Økonomien buldrer derudad, og virksomhederne har brug for medarbejdere. Derfor er der - ifølge regeringen - behov for at få flere ledige ud på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesminister Troels Lund lancerede i denne uge et udspil, der rummer over 20 initiativer, og som har som mål at øge beskæftigelsen. 

Overordnet set består udspillet af en blanding af pisk og opkvalificering til de ledige. Der er lagt op til skærpede sanktioner over for selvforskyldt ledighed og krav om “geografisk til rådighed”. Det indebærer, at folk kan få rejsetid på fire timer til deres arbejde. I udspillet ligger der blandt andet også en ambition om at gøre det mere fleksible for ledige at tage en erhvervsuddannelse. 

S og DF negative over for pisken

Og beskæftigelsesministeren virker til at have travlt med at få udspillet forhandlet igennem. Trods det, at det blev lanceret dagen før afslutningsdebatten i folketinget, er ambitionen, at det skal forhandles på plads på denne side af sommerferien.  

Det er partierne bag Beskæftigelsesreformen, der skal forhandle om udspillet, og her kan allerede spores en noget blandet modtagelse, inden forhandlingerne er gået i gang. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er kritiske over for flere af initiativerne. Og det er særligt dem, hvor pisken svinges. For eksempel er begge partier modstandere af, at folk skal have fire timers rejsetid til arbejde. Faktisk virker det helt usandsynligt, at ministeren kan få dem til at sige ja til den del af udspillet.  

I de to partier er der heller ikke stemning for kravet om, at man skal have seks ugers karantæne for dagpengene, hvis man selv siger sit job op. Holdningen er, at de tre uger, der er nu, er en fin model. Der er heller ikke stemning for at sende folk i såkaldte nyttejob fra første dag, de står uden arbejde. Så den del af udspillet bliver umiddelbart heller ikke til noget.  

Positive toner 

Dermed er der flere af initiativerne, der nok ikke engang kommer frem til forhandlingslokalet i Beskæftigelsesministeriet, da der ikke er skyggen af et politisk flertal bag dem. 

Men selve den del af udspillet, der handler om opkvalificering og uddannelse, er der dog mere positive toner omkring både fra S og DF. Dermed bliver hele opkvalificeringsdelen af udspillet det, der kommer til at fylde ved forhandlingerne, og som har størst mulighed for at kunne samle et politisk flertal. Det er også den del, hvor de fleste af de 100 millioner, der skal bruges på udspillet i år, ligger.

En svær forhandling 

Erfaringen har vist, at regeringen generelt har mere end svært ved at få flertal for deres politik. Derfor bliver det heller ikke nogen let øvelse for beskæftigelsesministeren at få dette udspil igennem.  

Værd at bemærke er også, at S og DF virker forholdsvis koordinerede i kritikken af udspillet, hvilket ser ud til, at de vil gå til forhandlingerne med en fælles forståelse af, hvad der er godt og skidt. Og når S og DF står sammen i disse forhandlingsforløb får regeringen det ofte svært. Det har vi lige set et eksempel på med nedsættelsen af registreringsafgiften, hvor DF trak støtten, efter at Liberal Alliance havde fejret sejren på Folketingets talerstol.

Men selvom udspillet også vil være et pejlemærke for regeringens position frem mod næste valg, når det handler om arbejdsløse og mangel på arbejdskraft, er udspillet ikke blot tænkt som et valgoplæg. Så beskæftigelsesministeren vil de kommende uger kæmpe for at få flertal for udspillet.