Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Jens Brøchner, der er skatteminister Morten Bødskovs nærmeste embedsmand, er ved at få lavet tilbygning til sit nordsjællandske sommerhus af litauere uden overenskomst og lovpligtig RUT-registrering. Litauerne bor i sommerhuset og får penge i hånden, fortæller konsulent i 3F.

Jens Brøchner har haft en gylden karriere som embedsmand og bestrider i dag posten som departementschef for skatteminister Morten Bødskov (S).
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Få i kongeriget står mere vagt om nidkærhed og orden i forholdene end skattevæsenet.

Ikke desto mindre får Skatteministeriets øverste embedsmand, departementschef Jens Brøchner, lige nu bygget på sin sommerhusgrund i Nordsjælland af ulovlig og uorganiseret arbejdskraft fra Litauen.

Håndværkerne, der arbejder på en tilbygning til departementschefens sommerhus i Rørvig, kommer fra det litauiske byggefirma Lauvista UAB, som er i søgelyset hos 3F på grund af en anmeldelse om sort arbejde.

Lauvista UAB har ikke overenskomst, og det betyder, at det er meget svært at vide, om medarbejderne får en ordentlig løn, og om der er tale om sort arbejde.

Det fortæller Keld Jensen, der er konsulent i Byggegruppen i 3F, der organiserer landets bygningsarbejdere.

Litauisk håndværker arbejder på en tilbygning og terrasse for departementschef Jens Brøchner. De litauiske håndværkere fortæller til 3F, at de bor i Jens Brøchners sommerhus, mens byggeprojektet står på.
Litauisk håndværker arbejder på en tilbygning og terrasse for departementschef Jens Brøchner. De litauiske håndværkere fortæller til 3F, at de bor i Jens Brøchners sommerhus, mens byggeprojektet står på. FOTO: 3F

- Vi har besøgt byggepladsen, og her mødte vi to litauere, som fortalte, at de ikke har nogen ansættelseskontrakt, og at de får deres løn i hånden. Men de ønskede ikke at fortælle os, hvor meget de får. Og når firmaet ikke har overenskomst, kan vi ikke forfølge sagen og undersøge det nærmere, siger Keld Jensen.

Mangler lovpligtig registrering

Han understreger, at det er skattemyndighederne, der skal undersøge, om der er styr på skatteforholdene.

Lauvista UAB er ifølge Keld Jensen heller ikke registreret i RUT-registret (Register over Udenlandske Tjenesteydere), hvilket ellers er lovpligtigt, når udenlandske firmaer arbejder for virksomheder eller privatpersoner i Danmark.

3F har derfor anmeldt firmaet til Arbejdstilsynet, som har tilsynspligten med registrering af udenlandske virksomheder. 

Underleverandør

Lauvista UAB er angiveligt hyret ind på departementschefens byggeprojekt som en underleverandør til byggefirmaet VK-Byg.

VK-Byg er indregistreret i Danmark, men ejet af litauiske Virginijus Kicas - og selvsamme Virginijus Kicas har tidligere været opført som ejer af Lauvista UAB.

VK-Byg har adresse i Hellerup få hundrede meter fra Jens Brøchners privatadresse.

Jens Brøchners sommerhus ligger i det attraktive Rørvig i Nordsjælland med få minutters gang til stranden, og da han sammen med sin hustru købte det i 2017, havde det et prisskilt på lidt over to millioner kroner.

Bor i sommerhuset

Nu har departementschefen altså sat håndværkere i sving med en tilbygning til det 58 kvadratmeter store sommerhus, og hos 3F mener man, at de litauiske håndværkere har boet i sommerhuset, mens arbejdet har stået på.

- De fortalte selv, at de boede i huset. Det tyder på, at de her litauere har boet der i flere uger, hvor de om dagen går og arbejder på et skur og en træterrasse, og de har haft en litauisk indregistreret bil til at stå der i lige så lang tid, siger Keld Jensen fra 3F. 

Lauvista UAB har været sympatikonfliktet siden 2011, fordi de ikke har tegnet overenskomst. Det betyder, at håndværkere og andre faggrupper under Fagbevægelsens Hovedorganisation kan nægte at arbejde og levere tjenesteydelser til det litauiske firma.

Afbryder samarbejdet

47-årige Jens Brøchner har tidligere bestridt direktørstillinger i ATP og Pensionsstyrelsen, og siden 2012 har han været departementschef i Skatteministeriet, hvor han under skiftende ministre har manøvreret gennem en lang række skandalesager - svindel for milliarder i udbytteskandalen, fejlagtige ejendomsvurderinger, it-koks med gældsinddrivelse og mange flere sager.

Fagbladet 3F har fået en skriftlig kommentar fra Jens Brøchner:

- Sagen kommer bag på mig. Jeg har naturligvis ikke været vidende om, at der angiveligt skulle være arbejdsforhold, der ikke var i orden. Samtidig har jeg ikke kendskab til en litauisk underleverandør, idet jeg har entreret med et dansk firma med CVR-nummer, skriver departementschefen blandt andet. 

Jens Brøchner understreger også, at han har modtaget og betalt fakturaer, hvor prisen er inklusiv moms.

Ikke desto mindre har han nu afbrudt samarbejdet med firmaet, oplyser han.

- Jeg kan ikke leve med, at der er usikkerhed om, hvorvidt arbejdet er udført under ordnede vilkår. Jeg er meget ærgerlig over, at jeg - på trods af, at jeg har forsøgt at sikre mig, at gældende regler blev fulgt - ikke grundigt nok har undersøgt, hvorvidt arbejdet blev udført under ordnede vilkår, skriver departementschefen.

Fagbladet 3F har været i kontakt med Loreta Savickiené, der står opført som direktør i Lauvista UAB i Litauen, men hun ønsker ikke at kommentere sagen.