Kun 10 gange sidste år anmeldte udenlandske arbejdsgivere med udenlandske arbejdere ansat en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet. Til sammenligning anmeldte danske arbejdsgivere hele 40.660 ulykker i samme periode.
Når tømreren falder ned fra et stillads, er det arbejdsgiverens ansvar at give Arbejdstilsynet besked. Men det er langt fra altid, at udenlandske arbejdsgivere følger loven og melder arbejdsulykker.
Ingen ved, hvor mange udenlandske håndværkere, der flyver under myndighedernes radar, når de kommer ud for en arbejdsulykke. Men hvis man sammenligner antal ulykker i udenlandske virksomheder med ulykker i danske virksomheder, ville tallet for udenlandske virksomheder, ifølge 3F, være på cirka 171 ulykker.
‘Lykkeriddere’ anmelder ikke
Hos Dansk Byggeri kender de godt til problemet med underrapportering. Mette Møller Nielsen, der er arbejdsmiljøchef hos Dansk Byggeri, genkender problemet med den type af arbejdsgivere, som hun kalder ‘lykkeriddere’.
– De arbejder fuldkommen under radaren og har ingen særlige intentioner om at tilpasse sig danske forhold. De kommer hertil og arbejder under de forhold, de kan slippe af sted med, og så rejser de hjem og håber, at det går godt, fortæller Mette Møller Nielsen.
Ifølge hende er det typisk ‘lykkeridderne’, der ikke anmelder arbejdsulykkerne. Det kan der være en nærmest kriminel forklaring på, fortæller Flemming Hansen fra 3F’s byggegruppe. Hvis arbejdgiveren har sparet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring væk, så skal han betale af egen lomme, hvis der bliver en sag. I de tilfælde er arbejdsgiveren derfor kun interesseret i at holde myndighederne helt ude.
Hos 3F Frederiksborg bliver de løbende kontaktet af polske håndværkere, der fortæller, at de er kommet til skade på en dansk arbejdplads. Først når de er tilbage i Polen, kontakter de fagforeningen.
– Mange har ikke engang været i kontakt med en læge, fortæller Rasmus Kreutzmann, der er faglig sekretær hos 3F Frederiksborg
Det er ofte den samme historie, han og kollegaerne hører, når de bliver ringet op af udenlandske håndværkere, der er kommet til skade i Danmark.
– Ofte drejer det sig om faldulykker eller nedstyrtning, som giver en sygemelding. Det næste er, at de bliver fyret og sendt hjem og først opsøger en læge, når de er hjemme i Polen, hvor de lever med mén, siger han.
Mistede førligheden i knæene
Et fald på en byggeplads i Fredericia tilbage i 2014 kostede en dengang 50-årig italiener, der arbejdede på pladsen, førligheden i knæene. Som Fagbladet 3F tidligere har berettet, anmeldte arbejdsgiveren aldrig sagen. I stedet løj de over for lægen og fortalte, at ulykken ikke var sket på byggepladsen.
– På sygehuset fortæller mine kolleger, at jeg var faldet på hotellet. Selv siger jeg, at det er sket på arbejdspladsen. Jeg bliver undersøgt overfladisk og får nogle smertestillende piller og sendt hjem med beskeden om at holde mig i ro, fortalte han i 2014 til Fagbladet 3F.
Efter arbejdsulykken måtte bygningsarbejderen under kniven for at få førligheden tilbage i sine knæ. Det har kostet ham dyrt i tabt indtægt, at han i tiden indtil operationen ikke har været i stand til at arbejde. Af frygt for repressalier fra det italienske firma, han var ansat hos, ønsker han ikke at optræde med navn og billede.
Det er et problem, når arbejdsulykker ikke bliver anmeldt. Det siger Flemming Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent hos 3F’s byggegruppe.
– Den samme ulykke kan ske igen og igen. Hvis man ikke ved det og aldrig finder årsagen til ulykken, kan man jo ikke forhindre, at det sker igen, fortæller han.
Alment kendt med underrapportering
Det er ikke et nyt problem, at arbejdere kommer til skade, uden at myndighederne hører om det. Det har tidligere undersøgelser ifølge Arbejdstilsynet vist.
Katrine Wied Christensen, der er kontorchef i Arbejdstilsynet for social dumping, byggeri og teknik, peger på, at der er nogle forskelle på danske og udenlandske arbejdsgivere, når det kommer til at at anmelde ulykker:
– For udenlandske virksomheder, som ikke er lige så integreret i det danske system, må vi forvente, at barriererne for at anmelde ulykker er højere hos disse virksomheder end den gennemsnitlige danske virksomhed, skriver Katrine Wied Christensen i en mail til Fagbladet 3F.
Ifølge Katrine Wied Christensen er der også forskel på de arbejdsforhold, der møder håndværkerne:
– Det er Arbejdstilsynets erfaring, at der er mange eksempler på, at udenlandske virksomheder anvender forældede arbejdsmetoder, har mere fysisk arbejde, samt bruger et lavere niveau af teknologisk udstyr, end det er sædvanligt for det danske arbejdsmarked, skriver Katrine Wied Christensen til Fagbladet 3F.