Nye tal fra Vejdirektoratet viser, at 16 procent af de lastbiler, der i 2018 kørte over grænsen og ind i Danmark, var danske. Hele 84 procent var udenlandske.

Det er ny rekord med det henholdsvis laveste og højeste tal i 10 år.

- Det underminerer den danske transportbranche, at danske chauffører fravælges. Hvis der ikke sættes en stopper for dén udvikling, risikerer vi, at der en dag ikke er flere danske chauffører tilbage, siger professor Flemming Ibsen, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet 

Deler man op på Vest- og Østeuropa, sætter tallene flere rekorder. 47 procent af lastbilerne var fra Østeuropa, og det tal er det højeste i 10 år. I 2008 var kun 18 procent af lastbilerne fra Øst.

53 procent var fra Vesteuropa - det laveste tal i 10 år. I 2008 var 82 procent af lastbilerne fra Vest.

- Det er vanskeligt at dæmme op for. Man kan jo ikke forhindre lastbilerne i at køre over grænsen, da der er fri bevægelighed. Skal der gøres noget, skal det ske på EU-niveau, siger Flemming Ibsen.

Stikprøve: 1 ud af 102 lastbiler dansk 

Vejdirektoratets tal viser, at der i 2018 dagligt i snit kørte 5.916 lastbiler ind over den den danske grænse - de 2.805 fra Østeuropa. 

Det afspejler sig tydeligt på tre rastepladser langs Køge Bugt Motorvejen, som Fagbladet 3F tjekkede en tilfældig lørdag eftermiddag. Ud af 102 lastbiler var de 101 med udenlandske nummerplader:

På rastepladsen Karlslunde Vest var 32 ud af 32 lastbiler udenlandske. På Skandinavisk Transportcenter var der 40 lastbiler med udenlandske nummerplade og blot en enkelt med dansk. På rastepladsen Karlslunde Øst var 29 ud af 29 lastbiler med udenlandsk nummerplade.

Vognmænd: Presser ekstremt

Administrerende direktør Erik Østergaard i DTL, Dansk Transport og Logistik, der er brancheorganisation for transporterhvervet, pointerer, at udviklingen presser den danske transportbranche ekstremt meget.

- Vi har råbt op om det her i årevis. Det er fuldstændig horribelt at se, hvordan antallet af lastbiler fra Østeuropa med lavtlønnede chauffører bare stiger og stiger. Det giver en fuldstændig urimelig skævvridning for de danske vognmænd, der skal betale løn efter dansk overenskomst, siger Erik Østergaard.

Han håber på, at EU’s Vejpakke træder i kraft og dæmmer op for den skæve udvikling med flere og flere lavtlønnede chauffører, der kører i højtlønsområder.

- Men der er også brug for, at regeringen griber ind nationalt her og nu, siger Erik Østergaard.

Danske chauffører mister levebrødet

Næstformand i 3F’s Transportgruppe Flemming Overgaard, pointerer, at danske lastbilchauffører er ramt hårdt på deres levebrød.

- Konkurrencen er jo ikke fair på nogen måde. Danske chauffører kan se deres job forsvinde, og det går hurtigt. Der skal sættes en stopper for det, siger han.

Han peger på, at flere udenlandske og østeuropæiske chauffører også betyder, at der er øget risiko for misbrug.

- Den værste sag i 2018 var vognmand Kurt Beier Transports udnyttelse af filippinske chauffører, der levede i slum i Padborg og havde lange arbejdsdage med en timeløn på ned til 15 kroner i timen. Sagen er desværre ikke enestående, siger han og fortsætter:

- Vi ser elendige forhold andre steder også - dog knap så grove som i Padborg.

EU skal håndhæve regler

Han håber på, at EU’s Vejpakke slår igennem, og at den kan være med til at afhjælpe problemerne i den danske transportbranche.

- Men vi skal have EU bundet op på, at reglerne også skal håndhæves. Ellers nytter det hele ingenting, siger han.

Vejpakken, der for nylig blev vedtaget af EU-parlamentet, skal forhindre social dumping på landevejene.

Den betyder blandt andet, at udenlandske chauffører skal have dansk løn, når de kører i Danmark. Ligesom det for eksempel bliver sværere for arbejdsgivere at etablere selskaber i andre lande og hyre arbejdskraft på eksempelvis rumænske vilkår.

Vejpakken er ikke endelig vedtaget. Nu venter de såkaldte trilog-forhandlinger, som er sidste skridt i forslagets behandlingsproces.

Her skal EU-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen blive enige om den endelige lovtekst.