Lene PetersenIkke-vestlige udlændinge udgør en stadigt større del af de ledige, viser nye tal. - De skal hurtigt i kontakt med arbejdsmarkedet, siger jobcenterchef.
Udlændinge fra ikke-vestlige lande udgør en stadigt større del af de ledige. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2016 udgjorde ledige fra ikke-vestlige lande 17,3 procent af de ledige. Men sidste år var andelen steget til 23,7 procent.
Det betyder samtidig, at ledige af dansk oprindelse nu kun udgør 68,7 procent af gruppen af ledige.
“Ledige” dækker her både over dagpengeledige og ledige på kontanthjælp, herunder integrationsydelse. Det var trepartsaftalen fra 2016, der bestemte, at flygtninge som udgangspunkt er jobparate. Derefter steg ledighedstallene, og nu viser de nye tal fra Danmarks Statistik, at mere end hver femte ledig er fra et ikke-vestligt land. Langt de fleste af dem - cirka 8.000 personer - er fra Syrien.
I Ishøj-Vallensbæk har man årtiers erfaringer med at integrere ledige udlændinge på arbejdsmarkedet. Centerchef for beskæftigelse, René Sigaard Mikkelsen, siger:
- Vores erfaring med nye, der kommer, er, at de har stor lyst til at komme i arbejde. Derfor skal de hurtigt i praktik og i dialog med virksomhederne. Jo hurtigere, de kommer i kontakt med det almindelige arbejdsmarked, jo bedre, mener han.
- Når det gælder dem, der har været her længere, er uddannelse afgørende for, at de ikke tabes på gulvet. Og det skal være uddannelse til job. Allerbedst er det, hvis man kan lave forløb i samarbejde med lokale virksomheder, som kan stille konkrete job i udsigt. Det har størst effekt.
Kvinder halter bagefter
Men der er også mange af udlændingene, som kommer i arbejde. Ifølge nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, så var hver fjerde af nye lønmodtagere fra 2015 til 2017 indvandrere fra ikke-vestlige lande. Alligevel er der langt færre flygtninge/indvandrere fra ikke-vestlige lande i arbejde sammenlignet med danskere. Det er især kvinderne, de halter bagefter.
Det billede genkender Poul Erik Jensen (S), formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding.
- Mange af kvinderne, der er kommet, har lidt længere vej til arbejdsmarkedet end mændene. Men ellers er det kendetegnende for syrerne, at de gerne vil arbejde, siger han.
Et af kommunens særlige tilbud er et kursus i dansk kultur, som flygtningene er særligt glade for, oplyser Poul Erik Jensen. Desuden satser man på at få dem i arbejde via gode aftaler mellem jobcenter, virksomheder og flygtninge.
- Det går stille og roligt den rette vej. Det er en opgave, som vi skal og kan løse, tilføjer han.
Også politikerne har øje for udfordringen. Ifølge Berlingske torsdag vil Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V) komme med initiativer til, hvordan indvandrerkvinderne kommer i job.
- Først og fremmest skal der stilles nogle mere klare og kontante krav. Hvis man ikke tager imod de tilbud, man får fra sit lokale jobcenter, skal det have økonomiske konsekvenser. Det er den ene del. Den anden del er, at vi skal have de kommuner, der hænger lidt i bremsen med det her, til at lære af de kommuner, der er gode til det, siger Troels Lund Poulsen til Berlingske torsdag.
