Gå til hovedindhold
Cater, tjener eller kok - 18,5 procent af de unge i 9. og 10. klasserne har valgt en gå i gang med en erhvervsuddannelse efter sommerferien.
FOTO: Michael Bo Rasmussen

Gymnasiet er igen i år skoleelevernes klare førstevalg, når de skal vælge ungdomsuddannelse, viser de helt nye søgetal. Kun 18,5 procent har valgt en erhvervsuddannelse – præcis som i 2015.

Selvom alle parter har råbt og skreget om behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden, preller argumenterne tilsyneladende af på de unge.

Helt nye søgetal fra Undervisningsministeriet viser nemlig, at antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne ikke flytter sig. Gymnasiet er stadig den store hitter.

I år er søgningen efter 9. og 10. klasse 18,5 procent til erhvervsuddannelserne, mens tallet sidste år var på 18,4 procent, og i 2015 18,5 procent.

Omvendt har hele 74 procent af eleverne i år valgt at søge mod gymnasiet, når de til sommer forlader grundskolen. Det er et lille fald i forhold til sidste år, hvor tallet lå på 74,3 procent.

At det stadigvæk ikke er lykkedes at få flere unge til at vælge lærlingevejen, ærgrer Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

- Det er en stor skuffelse, at søgetallene fra folkeskolen ikke er højere. Fra 18,4 procent til 18,5 procent – det er slet ikke godt nok. Det bliver meget svært at nå de politiske mål om, at 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og hele 30 procent i 2025. Det ændrer dog ikke ved, at de mål fortsat er helt nødvendige, siger Søren Heisel.

 

I DA deler man 3F’s bekymring:

- Det går den rigtige vej, og det er positivt. Desværre går det alt for langsomt. Vi havde bestemt håbet på mere. Vi står over for en massiv mangel på erhvervsuddannede i fremtiden, så den meget lille stigning på kun 0,1 procentpoint er ikke tilfredsstillende, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay.

I sidste uge viste en evaluering fra Undervisningsministeriet, at erhvervsuddannelsesreformen fra 2014 på en række punkter har haft en positiv effekt. Det hæfter Søren Heisel fra 3F sig ved:

- Der er gode resultater fra evalueringen af grundforløbene, så det går fremad. Samtidigt har vi en trepartsaftale fra sidste år om praktikpladser, der også kommer i gang. Den vil helt sikkert også have den virkning, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, siger Søren Heisel.

Folkeskolen skal rykke

I DA’s øjne er der behov for mere, hvis man skal nå bare i nærheden af 25-procentsmålsætningen:  

- Først og fremmest er der behov for at se på folkeskolens vejledning og udskoling. Eleverne skal have bedre viden om de gode muligheder, en erhvervsuddannelse indebærer – i form af gode job, god løn, gode muligheder for at blive selvstændig, og mulighed for at læse videre, hvis man ønsker det, siger uddannelses- og integrationschef Jannik Bay.

I 3F understreger forbundssekretær Søren Heisel, at den lave søgning fra de unge gør det endnu mere vigtigt, at der satses på at løfte voksne ufaglærte til faglærte.

- Her går det fortsat alt for sløvt med erhvervsuddannelsen for voksne. Den bør der ses på fra politisk side, siger Søren Heisel, der sætter sin lid til de kommende trepartsforhandlinger om blandt andet voksen- og efteruddannelse.