Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

44.000 flere udlændinge har arbejde i Danmark nu sammenlignet med for et år siden. Det er særligt blandt ukrainere, italienere og spaniere, at stigningen er størst. Dansk økonomi er braget ud af krisen og trækker folk til, mener eksperter. Det gælder særligt i hotel- og restaturationsbranchen.

Hvis du har oplevet en tjener tale udenlandsk i sommer, så er det ikke usædvanligt. Udenlandsk arbejdskraft er nemlig strømmet til Danmark det seneste år. Størst har stigningen været i hotel- og restaurationsbranchen – og mange af dem har været fra Sydeuropa.
Arkiv: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ukrainere. Italienere. Spaniere. Det er nogle af de nationaliteter, hvor flest er rejst fra hjemlandet og har fået arbejde i Danmark det seneste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Fra maj sidste år til maj i år har 44.000 flere udlændinge fået arbejde i Danmark. Det er en stigning på 14,6 procent. Nu er der over 345.000 arbejdende udlændinge her i landet, viser tal fra jobindsats.dk.

- Man kan godt sige, at udenlandsk arbejdskraft er væltet ind det seneste år. Også med større hast end før corona. Grundlæggende er det jo, fordi vi har et utrolig stærkt arbejdsmarked, og der er masser af job at få, siger cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen.

Det samme mener seniorøkonom i Dansk Erhverv Kristian Skriver.

- Dansk økonomi er braget ud af krisen og har sendt efterspørgsel efter arbejdskraft i vejret. Derfor har arbejdsgiverne også set til udlandet efter arbejdskraft, da ledigheden herhjemme er faldet markant, siger Kristian Skriver.

Godt nyt eller bekymring

Kristian Skriver fra Dansk Erhverv mener, at mere udenlandsk arbejdskraft er godt nyt.

- Den udenlandske arbejdskraft er med til at lukke nogle af hullerne på arbejdsmarkedet. Der er selvfølgelig nogle udfordringer med udenlandsk arbejdskraft – det kan være sproget – men som situationen er nu, kan man næsten sige “jo flere, jo bedre”, siger Kristian Skriver.

3F’s cheføkonom, Frederik I. Pedersen, har dog en bekymring:

- Erfaringsmæssigt ved vi, at der er nogle udlændinge, som bliver ansat på ringere vilkår og til en dårligere løn end danskerne. Den dag tingene vender igen, risikerer vi, at arbejdsgiverne hellere vil holde på dem end på danskerne, fordi de er billigere. Så derfor er det lidt todelt, siger han.

Italienere og spaniere

Polakker og rumænere er de to nationaliteter, der er flest af blandt de udenlandske lønmodtagere. Men det er ukrainere, italienere og spaniere, der er kommet flest af relativt set det seneste år, når det gælder nationalitetsgrupper af en vis størrelse.

Men hvorfor italienere og spaniere?

De to økonomer peger begge på, at arbejdsløsheden er højere i Sydeuropa.

- Og da der er gang i økonomien i Nordeuropa, er det egentlig ganske logisk, mener Kristian Skriver.

Frederik I. Pedersen fra 3F siger, at arbejdskraften søger derhen, hvor der er job og gode forhold.

At der er en så stor stigning netop nu, mener han kan forklares med, at nogle af de sydeuropæiske lande har haft sværere end os ved at slippe ud af corona-krisen.

- Men det kan også være, at arbejdsgiverne i højere grad er begyndt at se mod Sydeuropa for at finde arbejdskraft, som vi har opfordret til i mange år, tilføjer han.

Branche håber på gennembrud

Det er særligt i hotel- og restaurationsbranchen, at flere udlændinge nu har deres levebrød, med en stigning på 31 procent det seneste år.

- Vi oplever en meget stor stigning fra Sydeuropa, og vi håber, at det kan være et gennembrud, så det bliver endnu lettere for vores virksomheder at få arbejdskraft fra lande i Europa, siger politisk direktør Kristian Nørgaard fra arbejdsgiverorganisationen i branchen, Horesta.

Han peger på trepartsaftalen fra oktober sidste efterår, som skulle gøre det lettere for virksomhederne at få europæisk arbejdskraft, som en af forklaringerne.

- Der har været forskellige ordninger, som har gjort, at vi har kunnet tiltrække mere arbejdskraft, siger Kristian Nørgaard.

Men på trods af, at der er 10.000 flere ansatte i branchen end før corona-krisen, oplever masser af virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, at de omsætter mindre, end de kunne, hvis de ellers kunne få arbejdskraft nok.

- Det er frustrerende. Vi forventer dog, at der kommer en afmatning på den anden side af sommerferien, siger Kristian Nørgaard.