Manglende covid-19-test. For mange mennesker, der bor på for lidt plads. Dårlige sanitære forhold og manglende mulighed for afspritning.

Det står skidt til med boligforholdene og muligheden for at forebygge corona-smitte for mange udenlandske arbejdere, der er på job i Danmark. Det viser et notat fra Arbejdstilsynet, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.

Fra 15. februar til 29. marts i år har Arbejdstilsynet på 103 tilsyn givet 138 strakspåbud samt et enkelt vejledningspåbud til 80 danske og 58 udenlandske virksomheder, der ikke lever op til lovkravene om at sikre corona-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark og forebyggelse af corona-smitte, når de stiller boliger til rådighed for deres ansatte.

Risiko for superspredning

Ifølge Arbejdstilsynets notat drejer 78 af reaktionerne sig om boligforhold og resten om manglende test for corona-virus, covid-19.

Det er et problem, mener professor og pandemiforsker Lone Simonsen, Institut for Naturvidenskab og Miljø ved Roskilde Universitet.

- Migrantarbejdere har ved flere lejligheder både herhjemme og i udlandet været implicerede i smitteudbrud. Det er klart et problem, hvis boligforholdene ikke er i orden, og man indlogerer for mange mennesker på for lidt plads, så det er svært at holde afstand til hinanden, siger Lone Simonsen.

- Det øger risikoen for smittespredning. Også risikoen for en superspredning af corona-virus, hvor en enkelt person smitter mange andre, siger hun.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET

3F: Boligerne skal være i orden

Der er ikke et generelt krav om, at arbejdsgivere skal stille boliger til rådighed for deres udenlandske ansatte. Men når det sker, skal boligerne være corona-sikre.

Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Ulla Sørensen, finder det derfor bekymrende, at Arbejdstilsynet har givet så mange påbud om boligforhold.

- Det er helt centralt, at arbejdsgivere stiller corona-sikre boliger til rådighed for vandrende arbejdstagere. Boligerne skal være i orden. Både nu – og når corona-krisen har lagt sig, siger Ulla Sørensen.

- Der er tale om sårbare udenlandske arbejdstagere. De skal indkvarteres under ordnede og sunde forhold. Jeg kan ikke acceptere social dumping. Det gælder også i forhold til de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed, siger hun.

Mangelfulde planer

Arbejdstilsynet har ikke en opgørelse over, hvilke brancher de 138 strakspåbud er blevet givet i, men oplyser i et skriftlig svar til Fagbladet 3F:

- I Arbejdstilsynet fører vi tilsyn med, om arbejdsgiver har udarbejdet en plan for forebyggelse af smitte med covid-19 ved indkvartering af ansatte. Hvis arbejdsgiver ikke kan fremvise en plan, eller hvis planen er mangelfuld, kan Arbejdstilsynet afgive et strakspåbud til virksomheden og indberette forholdet til den relevante bopælskommune med henblik på, at kommunen kan føre tilsyn med den pågældende bolig.

- Arbejdstilsynet fører således alene tilsyn med overholdelsen af de formelle krav til boligplanen og ikke med selve boligforholdene, som planen er lavet over, lyder det i Arbejdstilsynets svar.

77 indberetninger til 44 kommuner

Kravene om, at der skal være en plan for de ansattes boligforhold er fastsat i en midlertidig lov om forebyggelse af smitte mod covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte, der trådte i kraft 3. februar i år og ophæves 1. juli.

Det er kommunerne, der har ansvaret for at sikre, at boligforholdene er i orden, og Arbejdstilsynet har på baggrund af de 138 strakspåbud sendt 77 underretninger til 44 af landets 98 kommuner. Arbejdstilsynet oplyser, at det ikke er muligt at vurdere, om det er flere eller færre underretninger end normalt, da der er tale om en ny, midlertidig ordning, 

- Arbejdstilsynet kan dog oplyse, at underretningerne til kommunerne skyldes manglende eller mangelfulde planer for forebyggelse af smitte med covid-19, skriver tilsynet i et svar til Fagbladet 3F.

Tilsyn bør overtage kontrollen

Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Ulla Sørensen, mener, at det er for dårligt, hvis kommunerne ikke reagerer og fører tilsyn med de udenlandske arbejderes boligforhold, når de bliver underrettet af Arbejdstilsynet.

- Jeg mener, at Arbejdstilsynet skal overtage den fulde myndighedskontrol med de boliger, som arbejdsgiverne stiller til rådighed, siger Ulla Sørensen.

- Arbejdstilsynet er allerede derude i marken, og det er i forvejen Arbejdstilsynet, der skal underrette kommunerne ved mistanke om svigt, siger hun.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER VIDEOEN

Kommuner har givet fire påbud

KL, Kommunernes Landsforening, oplyser, at der er foretaget en rundspørge blandt kommunerne omkring tilsynet med boliger, som er stillet til rådighed af en arbejdsgiver.

Heraf har 40 ud af landets 98 kommuner svaret på undersøgelsen, og ud af disse har de 19 fået henvendelser fra Arbejdstilsynet om i alt 32 sager.

- På den baggrund har kommunerne i undersøgelsen aktuelt gennemført 11 boligtilsyn, hvilket har medført i alt fire påbud om eksempelvis bedre skiltning i boligerne, udtaler direktør i KL, Laila Kildesgaard, i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

Minister: 138 sager er for mange

Det er henholdsvis beskæftigelses- og boligministeren, der står som underskrivere af lovene om at forhindre corona-smitte blandt udenlandske arbejdstagere. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) erkender, at antallet af brud på reglerne er markant.

- Jeg synes, at 138 sager er mange, og det viser, at der er behov for Arbejdstilsynets tilsyn på de her områder, siger ministeren.

Alligevel afviser han, at tallene kan ses som et udtryk for, at virksomhederne ikke tager udfordringen med corona-virus alvorligt.

- Jeg er sikker på, at langt de fleste virksomheder tager hele situationen med covid-19 meget alvorligt og gør, hvad de kan for at leve op til deres ansvar. Der kan så være en udfordring med, at man mangler kendskab til reglerne, og det skal vi have gjort noget ved. Derfor er Arbejdstilsynet også ved at se på mere målrettet kommunikation til særligt de små- og mellemstore virksomheder, siger Peter Hummelgaard.

- Men antallet af påbud viser også, at der er behov for Arbejdstilsynet, siger han.

Ingen sager er endt i bødestraf

I de to love fremgår det, at der kan gives bødestraf, hvis reglerne om at sikre ordentlige boligforhold eller løbende corona-test ikke overholdes. Alligevel har ingen af de 138 sager ført til bødestraf eller anden straf for brud på loven, oplyser beskæftigelsesministeren.

- Det er rigtigt, at arbejdsgivere, der ikke efterkommer et påbud, kan straffes med bøde. Det er op til politiet, om der skal rejses tiltale med henblik på bødestraf, og det er i sidste ende op til domstolene at fastsætte bødens størrelse. Udgangspunktet vil være 10.000 kroner, men kan være højere eller lavere afhængigt af omstændighederne. Men Arbejdstilsynet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er indstillet sager til politiet, siger Peter Hummelgaard.

De to love om boligforhold og corona-test udløber med en såkaldt “solnedgangsklausul” 1. juli 2021. Der er endnu ikke fra regeringens side taget stilling til, om lovene skal forlænges, oplyser Beskæftigelsesministeriet.