Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F varsler konflikt imod bilgiganten Tesla for manglende overenskomst, samtidig med at de fleste 3F’eres pensionsselskab, Pensiondanmark, ejer aktier for mange millioner kroner i virksomheden.

3F støtter svenske Tesla-mekanikeres kamp for at få en overenskomst, mens 3F'eres mest benyttede pensionsselskab, Pensiondanmark, ejer aktier for et kæmpe millionbeløb i den amerikanske virksomhed.
arkiv

Tilbage i 2019 blev elbilproducenten Tesla dømt i USA for at chikanere og fyre fagligt aktive på en fabrik i Californien.

Teslas ejer, verdens rigeste mand Elon Musk, har flere gange udtrykt sin uvilje mod, at arbejdere organiserer sig, og mangemilliardæren har fortalt, at virksomhedens politik er ikke at tegne overenskomst.

Og senest har Elon Musk gennem sit sociale medie X, der tidligere hed Twitter, kaldt den svenske fagforening IF Metalls seks uger gamle konflikt mod Tesla for at få en overenskomst til Tesla-mekanikere for “vanvid”.

3F støtter mekanikerne og har nu varslet såkaldt sympatikonflikt mod Teslas værksteder i Sverige, så danske havnearbejdere hverken vil losse eller laste Tesla-biler, og chauffører vil ikke køre virksomhedens elbiler til Sverige.

Men alligevel har 3F’eres mest benyttede pensionsselskab, Pensiondanmark, beholdt sine aktier i Tesla – og dermed ejer tusindvis af 3F’ere en lille del af den amerikanske virksomhed.

Det drejer sig om aktier for hen ved 400 millioner kroner, skriver blandt andet Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Det handler Tesla-konflikten om

Kommentar: Har vendt det blinde øje til

Pensiondanmark har over 800.000 medlemmer, der er beskæftiget på knap 22.000 private eller offentlige virksomheder.

Fagbladet 3F’s Facebook-side debatterer en del danskere sagen om Tesla. En bruger med navnet Thomas Sieck skriver:

“Ha Ha, 3F. Husk lige at nævne, at I har aktier i Tesla via Pensiondanmark. Bevares, det er kun for 400 millioner. Dobbeltmoral er bare fantastisk her i Danmark.”
 
En bruger med navnet Jesper Krarup svarer ham:
 
“Tror du ikke, 3F- medlemmerne får væsentligt mere ud af at aktionere og sikre sig ordentlig løn, end de gør ved at lade Musk bestemme deres løn og evt. udbytte på aktierne.”
 
Kirsten Schou er også med i debatten:
 
“3F og Pensiondanmark blev allerede i 2017 advaret mod den investering. Så de har åbenbart valgt i 6 år at vende det blinde øje mod de “angiveligt forfærdelige forhold”, som Tesla-medarbejdere har, og accepteret at tjene virkelig gode penge på deres aktieinvestering.”
 
Fagbladet 3F ville gerne have kommentarer til Pensiondanmarks aktier i Tesla fra 3F’s forbundsformand Henning Overgaard, der også er formand for pensionsselskabets bestyrelse.

Men 3F henviser til Pensiondanmarks daglige ledelse, som Fagbladet 3F nu forsøger at få kommentarer fra.

LÆS OGSÅ: 3F-formand:- Jeg vil sikre arbejderne en økonomisk tryg alderdom

Afkast eller værdier

På 3F’s kongres i september 2022 var der blandt de omkring 700 delegerede hed debat om netop Pensiondanmarks investeringer i blandt andet Tesla, netbutikken Amazon og våbenindustrien. Her satte faglig sekretær hos 3F BJMF Rune Thor Nielsen spørgsmålstegn ved, hvorfor “mønter i lommen” i form af høje afkast skal vægte højere end værdier.

- Det klinger hult, når Pensiondanmark har investeret 241 millioner kroner i Tesla, sagde han fra talerstolen med henvisning til, at elbilproducenten Tesla fyrer fagligt aktive og bekæmper fagforeninger.

På kongressen var der dog ikke flertal for, at 3F skal arbejde for en investeringspolitik, hvor der ikke investeres i “kul, olie eller krudt og kugler”.

Mange af 3F’s industriarbejdere har deres pensionsopsparing hos Industriens Pension, som tidligere har droppet investeringer i Tesla.

LÆS OGSÅ: Ikke flertal for at stække pensionsselskaber

3F-gruppeformand: Musk ligger næppe søvnløs

Hos 3F Transport forklarer formand Jan Villadsen, der også er medlem af Pensiondanmarks bestyrelse, over for Ekstra Bladet, at en aktiepost i for eksempel Tesla kan være med til at påvirke forholdene i virksomheden via et aktivt ejerskab fra pensionselskabets side.

- Hvis det her går fremad, så bliver vi der. Hvis vi synes, at det ikke gør, så trækker vi os. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, at Tesla – altså Elon Musk har købt Twitter for 44 milliarder dollars – ligger søvnløs, fordi vi sælger for 400 millioner aktier, siger Jan Villadsen, formand i 3F Transport, til Ekstra Bladet.