2018 var et nådigt år, hvis man ser på antallet af omkomne om bord på danskflagede erhvervsfartøjer.

Ifølge nye tal fra Søfartsstyrelsen døde kun et enkelt besætningsmedlem på et fiskeskib sidste år. Det skriver det maritime fagmedie Søfart.

Dermed fulgte året den nedadgående tendens, som - med enkelte undtagelser - har præget statistikken over dødsulykker til søs siden årtusindskiftet.

- Siden 2010 har vi i gennemsnit haft tre-fire dødsfald om året, mens gennemsnittet i 1990'erne lå på 15 dødsfald årligt, så der er altså sket en meget positiv udvikling, siger Lars Gerhard Nielsen, kontorchef med ansvar for sikkerhed, syn og udvikling hos Søfartsstyrelsen, til Søfart.

- Men derfor kan vi jo ikke være tilfredse. Det burde jo ikke være nødvendigt, at man omkommer, når man skal fra kaj og om bord på skibet, tilføjer han.

Dermed henviser Lars Gerhard Nielsen til, at dødsulykker på fiskefartøjer ofte sker i forbindelse med, at besætningsmedlemmer falder i vandet på vej fra kajen over på skibet.

- Derfor arbejder vi nu sammen med Fiskeriets Arbejdsmiljøråd om at lave en kampagne og en skærpelse af reglerne for udstyret til landgang, fortæller synschefen.

Fiskeriet dominerer generelt i statistikken over dødsulykker til søs, og i 2017 døde tre personer på danske fiskeskibe.

På danske passagerskibe viser statistikken til gengæld ingen dødsfald de sidste 10 år, og der har også kun været ganske få dødsfald på lastskibe i de senere år.

Det sidste er ifølge Lars Gerhard Nielsen bemærkelsesværdigt i forhold til, at antallet af danskflagede skibe i DIS (Dansk Internationalt Skibsregister, red.) er steget fra 500 til 700 over de sidste 10 år.

Søfartsstyrelsens statistik over arbejdsulykker er inddelt i henholdsvis omkomne, alvorlige arbejdsulykker og anmeldelsespligtige, det vil sige knap så alvorlige, arbejdsulykker.

Når det gælder de alvorlige arbejdsulykker, er der også sket et markant fald siden 1990'erne. Sidste år kom 52 personer alvorligt til skade på danske erhvervsfartøjer - heraf størstedelen, nemlig 35, på lastskibe. I 1990'erne lå tallet på 160 alvorligt tilskadekomne om året i gennemsnit.

Men ifølge Lars Gerhard Nielsen er den positive udvikling stagneret, idet antallet af arbejdsulykker til søs ikke er faldet væsentligt gennem de senere år.

- Over de seneste 10 år er udsvingene så små, at vi har en næsten flad kurve, både når det gælder alvorlige og anmeldelsespligtige arbejdsulykker. Det er vores opfattelse, at det går udmærket med sikkerheden, men vi havde jo gerne set et mere markant fald. Så nu taler vi om, hvordan vi kan få knækket kurven én gang til, siger han.

Spørgsmålet er, hvad Søfartsstyrelsen vil gøre for at nedbringe antallet af arbejdsulykker yderligere.

Ifølge Lars Gerhard Nielsen er mange af ulykkerne på last- og fiskeskibe håndskader og fald, hvor folk eksempelvis brækker arme eller ben.

- Så indsatsen skal blandt andet ske der. Men det er ikke så enkelt, at vi bare kan lave nye regler på området, for folk falder alle mulige steder på skibet, og de får håndskader i mange forskellige situationer, siger han.

På passagerskibene sker arbejdsulykkerne ofte i cateringen, hvorfor Søfartsstyrelsen har rettet sin indsats mod netop dette område, oplyser synschefen til Søfart.

- Det, vi lægger vægt på i vores syn, når vi er ude på skibene, er at tale med besætningen om, hvordan sikkerhedsarbejdet foregår i dagligdagen. Vi er meget interesserede i at få at vide, om man gør en indsats for at undgå ulykkerne. Det er en strategi, vi har kørt med siden 2013. Men vi har ikke kunnet se et fald i tallene, som vi har ønsket, siger han.

Ifølge Lars Gerhard Nielsen vil Søfartsstyrelsen dog fortsætte med det dialogbaserede tilsyn, som adskiller sig fra tidligere, hvor tilsynet i højere grad agerede som 'politibetjent'.

- Jeg tror stadigvæk, det er den vej, vi skal gå, for det er sikkerhedsledelserne om bord, der er rollemodeller. Det er dem, som er engageret i sikkerhedsarbejdet, som vi skal støtte op om, så vi kan få nedbragt det sidste antal ulykker, siger han til Søfart.

Søfartsstyrelsen syner alle danskflagede passagerskibe én gang om året, mens fiskeskibene synes hvert fjerde år.

Lastskibene synes derimod ikke med faste mellemrum.

I stedet rejser Søfartsstyrelsen til udlandet og syner de danske skibe i eksempelvis Singapore, Rotterdam eller Göteborg. Samlet set syner styrelsen omkring 500 lastskibe om året.