Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

De elever, der har en praktikplads på en virksomhed, trives bedre end unge, der er i skolepraktik, viser nye tal. Men generelt trives erhvervsskoleelever godt.

Erhvervsskoleelever, der finder en praktikplads, trives lidt bedre end dem, der kommer i skolepraktik.
FOTO: Arkivfoto

Hvis Mohammed har fået en praktikplads i en virksomhed, trives han generelt bedre end Mikkel, der er i skolepraktik.

Nye tal for erhvervsskoleelevers trivsel i 2016 viser nemlig, at 62 procent af eleverne med en uddannelsesaftale på en virksomhed har angivet den bedst mulige trivsel. Det samme har kun 53 procent af eleverne, der er i skolepraktik.

Det resultat kommer ikke umiddelbart bag på Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

- Det er bedre at være i praktik i en virksomhed, og det skal det også være. Ordinære aftaler er at foretrække, og det er også hele formålet med systemet. Det er jo heller ingen hemmelighed, at der er forskel på lønnen, hvilket også kan være en motivationsfaktor. Men derudover ser det faktisk også ud, som om eleverne i skolepraktik også trives. Og det er glædeligt, siger Lars Kunov.

Også undervisningsministeren noterer sig forskellen:

- Uddannelse med praktik i en virksomhed lader til at være en vigtig faktor for elevernes trivsel. Med fordelsuddannelserne og trepartsaftalen får vi forhåbentlig skabt endnu flere spændende praktikpladser til eleverne, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Generelt høj trivsel

Knap 43.000 elever på erhvervsuddannelserne har svaret på den nationale trivselsundersøgelse. Den blev lavet første gang sidste år. Trivselsmålingen blev indført som led i erhvervsuddannelsesreformen. Her er et af målene, at trivslen blandt elever skal blive bedre.

Resultaterne fra den første måling i 2015 viste, at eleverne generelt trives fint. Den nye undersøgelse fra 2016 har ikke mange afvigelser herfra.

- Generelt synes jeg, at det er nogle fine tal, der tyder på, at de unge trives. Den mere uvidenskabelige oplevelse på skolerne er også, at de elever, der er kommet efter erhvervsskolereformen, trives bedre: Vi har fået adgangskrav, og det er blevet gjort mere tydeligt, at man starter sammen som hold, og at man skal gennemføre på normeret tid. Alt det har været med til at øge trivslen, siger Lars Kunov.

Højeste trivsel hos indvandrere

Ser man på etnisk baggrund, har 61 procent af efterkommerne og 56 procent af eleverne med dansk herkomst angivet bedst mulig trivsel. Indvandrere med en uddannelsesaftale på en virksomhed har det til gengæld allerbedst. 70 procent af disse angiver den bedst mulige trivsel i 2016.

- Jeg tror, det skal tolkes som en personlig succesoplevelse. At man har ydet lidt ekstra og klaret den. For vi ved desværre godt, at det kan være lidt sværere at få praktikplads, når man ikke har det samme netværk og den samme afkodning af systemet, som etniske danskere har. Der ligger noget stolthed over, at tingene er lykkedes, og det finder jeg super glædeligt, siger direktør for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov.

Kurven skal knækkes

Nu mangler de gode trivselstal blot at afspejle sig i en øget tilstrømning til erhvervsskolerne, mener han. Som Fagbladet 3F beskrev for nyligt, ligger gymnasiet fortsat helt i top, når de unge skal vælge ungdomsuddannelse. Kun cirka hver femte ung har valgt erhvervsuddannelserne her til sommer. Og det er nogenlunde det samme som de sidste par år.

- Det er ingen hemmelighed, at vi gerne snart ser et knæk i kurven. Men der gøres også en ihærdig indsats alle steder fra. Det bærer måske bare først frugt om et par år, siger Lars Kunov.

- Men en af vores allerstørste udfordringer er at fortælle den gode historie om, at vi faktisk har nogle uddannelser, hvor de unge trives. Vi burde være bedre til at vise, at ens trivsel som ung også kan hænge sammen med, hvilken uddannelse man tager, siger han.