Morten Halskov
Susanne JunkerFlere end 70 landmænd i Danmark er blevet sortlistet af udlændinge, der fraråder andre udlændinge at arbejde for landmændene. Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer mener, at virksomhedsejere skal sikre sig, at de behandler deres medarbejdere ordentligt.
Manglende betaling af løn for arbejde. Manglende fridage. Forfærdelige boligforhold. Samt dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Sådan beskriver udlændinge forholdene hos landmænd i Danmark.
Det sker på Facebook, hvor der er en såkaldt sort liste med navne og adresser på over 70 landmænd, som udlændinge advarer andre udlændinge om at tage arbejde hos. På listen skriver de udenlandske medarbejdere om egne erfaringer og oplevelser på danske gårde.
Fagbladet 3F kender til faglige sager imod fem af arbejdsgiverne på den sorte liste. Samlet set er der sket en efterbetaling på over 600.000 kroner, efter at 3F har rejst sager imod de fem arbejdsgivere for lønsnyd over for ukrainske og andre østeuropæiske medlemmer af fagforbundet.
Lever i frygt
Fagbladet 3F har talt med tidligere medarbejdere hos flere af de sortlistede landmænd. Det gælder blandt andet to ukrainere, der tidligere har været landbrugspraktikanter hos en stor sjællandsk svineproducent.
23-årige Nadii Panakhyd og hendes 25-årige mand Dmytro Korniichuk følte sig ikke som mennesker, men slaver, der levede i frygt og med stress, har de tidligere fortalt til Fagbladet 3F.
Ukrainerne har valgt at stå frem og fortælle om deres ansættelsesforhold for netop at advare andre mod at søge praktik eller arbejde hos landbrugsvirksomheden.
De to praktikanter boede også til leje hos den danske landmand og betalte hver 2.200 kroner om måneden i husleje. Men efter at de havde fået anskaffet sig en bil, flygtede de væk fra gården i juni 2020 – fire måneders tid inden, at deres arbejdstilladelse hos landmandens virksomhed udløb.
I oktober 2021 efterbetalte landmanden godt 38.000 kroner til de to ukrainere, der var blevet snydt for betaling af halvanden måneds løn plus feriepenge for udført arbejde, efter en faglig sag rejst af 3F.
Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommentarer fra landmanden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Garantifond måtte betale over 400.000 kroner
Fagbladet 3F har også tidligere skrevet om en anden dansk landmand, der optræder på den sorte liste. Det drejer sig om en nordfynsk landmand, der snød fire medarbejdere for flere hundrede tusinder kroner i løn, feriepenge og pension.
Kort efter at 3F Nordhøjfyn opdagede underbetalingen af de udenlandske 3F’ere og rejste en lønsag, begærede landmanden sin virksomhed konkurs.
Efterfølgende betalte Lønmodtagernes Garantifond i alt omkring 410.000 kroner til de fire udenlandske landbrugsarbejdere.
Landmanden har oplyst til Fagbladet 3F, at han ingen kommentarer har til sagen.
Snydt for løn og feriegodtgørelse
Fagbladet 3F har også talt med en ukrainer, der under sin praktiktid i 2018 og 2019 opdagede, at hendes arbejdsgiver optræder på den sorte liste over danske landmænd.
Landbrugspraktikanten bliver snydt for både løn og feriegodtgørelse af den jyske landmand, der i foråret 2020 efterbetaler knap 29.000 kroner, inden at en lønsag rejst af 3F kommer for retten.
Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger er det ikke den første gang, at landmanden har efterbetalt penge som følge af en sag.
Læs også: Se sagerne: Praktikanter udsat for lønsnyd og farligt arbejdsmiljø
Træt af liste
Den pågældende landmand oplyser over for Fagbladet 3F, at han udmærket er klar over, at han står på den sorte liste over danske landmænd, som østeuropæiske arbejdere advarer imod.
Der er flere personer, der på den her sorte liste skriver, at de har arbejdet mellem 230 og 250 timer om måneden for dig. Hvad siger du til det?
- Det har jeg ingen kommentarer til. Heller ikke, når du ringer og ligesom prøver at få noget ud af mig, fordi så du kan skrive i et fint 3F-blad. Så kan du skrive: Se, så vigtigt er det at være medlem af 3F. Vi gør noget, siger landmanden.
Hvordan har du det med at, du står på listen?
- Det er jeg virkelig træt af. Jeg er træt af, at folk snakker dårligt om mig. Men så kan jeg bare se, at det ikke kun er mig, der er noget galt med. Måske er det også dem, der er noget galt med, siger landmanden og tilføjer:
Landmanden har fortsat tilladelse til at beskæftige både danske elever og udenlandske praktikanter.
L&F: Man skal behandle medarbejdere ordentligt
Fagbladet 3F har bedt formanden for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, om kommentarer til listen og de beskrivelser af forhold hos landmænd i Danmark, som udenlandske landbrugsarbejdere kommer med. Samt spurgt, om interesseorganisationen vil gøre noget ved forholdene.
Efterfølgende har Fagbladet 3F modtaget en kort e-mail fra Landbrug & Fødevarers presseafdeling:
- Vi har ikke kendskab til listen, men det er som altid Landbrug & Fødevarers klare holdning, at man som virksomhedsejer skal sikre sig, at man behandler sine medarbejdere ordentligt.
Ringere retsstilling
Fagbladet 3F har i løbet af de seneste halve års tid afsløret, at ikke en eneste landmand eller gartneriejer i løbet af de seneste fem år har mistet deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker under uddannelse som følge af en sag med udenlandske landbrugspraktikanter.
De udenlandske praktikanter i Danmark har en ringere retsstilling end danske landbrugselever. For praktikanterne kan – i modsætning til danske elever – ikke få behandlet sager hos Tvistighedsnævnet, der har til opgave at afgøre sager om uenigheder mellem elever på en erhvervsuddannelse og deres praktikværter.
Det betyder i praksis, at landmænd og gartneriejere kan udsætte udenlandske praktikanter for lønsnyd, farligt arbejdsmiljø eller chikane – uden at risikere at miste deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker.
Men i slutningen af september sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på et samrådsmøde i Folketinget, at han håber, at udenlandske praktikanter for fremtiden får mulighed for at kunne klage over deres praktikvært og få klagen behandlet i et egentligt klagesystem.
Efterfølgende har ministeren indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om et sådan system, hvor udenlandske landbrugspraktikanter får mulighed for at klage over deres arbejdsgivere i Danmark.
