Hvis du højst er på skolebænken til grundskolen, er der stor risiko for, at dit kommende arbejde slider dig op fysisk. 

Knap hver tredje lønmodtager, som er ufaglært, svarer, at de er fysisk nedslidte, mens kun seks procent med en lang videregående uddannelse er slidte. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har lavet for LO. Blandt folk med en erhvervsfaglig uddannelse er lidt mere end hver fjerde nedslidt på grund af jobbet.

Peter Hasle, professor med speciale i arbejdsmiljø fra Aalborg Universitet, forklarer, at et hårdere arbejdsliv gør det sværere for dem med en erhvervsuddannelse og ufaglærte at beholde deres plads på arbejdsmarkedet. 

- Det manuelle arbejde har typisk flere nedslidende elementer med tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Derfor har ufaglærte og faglærte sværere ved at holde til at være på arbejdsmarkedet i længere tid og må derfor trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, siger han.

Artiklen fortsætter under figuren

Flest nedslidte i bygge- og transportbranchen 

Og sidder man bag rattet eller får arbejdsdagen til at gå med at mure og spartle, er man ekstra udsat i forhold til at få fysiske mén på kroppen. 

- Bygge- og anlæg er traditionelt et område, hvor der er store fysiske belastninger med mange tunge løft og dårlige arbejdsstillinger, siger Peter Hasle. 

Han forklarer, at det omvendt for folk i transportbranchen er det mere stillesiddende arbejde, som slider, udover at der for lastbilchauffører også er fysiske belastninger ved på- og aflastning af gods. 

Længere tid på arbejdsmarkedet 

Knud Juel, professor emeritus i sundhedsstatistik fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, er enig i, at det hårde arbejde er grunden til nedslidning. Ifølge ham spiller de kortuddannedes samlede tid på arbejdsmarkedet en rolle. 

- Der er ingen tvivl om, at de højtuddannede starter senere på arbejdsmarkedet, og at de kortuddannede derfor er mere fysisk nedslidte, når de når op omkring de 60 år, siger han.

Når pensionsalderen er den samme for alle, betyder det, at for eksempel tømrerne eller murerne står til rådighed på arbejdsmarkedet flere år end de, der studerer langt ind i deres 20’ere. Derfor bliver de også udsat for hårdt fysisk arbejde i længere tid.   

- Er det et mindre fysisk nedslidende arbejde, er der ikke noget problem i at starte som 20-årig, men det er klart, at der er nogle typer fysisk arbejde med mange tunge løft, som er generende på kroppen i det lange løb, siger Knud Juel. 

Bedre arbejdsmiljø er vejen frem 

Derfor peger professor Peter Hasle på, at en af løsningerne kan være at gøre det muligt for folk i fag med mere nedslidning at gå tidligere på pension. 

- Der er behov for at tænke i, at der skal være mere fleksible måder at trække sig fra arbejdsmarkedet, så det passer til betingelserne i de enkelte arbejdsbrancher, siger han. 

I spørgeskemaundersøgelsen svarer både unge og ældre dog også, at nedslidningen hænger sammen med et dårligt arbejdsmiljø. 

- Man kan prøve at lave aflastninger i arbejdet, så der er færre tunge løft. Blandt andet ved at lave mere variation i arbejdsstillingerne, så man ikke slider kroppen i den samme position, siger professoren.