Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tre trafikselskaber har fået 10 millioner kroner i bøde for grov overtrædelse af reglerne i udbud om flextrafik kørsel. Det er den største bøde, der nogensinde er givet på området.

Flextrafik kører blandt andet med handicappede og ældre.
Arkiv / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Trafikselskaberne Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus må kigge dybt ind i pengeskabet, efter at de har fået en bøde på 10 millioner kroner af Konkurrencestyrelsen.

Bøden har de tre selskaber fået for grov overtrædelse af reglerne om udbud af kørsel til flextrafik med blandt andet handicappede og ældre.

Det er en kompliceret sag, som kort fortalt går ud på følgende:

De tre trafikselskaber udbød kørslen med et krav om, at bilerne skulle have en bestemt størrelse, så der var plads til to kørestole og fem passagerer. En lang række vognmænd bød på kørslen, og trafikselskaberne indgik over 100 aftaler om flexkørsel. 

Men nogle vognmænd opdagede, at stort set ingen af de vognmænd, der vandt kørslen, opfyldte kravet om bilstørrelse og dermed ikke kravene i udbuddet. De har kun plads til én kørestol i bilen, men trafikselskaberne lod dem køre videre alligevel.

Har fyret chauffører

Det var der to vognmænd, der ikke ville finde sig i. Blandt andet vognmand Allan Thomsen, Als-vognen, der tilbyder handicapkørsel. Han investerede i større biler for at få mere handicapkørsel. 

Han vandt ikke den kørsel, som han havde regnet med, fordi kørslen gik til konkurrenterne med billigere tilbud.

Allan Thomsen og den anden vognmand klagede over udbuddet. Det endte med, at Konkurrencestyrelsen tildelte de tre trafikselskaber en bøde på samlet 10 millioner kroner for groft at have overtrådt udbudsreglerne. Bøden faldt med tre millioner kroner 19. maj i år og syv millioner kroner 22. oktober.

Allan Thomsen er hårdt ramt. Han understreger, at havde han vidst, at han ikke behøvede biler med plads til to kørestole, havde han kunne byde med en lavere pris.

- Udbuddet har kostet mig halvdelen af min forretning. Jeg er gået fra overskud til underskud og har måttet fyre tre chauffører. Vi vil søge erstatning for den tabte kørsel, og jeg håber, at trafikselskaberne nu sætter sig ned, får ryddet op og kører udbuddene efter reglerne, siger han.

Specialist: Største bøder nogensinde

Advokat og partner Jeppe Lefevre Olsen, der er specialiseret i udbudsret hos advokatfirmaet Kromann Reumert, slår fast, at de økonomiske sanktioner er de største, der nogensinde er givet i den udbudsretslige historie.

- Udbudsreglerne er groft overtrådt i sagen, og med store konsekvenser til følge. Klagenævnet for Udbud har i sin afgørelse også påbudt, at alle aftalerne om kørsel skal standses. Det betyder, at der skal nye udbud til, før trafikselskaberne kan fortsætte kørslen, siger Jeppe Lefevre Olsen.

Han slår fast, at afgørelserne er en klar påmindelse om, at ordregivere skal tænke sig særdeles godt om, når der udformes ufravigelige mindstekrav i et udbud.

- Det skal de bestemt også, når de efterfølgende overvejer at ændre eller frafalde mindstekrav. Ufravigelige mindstekrav fastlægges jo, fordi man mener de er nødvendige og relevante. Så kan man ikke bare ændre på dem, efter at kontrakterne er indgået, som det er sket i den aktuelle sag, siger Jeppe Lefevre Olsen.

3F: De går efter laveste bud

Trafikselskaberne er i en årrække blevet hårdt kritiseret for at sige ja til urealistisk lave priser, når vognmændene byder på personkørsel. Kritikken er blandt andet kommet fra forhandlingssekretær i 3F Jørn Hedengran, der er glad for, at trafikselskaberne har fået et drag over nakken, der kan mærkes.

- Denne her sag er et eksempel på, at trafikselskaberne igen går efter laveste bud. Det rammer chaufførerne på løn og arbejdsforhold og passagererne på sikkerheden, fordi chaufførerne skal køre mange timer til lav løn, siger han.

Han håber, at de store bøder får trafikselskaberne til at tænke sig godt om og rette ind.

- Sagen understreger, at der er behov for at ændre den måde, som udbuddene laves på. Sådan så vognmændene får fair og ordentlige muligheder for at byde på kørslerne. Det vil forbedre chaufførernes arbejdsforhold, hvis trafikselskaberne holder op med konsekvent at se stort på kvalitet og gå efter billigste bud, siger Jørn Hedengran, der tilføjer:

- Det havde været noget mere hensigtsmæssigt, hvis de 10 millioner var blevet brugt ude i bilerne til gavn for de regulære vognmænd og deres chauffører i stedet for på en bøde.

Frygter regning til skatteyderne

Regionsrådspolitiker i Region Syddanmark Karsten Fogde (SF) er rystet over sagen.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt. Regionen betaler 270 millioner om året for personbefordring og har uddelegeret opgaven til trafikselskaberne. Og så er vi vidner til sådan en omgang komplet uduelig forvaltning af offentlige penge, siger Henning Fogde.

Han kalder flextrafik området for det rene Klondyke.

- Jeg håber, at bøderne bliver en murbrækker, som kan sætte gang i en proces med at skabe ordentlige forhold i branchen, siger Karsten Fogde, der frygter, at bøden ender hos skatteyderne.

Fagbladet har spurgt de tre trafikselskaber, om de har penge på kistebunden, og om bøden får konsekvenserne for udbud fremover. Ingen af de tre trafikselskaber har ønsket at svare.

- Jeg har ingen kommentar, siger blandt andre Frank Christensen, funktionsleder i Midttrafik.