Asger Havstein Eriksen19-årige Simone Olsen mener ikke, hun kan holde til sit arbejde som struktør, til hun er over 70 år - men en fastlåst pensionsalder på 70 år eller lavere er ikke en mulighed, fastslår pensionskommissionens formand, Jørn Neergaard Larsen.
Pensionsalderen skal stige langsommere, end der hidtil har været lagt op til.
Det er hovedoverskriften på Pensionskommissionens anbefalinger, der blev præsenteret onsdag.
Det er et skridt i den rigtige retning, men slet ikke godt nok, mener bygningsstruktørelev Simone Olsen på 19 år.
Med pensionskommissionens nye anbefalinger kan hun trække sig et til to år tidligere, men skal stadig arbejde, til hun er over 70 år.
Det er en urealistisk høj pensionsalder, mener Simone Olsen, der har et hårdt fysisk arbejde, hvor hun støber beton til veje og bygninger.
Jørn Neergaard Larsen, Pensionskommissionens formand, understreger, at han anerkender, at mange 3F’ere er nedslidte.
- Men man kan ikke bruge nedslidningshistorier til at argumentere for, at pensionsalderen skal være meget lavere, for regningen vil være ubetalelig, siger Jørn Neergaard Larsen til Fagbladet 3F.
“Ikke mulighed at fastlåse pensionsalder”
Han kalder det uansvarligt, hvis man for eksempel fastlåste pensionsalderen på 70 år i stedet for at tilpasse folkepensionsalderen til den højere gennemsnitslevealder.
- Sådan en fastlåsning ville give et kæmpe samfundsøkonomisk underskud med store økonomiske udfordringer og kæmpemæssige krav til omlægning af hele vores velfærdssystem. Så det er ikke en mulighed, pointerer han.
I dag er den danske pensionsalder 67 år, men den forhøjes løbende for at tage højde for, at folk lever længere.
Den næste stigning er planlagt i 2030, hvor pensionsalderen stiger til 68, og et politisk flertal har allerede bestemt, at den skrues op til 69 år i 2035.
Derefter stiger pensionsalderen med enten et helt eller et halvt år hvert femte år. Med de nuværende regler betyder det en pensionsalder på 73 år i 2060.
Men kommissionen anbefaler, at pensionsalderen fra 2045 skal stige langsommere. Dermed vil man i 2060 i stedet kunne gå på pension, når man er 71,5 år gammel.
- Vi er nødt til at forholde os til den realitet, at vi lever længere. Men pensionssystemet i Danmark skal også tage højde for nedslidning med ordninger, hvor man kan trække sig før pensionsalderen. Det har vi heldigvis også i dag, siger Jørn Neergaard Larsen.
Tilbagetrækningsordninger fungerer godt
Han peger på, at kommissionens analyser viser, at ordninger om tidlig tilbagetrækning, for eksempel fleksjob, tidlig pension, førtidspension og seniorpension, fungerer godt.
- Der er mange indgange til pensionssystemet, og når man måler på, hvor længe folk er i pensionssystemet, viser det sig, at fuldstændig uafhængigt af uddannelsesniveau og beskæftigelse, er man i gennemsnit nogenlunde lige lang tid på pension Vi har et velfungerede pensionssystem i dag, siger Jørn Neergaard, der placerer det i verdenseliten.
Men uanset argumenterne, er en pensionsalder på mere end 70 år alt for høj for Simone Olsen, som allerede som 19-årig kan mærke det hårde betonarbejde på kroppen.
- Jeg kan godt være øm efter en lang arbejdsdag. Det er ikke voldsomt nu, men når jeg bliver ældre, så bliver det sgu slemt, siger hun.
“Pas på dig selv”
Råd fra kommissionsformand Jørn Neergaard Larsen til Simone Olsen er først og fremmest, at hun skal passe på sig selv.
- Og så må den enkelte tage stilling til, om man vil fortsætte i sit job eller skifte til et andet. Samtidig har arbejdsgiverne et stort ansvar. De skal branche for branche være meget opmærksom på risiko for nedslidning, siger han og fortsætter:
- De har helt klart det primære ansvar for at forebygge nedslidning og for at udvikle en sund kultur og omstille arbejdsfunktioner i samspil med de ansatte, siger han.
Han håber ikke, at den nedslidning, han har set i sin egen generation, fortsætter.
- Vi har en enorm forpligtelse til at udvikle arbejdsfunktioner, så den fysiske og psykiske nedslidning på den lange bane bliver meget mindre, siger Jørn Neergaard Larsen.
