Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

På et praktikcenter i Herlev har tre kammerater sendt næsten 600 ansøgninger for at få en læreplads som tømrer.

Alparslan Celikkol fra Brøndby Strand måtte udholde en del, før han kunne skrive under på en aftale med sin nye læreplads.
Joachim Rode

26-årige Alparslan Celikkol fra Brøndby Strand er en glad mand.

Ligesom flere hundrede andre elever på det populære tømrerfag var han endt i skolepraktik, men nu har han endelig fundet en læreplads hos et lokalt firma og skal ud at bygge, save og bore i den virkelige verden.

LÆS OGSÅ: Emil, Kalinka og 16.000 andre unge mangler en læreplads

Men han er ikke kommet sovende til det. Sammen med to kammerater på praktikcentret Next i Herlev har Alparslan Celikkol sendt svimlende 592 ansøgninger til tømrermestre på hele Sjælland.

- Jeg er sindssygt glad for, at jeg endelig har fundet en god læreplads. Jeg tror, det har hjulpet, at jeg har kørekort og noget erfaring, og så har det helt sikkert hjulpet, at jeg har søgt så mange steder, siger den 26-årige tømrerelev.

Tømrerelev Alparslan Celikkol.
Tømrerelev Alparslan Celikkol. FOTO: Joachim Rode

Alparslan Celikkol har siden slutningen af januar sendt 112 ansøgninger afsted.

Hans to medstuderende, Mohammed Lagmouchi på 21 og Serhat Dul på 19 år, måtte sende henholdsvis 250 og 230 ansøgninger, før der var bid.

Sat i system

Tømrerfaget er i de seneste år nærmest eksploderet i popularitet, og det betyder, at mange af tømrereleverne på landets erhvervsskoler ikke kan få en læreplads og derfor ender i skolepraktik.

Ifølge Undervisningsministeriet var der i august sidste år 562 tømrerelever i skolepraktik.

Situationen har fået Walther Bardino, der er ansat som instruktør på Next i Herlev, til at lave et system, hvor eleverne sender en byge af ansøgninger til arbejdsgiverne og følger op med et telefonopkald.

- Det er trist at se eleverne gå her i praktikcentret og miste motivationen, så jeg begyndte at få dem til at søge hos 100 forskellige firmaer på fem dage. Der bliver holdt styr på det i et regneark, og det tæller kun som en ansøgning, hvis de får et svar. De sender ansøgningen, og næste dag ringer de til firmaet og præsenterer sig og spørger, om mesteren ikke står og mangler en lærling, fortæller han.

Walther Bardino fungerer som mentor for tømrer- og murerelever, der er endt i skolepraktik, og hjælper dem med at finde en læreplads.

LÆS OGSÅ: Kvinder har sværere ved at få læreplads i mandsdominerede fag

Kom til skade på læreplads

Mange af eleverne har tidligere haft en praktikplads i et firma.

Sådan var det også for Alparslan Celikkol. Han måtte udholde en del, før han fandt sin nye læreplads.

- Først var jeg hos et firma i Herlev i et halvt år, men så måtte jeg stoppe, fordi de begyndte at gå i en anden retning med firmaet og ikke havde mere tømrerarbejde til mig. Det næste firma var i Helsingør, men der var ikke styr på sikkerheden, fortæller han og fortsætter:

- På min første dag blev jeg bedt om at bære et stort vindue, der var revnet. Jeg gjorde opmærksom på det, men fik at vide, at jeg bare skulle fortsætte. Det gik helt galt, glasset gik i stykker, og jeg fik skåret min lårmuskel over og måtte have 30 sting. Alligevel kom jeg på arbejde igen efter otte dage for at vise, at jeg virkelig ville det her. Men halvanden måned efter fik jeg corona, og så blev jeg opsagt.

Han mangler to praktikperioder for at blive færdig som tømrer.

Vil lave rigtigt arbejde

Mohammed Lagmouchi og Serhat Dul måtte også vinke farvel til deres første læreplads, fordi de var ansat i små firmaer, som ikke havde nok arbejde til dem.

LÆS OGSÅ: Firmaer vil gerne hente billig arbejdskraft uden for EU – men ikke tage lærlinge

Alparslan Celikkol er lykkelig over udsigten til at komme væk fra skolepraktikken, men også forundret over, at det skal være så svært at finde en læreplads.

- Vi hører jo hele tiden, at arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, så det er trist, at der er nogle, som ikke vil tage ansvar og hjælpe med at uddanne os. Vi vil jo helst ud i et firma og lave rigtigt arbejde i stedet for at lave opgaver her på skolen, som bliver skilt ad, når vi er færdige, siger han.