig mere end unge på gymnasiale uddannelser. Samtidig er de også mere motiverede. Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Erhvervsskoleelever kender sig selv bedre

Undersøgelsen viser, at 51 procent af unge, der er startet på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, i høj grad er motiverede for at gå på deres uddannelse, modsat kun 36 procent af unge i gymnasiet.

Ifølge Mathilde Hangaard, der er seniorkonsulent ved EVA, skyldes forskellen især, at unge, der vælger en erhvervsuddannelse, har mere viden om deres styrker og svagheder, og en bedre idé om, hvad de vil i fremtiden.

- Det er krævende at vælge en erhvervsuddannelse. Man skal have et ret dybt kendskab til egne interesser og evner og samtidig have modet til at vælge anderledes end flertallet, siger Mathilde Hangaard, der står bag undersøgelsen, hvor EVA har fulgt 5.000 unge fra 8. klasse, til de begyndte en ungdomsuddannelse.

Ifølge undersøgelsen vælger unge ofte gymnasiet for at holde deres muligheder åbne, og fordi det ses som en oplagt fortsættelse af folkeskolen.

- At unge på erhvervsuddannelserne er mest motiverede kan både handle om selve undervisningsformen, men også at man kan se, hvor uddannelsen fører hen, og at der på uddannelsen er fokus på et fagområde, der interesserer én, siger Mathilde Hangaard.

Unge mangler indsigt i erhvervsuddannelser

Ifølge Mathilde Hangaard ved mange unge og deres forældre ikke særlig meget om erhvervsuddannelserne.

Derfor er mange unges indtryk af erhvervsuddannelserne ikke nødvendigvis retvisende.

- De unge går og har en masse forestillinger om, hvordan en gymnasieelev er, og hvordan en erhvervsskoleelev er, men ofte er billedet mere komplekst, end de unge forestiller sig, siger Mathilde Hangaard.

Hun fremhæver, at de unge er optagede af at vælge en uddannelse, som de kan spejle sig selv i, og at uddannelsesvalget også er et spørgsmål om identitet. Mange unge kender de gymnasiale uddannelser bedst og oplever, at de bedst kan relatere til dem.

Her kan rollemodeller fra erhvervsuddannelserne måske være med til at inspirere til at se, hvordan en erhvervsuddannelse også kan være en god vej.

For kun 35 procent af gymnasieeleverne har svaret, at de i høj grad trives på deres uddannelse. Tallet er 45 procent for erhvervsskoleelever.

- At de unge i undersøgelsen vurderer deres trivsel lavere i gymnasiet, kan skyldes, at nogle unge har valgt gymnasiet, fordi det giver mange muligheder – selvom de ville trives bedre med arbejdsformerne på en erhvervsuddannelse, siger Mathilde Hangaard.

Ifølge Mathilde Hangaard er praktik i folkeskolen et oplagt værktøj til at øge de unges kendskab til forskellige jobmuligheder.

Men det må ikke bare være praktik for praktikkens skyld.

- Det skal være en praktik, der opleves meningsfuld. Der skal være forberedelse og opfølgning tænkt ind fra folkeskolens side. Og man skal have mulighed for at afprøve sig selv, siger Mathilde Hangaard.

LÆS OGSÅ: Mangel på arbejdskraft: Obligatorisk erhvervspraktik kan styrke erhvervsuddannelser

Attraktivt at gå på uddannelse med unge, der brænder for det

Kun 20 procent af de unge valgte i 2021 en erhvervsuddannelse. Og som det ser ud lige nu, kan vi komme til at mangle næsten 100.000 faglærte i 2030.

Derfor er det vigtigt, at flere vælger en erhvervsuddannelse.

LÆS OGSÅ: Danmark kan mangle 99.000 faglærte i 2030

Ifølge administrerende direktør i Tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, giver denne undersøgelse mulighed for at fremhæve, at man på en erhvervsuddannelse kommer til at gå med nogle, der trives og er rigtig glade for uddannelsen. Modsat tidligere, hvor man har brandet erhvervsuddannelserne på, at der er brug for én på arbejdsmarkedet, at man kan få et job og tjene gode penge. Men det er ikke nødvendigvis dét, som appellerer til de unge.

- Det her viser, at her kan man komme hen til en masse andre unge mennesker, der trives med det de laver. Det ville jeg selv synes var attraktivt som ungt menneske, siger Stina Vrang Elias som blandt andet er formand for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser, der rådgiver undervisningsministeren.

Stina Vrang Elias fremhæver, at unge ikke vælger deres uddannelse udelukkende på fornuft. Derfor skal man vise de unge, hvorfor de skal have lyst til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Man får ikke et ungt menneske til at vælge noget, de ikke vil. De skal vælge med hjertet, og kan man se, at her er en masse unge mennesker, der brænder for det, de laver, er det mere tillokkende, siger Stina Vrang Elias.