Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I de første fire måneder af 2019 er der givet 2.088 bøder for lastbilers ulovlige parkering på rastepladser langs motorvejene. Størstedelen til udenlandske chauffører. En del af bøderne blev givet for parkering over 25 timer.

De fleste af lastbiler i rækken her på rastepladsen Karlslunde Vest holdt ulovligt parkeret over 25 timer.
Asger Havstein Eriksen

Myndighederne har i de første fire måneder sendt en bøderegn ud over udenlandske lastbilchauffører, der parkerer ulovligt på de statslige rastepladser langs motorvejsnettet. Der er blevet givet 2.088 bøder - 1.795 til udenlandske lastbiler og 293 til danske lastbiler.

Det viser de nyeste tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Bøderne blev især givet for lastbilparkering på reserverede pladser og parkering uden for p-afmærkning.

Men tallene viser også, at 283 af p-bøderne blev givet til lastbiler, der overtrådte en omstridt regel om højst 25 timers parkering, der trådte i kraft 1. juli 2018.

279 af bøderne blev givet til udenlandske lastbiler, mens danske lastbiler fik fire bøder. Bøden for den type overtrædelser ligger på mellem 2.000 og 3.000 kroner.

Fagbladets 3F’s tjek: 19 parkerede ulovligt

Det var ikke svært for Fagbladet 3F at finde lastbiler, der overtræder 25-timersreglen. Det afslørede et besøg en lørdag eftermiddag på den statslige rasteplads Karlslunde Vest ved Køge Bugt Motorvejen.

En af de mest velbesøgte af de 90 statslige rastepladser, der er langs motorvejene, hvor blå skilte tydeligt fortæller, hvor længe det er tilladt at parkere.

Rastepladsen var godt fyldt op med 32 lastbiler parkeret i p-båsene. På en del af lastbilerne var førerhusene afdækket, så chaufføren kan få sit hvil i fred og mørke. Andre chauffører var i gang med at ordne småting på lastbilen eller sludrede med kollegerne i majsolen.

Skiltningen på rastepladserne er ikke til at tage fejl af.

Da Fagbladet 3F søndag eftermiddag 26 timer senere vendte tilbage til Karlslunde Vest og tjekkede, viste det sig, at 19 af de 32 lastbiler stadigvæk holdt parkeret. 12 af de 19 lastbiler havde polske nummerplader.

3F: Er flyttet til villaveje og industriområder

25-timerreglen blev indført af regeringen og Dansk Folkeparti for at undgå, at særligt udenlandske lastbiler langtidsparkerer på de danske rastepladser.

Reglen mødte hård kritik fra blandt andet Dansk Industri (DI) og 3F for at være trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt og trafikalt forkert. Blandt andet fordi det kunne tvinge lastbiler væk fra rastepladserne og ud at køre ekstra kilometer på de mindre veje for at finde et sted at parkere.

Formand for 3F’s Transportgruppe Jan Villadsen peger på, at regeringen og Dansk Folkeparti gik efter at ramme de udenlandske chauffører, men at politikerne nu også har ramt danske chauffører og 3F-medlemmer.

- Samtidig har man i virkeligheden bare flyttet en del af problemet. De ansvarlige politikere kan jo køre sig en tur i villakvarterer og industriområder. Så vil de kunne se, at det er der, lastbilerne også holder nu. Uden toiletter eller andre faciliteter og til gene for borgerne i området, siger Jan Villadsen.

Der er trukket for i førerhusene, så chaufførerne kan holde weekendhvil i fred.

Dansk Industri: Skaber dårlige forhold

I Dansk Industri siger brancheansvarlig Michael Svane, at det i sagens natur primært er udenlandske chauffører, der har behov for at holde et ugentligt hvil i Danmark.

- Grænsen er sat for lavt. Vi har også fra danske chauffører hørt, at restriktionerne rammer dem i deres hverdag, siger han og fortsætter:

-  25-timers grænsen giver i virkeligheden dårligere vilkår for udenlandske chauffører, siger han og oplyser, at DI arbejder for at øge kapaciteten på rastepladser i Danmark og i EU.