Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen har fremsat forslag til en ændring af udlændingeloven, så udenlandske praktikanter på det grønne område får mulighed for at klage over deres praktikværter. Kontrollen på området skal også styrkes.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har sendt et lovforslag om ændringer til ordningen for udenlandske praktikanter på det grønne område i høring.
Philip Davali / Ritzau Scanpix

For fremtiden skal udenlandske landbrugspraktikanter på gårde og gartnerier i Danmark kunne klage over deres praktikvært og få deres klage behandlet.

Det mener regeringen, som har fremsat et nyt forslag i Folketinget til ændring af udlændingeloven. Der er årligt omkring 2.000 udenlandske praktikanter, der får opholds- og arbejdstilladelse på det grønne område i Danmark.

- Jeg er glad for den aftale, som regeringen har indgået med parterne bag Jordbrugets Uddannelser (Landbrug & Fødevarer, 3F og GLS-A) om blandt andet at sikre bedre forhold for udenlandske praktikanter på det grønne område. Et element i aftalen er, at de udenlandske praktikanter får mulighed for at klage til et fagligt udvalg, hvis der opstår tvister med virksomheden i forbindelse med deres ophold. Herudover styrker aftalen også tilsynet på området, skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en e-mail til Fagbladet 3F.

Efterbetaling på knap to millioner kroner

Lovforslaget kommer efter, at Fagbladet 3F i sommeren 2021 afslørede, at udenlandske praktikanter i Danmark har en ringere retsstilling end danske elever inden for landbrug og gartneri.

For praktikanterne kan nu – i modsætning til danske elever – ikke få behandlet sager hos Tvistighedsnævnet, der har til opgave at afgøre sager om uenigheder mellem elever på en erhvervsuddannelse og deres praktikværter.  

Det faglige udvalg under Jordbrugets Uddannelser behandler heller ikke udenlandske praktikanters klager over praktikværter.

I praksis betyder det, at landmænd og gartneriejere kan udsætte udenlandske praktikanter for lønsnyd, farligt arbejdsmiljø eller chikane – uden at risikere at miste deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker.

Ikke en eneste landmand eller gartneriejer har i løbet af de seneste fem år mistet deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker under uddannelse som følge af en sag med udenlandske landbrugspraktikanter.

Der er ingen, som har et overblik over omfanget af arbejdsgiveres snyd med betaling af løn til udenlandske praktikanter på det grønne område.

Men Fagbladet 3F kender til 28 sager siden 2008, hvor 3F har skaffet en eller flere udlændinge en efterbetaling fra deres arbejdsgiver i Danmark. Der er tale om praktikanter – eller udlændinge, som arbejdsgivere har aflønnet som praktikanter, selvom de i virkeligheden har været almindelige medarbejdere med krav på en højere løn.

Den samlede efterbetaling i de 28 sager er på knap to millioner kroner.

Læs også: Se sagerne: Praktikanter udsat for lønsnyd og farligt arbejdsmiljø

Sager skal kunne ende i Tvistighedsnævnet

Nu foreslår regeringen, at udlændingeloven bliver ændret, således at en tvist mellem en udenlandsk praktik og vedkommendes praktikvært i Danmark skal kunne blive behandlet af det faglige udvalg.

Hvis parterne ikke kan nå frem til et forlig med hjælp fra det faglige udvalg, skal sagen kunne sendes videre til Tvistighedsnævnet.

Nævnet behandler blandt andet tvister omkring løn, feriepenge, mangelfuld uddannelse og forskelsbehandling på grund af for eksempel race eller køn.

Læs også: Ekspert: Praktikanter i landbruget har dårligere klagemuligheder end elever

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ukrainske Edhar Kordon har fået efterbetalt 130.000 kroner, fordi han blandt andet som landbrugspraktikant blev snydt for løn af en dansk svineproducent. En klage over arbejdsgiveren som praktikvært er aldrig blevet behandlet.
Ukrainske Edhar Kordon har fået efterbetalt 130.000 kroner, fordi han blandt andet som landbrugspraktikant blev snydt for løn af en dansk svineproducent. En klage over arbejdsgiveren som praktikvært er aldrig blevet behandlet. FOTO: Privat

Ekspert: Intentionerne er fine

Lektor ved Aalborg Universitet Marlene Spanger har interviewet en lang række ukrainske landbrugspraktikanter og fodermestre i forbindelse med bogen “Migranters mobilitet mellem kriminalisering, menneskehandel og udnyttelse på det danske arbejdsmarked”, der udkom i september 2020.

