Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Chauffører under Midttrafik har været tvunget til at bruge naturen som toilet - til stort og småt. Efter skarp protest fra 3F er Midttrafik, vognmænd og 3F på turné for at besigtige toiletforholdene. Hele Midttrafiks område skal kortlægges, så chaufførerne kan komme på toilettet.

3F-afdelingerne i Midttrafiks område har gjort opmærksom på manglende toiletter i flere år. Særligt i Ringkøbing er problemet stort.
FOTO: Arkiv / Polfoto

Nu skal det være slut med, at chauffører, der kører under trafikselskabet Midttrafik, er tvunget til at besørge i skov og krat - både stort og småt.

Midttrafik tager affære, og det sker, efter at 3F for fire uger siden sendte en skarp protestskrivelse til trafikselskabet med hård kritik af manglende toiletter og chaufførernes manglende tid til at gå på toilettet.

Protesten var baseret på en lang række henvendelser til 3F fra chauffører i det midtjyske, der er utilfredse med toiletforholdene. Et af de værste eksempler er fra Ringkøbing, hvor chauffører møder ind på en matrikel - et stykke jord. Skal chaufførerne på toilettet, er de nødsaget til at besørge i bussen eller, hvis de skal mere end tisse, i skov og krat.

På denne plads i Ringkøbing møder chaufførerne ind - og hvor toiletforholdene glimrer ved sit fravær.

Midttrafik kortlægger problemerne

Midttrafiks bestyrelse behandlede sagen på et møde fredag 3. november. Efter bestyrelsesmødet oplyser Mette Julbo, at Midttrafik nu er gået i gang med at undersøge forholdene.

- Hvordan vi agter at løse problemerne med blandt andet chaufførernes toiletfaciliteter, melder vi ud, når vi har fået kortlagt problemerne i Midttrafiks område. Det sker sandsynligvis i løbet af denne uge, siger hun.

Faglig konsulent Bettina Mortensen 3F Søhøjlandet besigtigede i går mandag forholdene i Ringkøbing sammen med repræsentanter for Midttrafik og vognmændene.

3F: Chauffører er gidsler

- Vi måtte konstatere, at forholdene for chaufførerne i Ringkøbing er under al kritik. De møder på arbejde på et stykke jord, hvor der intet er. Nogle chauffører har også problemer med at nå på toilettet på grund af stram vagtplan. For eksempel rutebuschauffører, der møder klokken 7.30 og får fri klokken 15.30 uden mulighed for at gå på toilettet. Det skal vi også se på, siger Bettina Mortensen, der i dag besigtiger forholdene i Skanderborg.

Hun er umiddelbart tilfreds med Midttrafiks udmeldinger.

- Vi har aftalt, at vi en gang for alle får kortlagt Midttrafiks område alle de steder, der er problemer med toiletter, og hvor der skal laves nogle. Chaufførerne er gidsler i sagen her, og derfor skal toiletproblemerne løses hurtigst muligt, siger hun.