Planen var ellers, at den 34-årige Jonas Frederiksen i over to år skulle have boet i Hong Kong, hvor hans kone havde fået en spændende ny stilling. Men så kom corona-pandemien, og eventyret varede kun et halvt.

Så da Jonas Frederiksen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, pludselig stod i Danmark igen – bopælen var væk, alle ting var solgt, hustruen var uden job, og de havde netop fået et lille barn – kastede han sig ud i noget helt andet: Han søgte ind på NEXT i København for at uddanne sig til tømrer.

- Det var muligheden for bare at prøve noget helt nyt, siger Jonas Frederiksen.

Chancen der byder sig

Og det er netop tilfældigheden – den uventede chance, der byder sig, og muligheden for at komme videre i livet, der er den største bevæggrund, når lidt “ældre” unge begynder på en erhvervsuddannelse.

Det viser en ny undersøgelse, som Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, DEG, netop har udgivet.

På baggrund af blandt andet 6.500 spørgeskemaundersøgelser fra elever på 32 erhvervsskoler, har DEG undersøgt, hvad der får den store gruppe af lidt ældre elever til at tage en erhvervsuddannelse. Altså alle dem, der ikke kommer direkte fra Folkeskolen, men som “har været ude” nogle år og dermed skipper det såkaldt grundforløb 1, men i stedet begynder på grundforløb 2.

Lidt tilfældigt

Undersøgelsen peger blandt andet på, at valget er præget lidt af tilfældigheder. Det endelige valg om, hvorvidt man vil gå den ene eller den anden faglige vej, er ikke altid truffet, når man starter på skolen.

Ofte handler valget om at komme videre i livet og følge dét, der giver én glæde i hverdagen. Få spændende opgaver i et kommende job.

Undersøgelsen viser også, at beslutningen om at begynde på en erhvervsuddannelse ofte tages ret sent frem til uddannelsesstart. Måske har én i omgangskredsen eller bare en bekendt peget på muligheden – og så er man sprunget til.

For de lidt yngre under 25 år er dét at blive en del af et fagligt fællesskab også vigtigt, når valget træffes, viser undersøgelsen. Har de unge rundet de 25 år handler det lidt mere om at komme videre i tilværelsen – og måske også om at skabe sikkerhed og stabilitet for dén familie, der kan være på vej.

Omkring 40 procent af dem, der har deltaget i undersøgelsen, kommer fra et ufaglært job, den dag de begynder på en erhvervsuddannelse.

Ikke alene en ungdomsuddannelse

Hos Ole Heinager, der er formand for DEG’s ledere, kommer undersøgelsens resultater ikke bag på ham.

Men han hæfter sig blandt andet ved, at de lidt ældre unge tager en beslutning ret set i forløbet.

- Det er vigtigt, at man bliver ved med at kunne melde sig til stort set op til uddannelsesstart. For de ældre over 25 år er erhvervsuddannelsen ikke en dannelsesrejse – det handler om et eksistensgrundlag – at komme videre i livet og skabe tryghed i familien. De har måske oprindeligt ikke passet ind i grundskolens model. Så træffer de først deres valg senere i livet, siger Ole Heinager.

Undersøgelsen bekræfter også for ham, hvor vigtigt det er at have fokus på, at erhvervsskolerne ikke alene er en ungdomsuddannelse.

63 procent af alle elever, der begyndte på en erhvervsuddannelse i skoleåret 2019/20, havde faktisk passeret de 20 år, oplyser Danske Erhvervskoler og -Gymnasier.

- Vi har fortsat brug for at få mobiliseret dem, der er plus 18 år. Den helt store leverandør til erhvervsuddannelserne er i den alder, og med de udregninger, vi har i forhold til behovet for faglærte på arbejdsmarkedet, så når vi heller aldrig i mål, hvis vi kun fokuserer på de unge, siger Ole Heinager med henvisning til, at analyser viser, at der er behov for 60-80.000 faglærte om få år.

En lille verden

For den 34-årige Jonas Frederiksen handlede valget om at uddanne sig til tømrer også om, at han var gået lidt i stå. Fik ikke udfordringer nok, hvor han var.

- Kunstverdenen kan jo sådan set alt muligt, men det er også en lille verden, som han siger.

- Og rent økonomisk lyder det måske fint – “kunstverdenen” – men de fleste tjener jo en virkelig lav årsløn. Jeg klarede mig udmærket, men jeg skulle jo altid ud selv at finde opgaver. Og pludselig stod jeg også med et barn. Så at træde ind i et økonomisk kredsløb i en etableret tømrervirksomhed kan også have sine fordele, siger Jonas Frederiksen.

Ole Heinager, formanden for DEG’s ledere, mener også, at undersøgelsen bekræfter, at der er behov for i øget grad at sætte fokus på opkvalificering, både for unge og voksne. Ikke mindst efter en corona-pandemi, hvor visse fag er ramt hårdt.

- Erhvervsuddannelse og opkvalificering er ikke bare for de unge – det er en mulighed, du har igennem hele livet. Omstillingsparathed er noget, man skal vise gennem hele livet, siger Ole Heinager.

Ufaglærte eller dem med kort opkvalificering kan blive opgraderet og har på den måde mange år tilbage i arbejdslivet. Og har man en uddannelse, kan man også være nødt til at tænke i andre uddannelser end den, man oprindeligt tog, fremhæver Ole Heinager.

Jonas Frederiksen kan bekræfte dette. Kunstverdenen, som han kommer fra, bløder i skyggen af en corona-pandemi, der har sat meget kulturliv på standby. Omvendt er træ den miljømæssige fremtid i en voksende byggesektor, hvor han lige nu er i praktik i en tømrervirksomhed:

- Jeg kan slet ikke få armene ned over, at jeg i en alder af 34 år kan starte på noget helt nyt og se, hvordan andre dele af samfundet fungerer. Jeg forestiller mig måske nok, at jeg skal være selvstændig igen senere hen, men lige nu er jeg bare så hungrende og nysgerrig efter al den viden, jeg kan samle op i uddannelsen, siger Jonas Frederiksen.