- Det er positivt, hvis de udenlandske praktikanter får nogle rettigheder og de samme rettigheder som danske elever. De politiske intentioner er fine. Men spørgsmålet er, om de udenlandske praktikanter vil benytte sig af en ret til at klage, siger Marlene Spanger og fortsætter:

- Problemet er, at lovforslaget ikke gør op med, at migranterne føler sig stavnsbundne til de danske arbejdsgivere, fordi udlændingene fortsat risikerer at blive sendt tilbage til deres hjemlande, hvis de klager over arbejdsgiverne. Migranterne har ofte betalt mange penge for at få praktikpladsen og vil være meget angste for at miste muligheden for at tjene penge i Danmark.

Eksperten henviser til, at reglerne er således, at praktikanter fra de såkaldte tredjelande som for eksempel Ukraine kun får tilladelse til at arbejde for én specifik arbejdsgiver i Danmark. Og at praktikanternes tilladelse til at opholde sig i Danmark er knyttet til deres arbejde i landet.  

Læs også: Ukrainere føler sig stavnsbundne hos danske landmænd

Regeringen: Kontrol skal styrkes

Regeringen foreslår også, at kontrollen med praktikantområdet bliver ændret.

Hidtil har hovedparten af kontrollen udført af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, bestået i at sammenkøre registre for blandt andet at se, om de udenlandske praktikanter har fået den overenskomstmæssige løn, de skal have.

Kontrollen ude på de enkelte gårde og gartnerier har været udført af parterne bag Jordbrugets Uddannelser, hvilket er fagforbundet 3F, arbejdsgiverforeningen GLS-A samt interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Og der blev gennemført i alt godt 90 tilsynsbesøg i 2021, fremgår det af lovforslaget.

Men fremover skal SIRI stå for kontrollen på de enkelte landbrug og gartnerier, foreslår regeringen. I den forbindelse kan styrelsen få bistand fra arbejdsmarkedets parter til spørgsmål omkring for eksempel praktikanternes arbejdsopgaver og løn.

Både de udenlandske praktikanter og deres arbejdsgivere i Danmark vil være forpligtiget til at svare på spørgsmål under tilsynsbesøgene.

Læs også: Landbrugspraktikanter: Styrelse gav arbejdstilladelser til ukrainere på forkert grundlag

Må ikke fortrænge danske elever

Et tredje punkt i lovforslaget fra regeringen går på, at kravet for en virksomhed for at få en udenlandsk praktikant fremover skal være, at praktikvirksomheden har ansat eller forsøgt at hyre elever og lærlinge, hvis der er en væsentlig mangel på lærepladser i deres specifikke branche. Her bliver en væsentlig mangel defineret som en situation, hvor der er flere end fem procent af eleverne og lærlingene, som ikke har en læreplads eller er i gang med et skoleforløb efter andet grundforløb.

Ifølge regeringens lovforslag er det “afgørende”, at praktikantordningen for udenlandske praktikanter bruges med et reelt uddannelsesmæssigt sigte, og
at elever og lærlinge under erhvervsuddannelserne ikke bliver fortrængt til fordel for udenlandske praktikanter.

På et samrådsmøde i begyndelsen af februar i år i Folketinget erkendte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, at Folketinget nok for “et stykke tid siden” burde have indført dette krav. Samtidig indrømmede ministeren på samrådsmødet, at Folketinget nok “for lang tid siden” burde have gennemført en lovændring, som giver udenlandske praktikanter en mulighed for at klage over deres praktikvært i Danmark.

Læs også: Landmænd kan misrøgte unge uden at miste tilladelse til praktikanter

Praktiktid udvidet markant

Regeringens forslag til en ændring af udlændingeloven vedrørende udenlandske praktikanter læner sig op ad en trepartsaftale, som regeringen i oktober 2021 indgik med parterne på området, altså 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer.

Som en del af denne aftale er de udenlandske praktikanters maksimale praktiktid på et dansk landbrug eller gartneri blevet udvidet fra maksimalt 12 til 18 måneder med virkning fra 1. februar 2021.

I den forbindelse har 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A indgået en aftale, som betyder, at de udenlandske praktikanter skal have den samme løn i perioden fra 12 til 18 måneder, som de får for perioden fra seks til 12 måneder. Det vil sige 13.421 kroner om måneden før skat for 37 timers arbejde om ugen, hvilket svarer til en timeløn på 83 kroner.  

Regeringen forventer, at lovforslaget bliver sendt til afstemning inden sommerferien i år.