Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Uber-chauffører med urent mel i posen risikerer ud over et skattesmæk også straf for socialt bedrageri. Skat er ved at finkæmme oplysninger hos godt 2.134 Uber-chauffører. Når Skat får mistanke om socialt bedrageri, sender de oplysningerne videre til relevante myndigheder, der skal politianmelde.

Ny opgørelse fra Skat viser, at kun tre ud af 1.195 Uber-chauffører betalte den rette skat eller moms i 2015.
FOTO: Polfoto

Skat er i fuld gang med at tjekke 2.134 danske Uber-chaufførers indtægter og skattebetaling. Indtil videre har Skat afgjort 641 sager med Uber-chauffører, der har snydt i skat, og de modtager en opkrævning på restskat. Derudover tjekker Skat også om Uber-chaufførerne har modtaget offentlige ydelser, for eksempel dagpenge eller kontanthjælp, samtidig med indtægt for Uber-kørsel.

Skat er stødt på tilfælde, hvor det er sket, men skattevæsenet har på nuværende tidspunkt ikke en samlet opgørelse over, hvor mange potentielle sager om socialt bedrageri, det drejer sig om indtil nu. 

- Når Skat kommer i besiddelse at oplysninger, der må deles med andre myndigheder, og disse oplysninger anses for væsentlige i forhold disse myndigheders arbejdsopgaver, deler Skat oplysningerne med disse myndigheder. Det gælder for eksempel kommunerne, Udbetaling Danmark og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, siger underdirektør i Skat, Per Jacobsen, der oplyser, at når skattesagerne er helt afsluttet, vil Skat sende oplysninger videre til andre myndigheder på mistanke om for eksempel socialt bedrageri.

Myndigheder skal politianmelde

Han oplyser, at hvis Skat støder på sager, hvor der kan være indikationer på socialt bedrageri, så sendes oplysningerne eventuelt efter en dialog med den konkrete myndighed videre til de relevante myndigheder. For eksempel hvis Skat konstaterer, at en Uber-chauffør har haft indtægt ved Uber-kørsel samtidig med, at vedkommende har modtaget kontanthjælp.

- Vi kan jo ikke vurdere, om der er udbetalt dagpenge eller kontanthjælp uretmæssigt. Det er en afgørelse, der kun kan træffes af den udbetalende myndighed, siger underdirektør i Skat, Per Jacobsen.

Såfremt der skal foretages en politianmeldelse i disse sager, er det de relevante myndigheder, der skal anmelde. 

Straffesager på vej

Listen over de danske Uber-chaufførers indtægter, som Skat gennemtjekker, stammer fra de hollandske skattemyndigheder. Holland er hjemsted for Ubers internationale hovedselskab, og det er her, alle oplysninger om kørsler i Europa samles.

Hvad angår det strafferetslige i forhold til overtrædelse af taxilovgivningen, så bruger anklagemyndigheden fem prøvesager mod Uber-chauffører til at vurdere, om de skal gå efter domfældelse. Det oplyser advokaturchef i Københavns Politi, Vibeke Thorkil-Jensen.

Hun fortæller desuden, at ud over bøde vil anklagemyndigheden også nedlægge påstand om konfiskation af Uber-chaufførernes indtjening ved ulovlig kørsel, som vil blive indeholdt i bødekravet.