Når de ukrainske flygtninge skal ind på det danske arbejdsmarked, vil det ske uden den normale overvågning og regelsæt, der plejer at være over borgere fra ikke-EU-lande.

I stedet skal ukrainerne sidestilles med andre borgere fra EU – og altså kunne arbejde i alle job og fag her i landet ligesom tyskere, rumænere eller vi danskere selv kan i dag.

Det forklarede Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S), på et pressemøde i dag.

- Vi forestiller os en særlov, som meget hurtigt giver ukrainerne en opholdstilladelse og adgang til det danske arbejdsmarked, ligesom alle andre mennesker i Danmark har – og som alle EU-borgere i øvrigt også har, siger han.

- Det bliver ikke sådan, at opholdstilladelsen bliver betinget af, at man har bestemte løn- og arbejdsvilkår, siger Mattias Tesfaye.

Dermed fjerner ministeren alle hidtidige regler og rammer for, hvordan ukrainernes arbejde i Danmark skal foregå, fortæller Laust Høgedahl, der forsker i arbejdsmarked på Aalborg Universitet.

- Altså, så er der ingen krav. Hvis de ukrainske flygtninge skal kunne arbejde som EU-borgere, er der ingen krav. Så er der kun vores danske model – overenskomster og aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere – der skal sikre dem imod at blive underbetalt, siger han.

LÆS OGSÅ: Særlov skal sikre ukrainske flygtninge hurtig adgang til dansk arbejdsmarked

Og det kan give udfordringer, for mange af de job, der lige nu står ledige, er ufaglært arbejde inden for områder, hvor der ikke er tradition for danske vilkår alle steder.

- Vi kan se, at andre østeuropæere ofte finder job i den private sektor, hvor den danske model står svagt. Det kan være det vilde vesten, når det gælder både løn, arbejdstid og arbejdsforhold. Det kan man godt være bekymret for, at vi vil se her også, siger Laust Høgedahl.

Samme budskab lyder fra Jens Arnholtz, der forsker i udenlandsk arbejdskraft på FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkedsstudier – på Københavns Universitet.

- Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark indtil nu har behandlet ukrainere som billig arbejdskraft. De har typisk haft job i i brancher, hvor man får meget lave lønninger og er udsat for de allerdårligste vilkår, siger han.

Ukrainere i Danmark snydt for lovlig løn

I forvejen arbejder en stor gruppe ukrainere i Danmark.

Omkring halvdelen af ukrainerne i Danmark har job i landbruget. Her arbejder tusindvis af ukrainere lige nu på den såkaldte fodermesterordning, hvor de skal have en løn på 28.000 kroner om måneden.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan de ukrainske fodermestre er blevet tvunget til at betale dele af lønnen tilbage til deres chefer som betaling for at beholde jobbet, selvom det er ulovligt.

LÆS OGSÅ: Danske landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Men den udnyttelse skete under rammerne af en lovgivning, der skal sikre, at ukrainerne har rettigheder til en bestemt løn og faste arbejdstimer. 

Hvis ukrainerne bliver sidestillet med andre EU-borgere, kan de ende i samme kategori, som for eksempel flere rumænske statsborgere har oplevet i Danmark, hvor de sidder på nogle af de yderste pladser på det danske jobmarked, mener forskerne.

LÆS OGSÅ: Dansk landbrug er tavse om løn til ukrainske flygtninge

- Vi kan se fra forskningen, at mange af dem ender med dårligere løn- og arbejdsvilkår end danske lønmodtagere. Og samtidig er de heller ikke lige så tilbøjelige til at melde sig ind i en dansk fagforening, som ellers er deres sikkerhedsnet, siger Laust Høgedahl og får støtte fra sin forskerkollega.

- Det er jo ikke, fordi vi hidtil har været særlig gode til at få den type arbejdstagere ind i andet end de allermest ufaglærte job, siger Jens Arnholtz.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye forventer netop, at de ukrainske flygtninge skal spredes over flere brancher end hidtil.

- Jeg tror ikke, at landbruget kan absorbere alle de ukrainere, der kommer til Danmark nu. Derfor er det også en appel fra vores side om, at større dele af det danske arbejdsmarked overvejer, om der er plads til en ukrainer. Nu er det vores job som regering at sørge for, at vejen ind til det job bliver så kort som overhovedet muligt og ikke bliver mødt med alverdens bureaukratiske benspænd, siger han.

Ukrainske flygtninge er anderledes gruppe

Begge forskere gør opmærksom på, at sammensætningen af ukrainske krigsflygtninge er ganske anderledes end de grupper af arbejdssøgende østeuropæere, som Danmark ofte er vant til at se.

- De andre, vi har fået til landet fra Østeuropa, er kommet med ét formål: Arbejde. De skal ikke andet, de vil ikke andet og ofte har de endda efterladt deres familie i hjemlandet, siger Jens Arnholtz.

- Men den nye gruppe, vi får fra Ukraine, er først og fremmest flygtet fra deres land af frygt for krig. De er her ikke umiddelbart for at arbejde, men for at komme i sikkerhed. Samtidig er mange af dem kvinder med børn. Og det kan få betydning for, hvor nemme de er at få i arbejde, siger han.

Ifølge Jens Arnholtz betyder det også noget, at der er tale om flygtninge, der kan komme med vidt forskellig uddannelsesmæssig baggrund.

- Der findes jo også IT-specialister i Ukraine. Det kan være en helt anden type arbejdstagere, vi kommer til at se. Det vil kun tiden vise, siger han.

LÆS OGSÅ: Danske virksomheder står klar til at ansætte ukrainere

Ifølge Mattias Tesfaye er forventningen, at Danmark skal tage imod mindst 20.000 ukrainske statsborgere på flugt fra krigen i deres hjemland.

Hvis ukrainerne ikke kan komme i arbejde, vil de ifølge ministeren få ret til danske ydelser under integrationslovgivningen.

Indtil videre har 100 ukrainere søgt asyl i Danmark.

Se hvordan danske landmænd ulovligt afkræver ukrainske fodermestre penge for at beholde deres job: