Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Myndighederne må undersøge en skummel form for aflønning af vietnamesiske landbrugspraktikanter hos den store ægproducent Barkholt, lyder det fra 3F. Arbejdsgiveren mener, at sagen er løst.

Vietnamesiske landbruspraktikanter har været utilfredse med lønforholdene hos en dansk storproducent af æg.
Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Du får formentlig ikke udbetalt din løn til en bankkonto, som flere af dine kollegaer også bruger som lønkonto.

Men det er sket for flere udenlandske landbrugspraktikanter.

For gennem flere måneder har den store, sønderjyske ægproducent Barkholt udbetalt løn til mindst tre landbrugspraktikanter fra Vietnam på den samme danske bankkonto.

Det fremgår af lønsedler, som Fagbladet 3F har set.

Hos 3F Vojens undrer man sig:

- Arbejdsgiveren bruger en meget mærkelig metode til at udbetale løn. Myndighederne burde undersøge det her, siger Claus Vestergaard Madsen.

Læs også: Se sagerne: Praktikanter udsat for lønsnyd og farligt arbejdsmiljø

3F: Skummel aftale

Den faglige sekretær oplyser, at han for nylig har fået oplyst, at i alt fire vietnamesiske landbrugspraktikanter hos Barkholt har fået udbetalt løn på den samme bankkonto. Og at virksomheden på det tidspunkt ikke betalte løn eller gav afspadsering for en del overarbejde til praktikanterne.

På den baggrund kontaktede 3F Vojens den landboforening, som Barkholt bruger – Landbosyd. Et par dage senere fik 3F-afdelingen oplyst, at der var blevet indgået en aftale mellem ægproducenten og vietnameserne – og at praktikanterne ikke måtte oplyse aftalens indhold.

- Jeg er bange for, at de vietnamesiske landbrugspraktikanter får for lidt i betaling for overarbejde. Og så er det skummelt, at virksomheden kræver af praktikanterne, at de ikke må fortælle andre om, hvor meget de får i løn for overarbejde, siger Claus Vestergaard Madsen.

Ifølge overenskomsten mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A skal de første to timers overarbejde udløse en betaling på godt 108 kroner i timen til praktikanterne, mens praktikværter skal betale knap 130 kroner i timen for efterfølgende overarbejdstimer.

Læs også: Krævede løn tilbage: Ny regning til dansk storbonde for at snyde sine ansatte

72 kroner i timen

Lønsedler viser, at Barkholt har brugt én bankkonto til at udbetale løn til flere af de vietnamesiske praktikanter for fire måneder i perioden fra september til og med december 2021.

Landbrugspraktikanterne har tjent 72 kroner i timen før skat. Og der er ifølge lønsedlerne ikke udbetalt løn for overarbejde.

Barkholt har overført vietnamesernes løn til den samme bankkonto i Nykredit Bank, viser Fagbladet 3F’s research.

SIRI: Man skal have råderet over sin løn

Det er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, der udsteder opholds- og arbejdstilladelser til udlændinge i Danmark og skal kontrollere forholdene.

Styrelsen oplyser, at det siden 1. januar 2021 har været et krav, at borgere, der kommer fra lande uden for EU, og som er landbrugspraktikanter eller på andre erhvervsordninger, skal have udbetalt deres løn til dansk bankkonto

SIRI forklarer, at den danske bankkonto skal oprettes inden for 90 dage fra den dag, hvor udlændingen rejser ind i Danmark efter at have fået opholdstilladelse. Altså inden for tre måneder.

- SIRI kan herudover oplyse, at styrelsen umiddelbart ikke er bekendt med situationer, hvor to eller flere udlændinge, som er kollegaer, får udbetalt løn til samme bankkonto. Såfremt en udlænding ikke råder over egen løn, vil dette – uanset ovenstående krav – være i strid med betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen, skriver SIRI i en e-mail til Fagbladet 3F.

Styrelsen bekræfter, at manglende overholdelse af reglerne som udgangspunkt kan føre til inddragelse af udlændingens opholds- og arbejdstilladelse. Samt til politianmeldelse af både udlændingen og arbejdsgiveren. SIRI kan dog i visse tilfælde vejlede i stedet for politianmelde, såfremt der er tale om mindre førstegangsforseelser, oplyser styrelsen. 

Læs også: Landbrugspraktik: Styrelse gav arbejdstilladelse på 18 måneder – reglerne siger maksimalt 12 måneder

SIRI: Det kan man som udgangspunkt ikke

Lønsedler for november 2021 afslører også, at Barkholt har trukket mindst tre af de fire vietnamesiske landbrugspraktikanter for en husleje på hver 2.500 kroner. Huslejen er trukket, inden at praktikanterne har fået udbetalt deres løn.

SIRI oplyser til Fagbladet 3F, at styrelsen ikke kan kommentere en konkret lønseddel fra Barkholt.

- Der vil som udgangspunkt ikke kunne trækkes husleje fra lønnen, før denne er udbetalt til en dansk bankkonto, hvis en udlænding er omfattet af kravet. Såfremt kravet ikke overholdes, vil det således være i strid med betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen, skriver SIRI i en e-mail til Fagbladet 3F.

Ifølge arbejdsgiverforeningen inden for landbrug, gartneri og skovbrug i Danmark, GLS-A, har det tidligere været “fast praksis” hos mange arbejdsgivere, at huslejen fra udenlandske praktikanter, driftsledere og fodermestre er blevet trukket på lønsedlen, inden at lønnen er blevet udbetalt.

Læs også: Landbrugspraktikanter: Styrelse gav arbejdstilladelser til ukrainere på forkert grundlag

Ægproducent: Det er løst

Ejeren af Barkholt, Nis-Jørn Diederichsen, fremfører, at tvisten omkring virksomhedens betaling for overarbejde til de vietnamesiske praktikanter beror på “nogle misforståelser”.

Hvad er det for nogle misforståelser, de har jo ikke fået nogen betaling?

- Det er nogle praktikanter, der er ansat gennem en aftale med Landbosyd. Og så var der nogle ting, de ikke rigtig kunne forstå, og så har vi haft et opklarende møde. Problemet er løst, så jeg har ikke nogen kommentarer til det, siger Nis-Jørn Diederichsen og fremfører, at praktikanterne egentlig hele tiden har fået betaling for overarbejde, og at der bare har været nogle “sprogproblemer”.

Hvordan har de fået det, for det fremgår jo ikke af deres lønsedler?

- Jo, jo, det fremgår af lønsedlerne, siger ægproducenten. 

Jeg har set lønsedlerne. Det er ikke rigtigt det, du siger…

- Det er løst, og jeg har ingen kommentarer til det, siger Nis-Jørn Diederichsen.

Landmand: Ikke normalt

I har i flere måneder udbetalt løn til de vietnamesiske praktikanter på samme bankkonto, hvilket 3F synes er meget mærkeligt. Hvorfor har I gjort det?

- Jeg tror, at det har været, fordi deres bankkonto ikke har været klar fra starten, siger Nis-Jørn Diederichsen.

Er det normalt, at I betaler løn til flere af jeres medarbejdere på samme bankkonto?

- Nej, men pengene skal betales et sted hen. Og hvis den pågældende medarbejder ikke har fået en bankkonto, så er det nødt til at foregå på den måde, siger han og oplyser, at virksomheden ikke kan udbetale løn i kontanter.

Hvem ejer den bankkonto? Er det en af praktikanternes, eller er det jeres egen? 

- Jeg har ikke yderligere kommentarer, siger ægproducenten.

Har I sikret jer, at den enkelte landbrugspraktikant har haft råderet over sin egen løn på den fælles bankkonto?

- Jeg har ikke yderligere kommentarer. Vi har ingen sag. Der er styr på det, siger Nis-Jørn Diederichsen, der oplyser, at vietnameserne nu har deres egen bankkonto hver især.

- Jeg tror, at de er superglade og tilfredse med at arbejde her. Og vi er superglade og tilfredse med at have dem her, siger han.

I har også trukket de vietnamesiske landbrugspraktikanter for en husleje på hver 2.500 kroner om måneden?

- Jeg tror, at Landbosyd har lavet en fejl, som er blevet efterreguleret tilbage, siger Nis-Jørn Diederichsen.

Læs også: Fulgte ikke reglerne: Bod til Landbosyd

Landbosyd: De får betaling nu

Hos Landbosyd har rekrutteringsmanager Sara Macedo været involveret i løntvisten mellem de vietnamesiske praktikanter og Barkholt. Hun vurderer, at det er ulovligt, at praktikanterne har fået trukket husleje via deres lønseddel, men oplyser, at hun ikke ved, hvorfor det er sket.

Manageren oplyser også, at hun ikke ved, hvorfor praktikanterne har fået indbetalt løn på samme bankkonto. Samt at hun ikke er klar over, hvem der ejer den benyttede bankkonto.

Sara Macedo fortæller desuden, at hun heller ikke er klar over, hvor meget overarbejde praktikanterne har haft, eller hvad de nu vil få i betaling for det af Barkholt.

- De har løst deres problem. Det er ikke fordi, landmanden ikke ville betale. Han ville give dem afspadsering. De havde bare ikke forstået, hvornår de skulle have den afspadsering. Og de begyndte selvfølgelig at blive utilfredse, fordi de tænkte: Vi arbejder, og vi får ikke overtidsbetaling, vi får ikke afspadsering, siger Sara Macedo og fortæller, at hun har talt med praktikanterne efter deres møde med arbejdsgiveren.

Hun oplyser, at landmanden nu vil betale dem for deres udførte overarbejde – på hver deres bankkonto.