I en tid hvor arbejdsmarkedet skriger på faglærte, viser tal, at tusindvis af unge hvert år vælger at afbryde deres praktikforløb eller bliver opsagt. Det skyldes blandt andet generationskløfter, konkurser og dårlige match.
Omkring hver fjerde erhvervsskoleelev, som begyndte på et hovedforløb i 2018, har fået afbrudt deres uddannelsesaftale eller skolepraktik i 2021.
Det skriver Politiken, som har søgt aktindsigt i 12 forskellige erhvervsuddannelser i Børne- og Undervisningsministeriet.
Det er uddannelserne anlægsstruktør, bygningskonstruktør, brolægger, bygningsmaler, elektriker, glarmester, murer, personvognsmekaniker, smed, snedker, tagdækker, teknisk isolatør, træfagenes byggeuddannelse og VVS-energi.
Afbrudte aftaler
Tallene giver også et indblik i, hvem der afbryder deres uddannelsesaftale – og hvorfor.
De to største grunde til opsigelserne er efter gensidig aftale mellem lærlingen og virksomheden eller uoplyste.
Der er sket en lille stigning i antallet af elever, der står bag de ensidige ophævelser.
Når en uddannelsesaftale ophæves, skal de unge enten selv finde et nyt praktiksted eller i skolepraktik, mens andre falder helt fra.
I 2021 blev der i gennemsnit opsagt 11 uddannelsesaftaler pr. dag på de 12 udvalgte erhvervsuddannelser.
Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk, oplever også den stigende tendens med opsagte uddannelsesaftaler. Han mener, at man skal se på det store billede og tidens kontekst, når tendensen skal vurderes.
- De her to generationer i håndværksbranchen slår sig lidt på hinanden, det er der ingen tvivl om. Den nye generation er meget anderledes end tidligere, siger han til Mestertidende.
Generationskløft
Camilla Hutters, leder for Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole, fremhæver flere faktorer, der spiller ind, når de unge kommer ud i praktik.
Ofte er det de unges første arbejdsplads, og der er mange koder, der skal aflæses, og forventninger, der skal afstemmes.
Praktiktiden udgør to tredjedele af tiden under uddannelse og er derfor en helt afgørende del af erhvervsuddannelserne.
Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Hovedorganisation, ønsker et større sikkerhedsnet og backup-muligheder, der kan sikre, at alle kommer hurtigt videre. I sin position som repræsentant for erhvervsskolerne, oplever hun, hvordan det kan være stressende for elever pludseligt at stå uden en uddannelsesaftale.
- Det føles for mange som et kæmpestort nederlag at få afbrudt uddannelsesaftalen før tid, siger hun til Mestertidende.
Styrelsen for IT og Læring under Børne- og Undervisningsministeriet har ikke tal på, hvor mange der ender med at falde helt fra i forbindelse med et afbrudt praktik- og læreforløb.
