Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En ny undersøgelse viser, at danskerne går op i, om deres favorit-sushisted har dårlige løn- og arbejdsvilkår. Forskere peger på, at forbrugerne er blevet mere bevidste.

- Jeg er meget forbavset over, at der trods alt er en fjerdedel, der ikke ville stoppe med at købe mad fra en restaurant med dårlige arbejdsvilkår. Jeg troede, at tallet ville være mindre, siger professor John Thøgersen.
Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

Danskerne går meget op i, hvordan de ansatte i restaurationsbranchen bliver behandlet. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Fagbladet 3F. 

Her svarer knap tre ud af fire nemlig, at hvis de fandt ud af, at der er dårlige løn- og arbejdsvilkår på deres favoritrestaurant eller takeaway-sted, så vil de stoppe med at købe mad derfra. 

At det forholder sig sådan, kommer ikke bag på sociolog og samfundsanalytiker Eva Steensig.

- Vi har i stigende grad nogle forbrugere, som forstår spillet. De ved, at der er nogle mennesker bag produktet. Der er en bevægelse mod større krav til virksomheder om, at de skal opføre sig ordentligt, siger hun. 

Fagbladet 3F har for nylig afdækket, hvordan kinesiske kokke bliver udnyttet på restauranter i Danmark. Svindlen sker blandt andet ved, at kinesiske kokke på den såkaldte beløbsordning tilbagebetaler løn til arbejdsgiveren, eller at et ægtepar arbejder for én persons løn.

Den moderne forbruger 

At så stor en andel af de adspurgte danskere ville fravælge en restaurant på grund af mistanke om dårlige arbejdsforhold, er et udtryk for, at den moderne forbruger i Danmark er socialt ansvarlig. Det siger John Thøgersen, der er professor i forbrugerpsykologi ved Aarhus Universitet. 

- De allerfleste danskere er socialt ansvarlige mennesker, som selvfølgelig synes, at der skal være ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og hvis der foregår urimeligheder i den anledning, så er det ikke noget, de kan lide, siger han. 

John Thøgersen peger dog på, at de fleste danskere regner med, at de ansatte på landets restauranter arbejder under ordentlige løn- og arbejdsvilkår. 

- Mange tager for givet, at der er ordentlige vilkår, fordi den generelle opfattelse er, at der selvfølgelig er styr på det. Får man så at vide, at der er dårlige løn- og arbejdsvilkår et sted, så bliver man meget forarget, siger han. 

Langt fra holdning til handling 

Både John Thøgersen og Eva Steensig understreger dog, at selvom undersøgelsen lægger op til, at danskerne ville stoppe med at købe mad hos den lokale kineserrestaurant, hvis de fandt ud af, at der var dårlige arbejdsvilkår, så kan der være langt fra holdning til handling. 

- At man holder sig fra takeaway-steder med dårlige arbejdsvilkår, er selvfølgelig det rigtige at sige, når man bliver spurgt, men så går man alligevel ned i den lokale, fordi det er dér, man plejer at handle, siger Eva Steensig.

LÆS MERE: Kinesiske kokke bliver udnyttet på danske restauranter

Fagbladet 3F kunne blandt andet afsløre, at den kinesiske kok Huashan Hong boede i et smalt lagerrum, mens han arbejdede på en kinesisk restaurant i København. 

LÆS MERE: Huashan boede et halvt år i restaurantens lagerrum

Selvom John Thøgersen medgiver, at springet fra holdning til handling nogle gange kan være langt, er han ikke i tvivl om, at når sager som Huashan Hongs kommer frem i medierne, vil det formodentlig få konsekvenser for den restaurant, sagen drejede sig om.

- Lige præcis på den restaurant, hvor han (red. Huashan Hong) har været ansat på, vil jeg tro, at der bliver langt mellem kunderne. Jeg ville blive forbavset, hvis det ikke får konsekvenser, siger John Thøgersen.