Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Filippinske agenturer tager høje gebyrer for job i udlandet. Kun en brøkdel af agenturerne gør det gratis. Et af agenturerne kalder de traditionelle agenturer for "grådige, uetiske pengemaskiner". Det har blandt andet ramt filippinere fra dansk slumlejr, der har gældsat sig for at få job.

Arnold Mamaclay er ejer af agenturet Rensol, der formidler job gratis for arbejdstagere.
Arkiv: Kåre Viemose

Fattige filippinere gældsætter sig for at få et job i udlandet, fordi de betaler høje gebyrer til de omkring 1.200 filippinske agenturer, der formidler job i udlandet.

Det møder hård kritik fra jobagenturet Rensol i Manila, der har valgt at formidle job uden gebyrer for arbejdstagere. De kan kun få arbejde i udlandet, hvis det bliver formidlet gennem et statsgodkendt agentur.

- Vores filosofi er, at man ikke skal betale for at få et arbejde. Det er grådigt, uetisk og uretfærdigt, at fattige folk skal låne penge for at komme i arbejde. Vi er ni agenturer, der arbejder på den måde, siger Arnold Mamaclay, der ejer Rensol.

Der er fyldt op med jobsøgende filippinerre i venteværelset hos agenturet Rensol i Manila.

Agenturet har indtil nu formidlet omkring 3.000 job i udlandet. Blandt andet jord- og betonarbejdere samt chauffører, men også IT-folk og sygeplejersker til lande som Polen og Rusland samt til Mellemøsten.

- Vi tager et gebyr fra arbejdsgiverne i stedet for, og det vil de gerne betale. Det er sådan, vi tjener penge, siger Arnold Mamaclay og fortsætter:

- Vi har et mål om at blive verdensomspændende inden for de næste 10 år og revolutionere rekrutteringsindustrien. De traditionelle agenturer er for det meste familieejede og er de rene pengemaskiner. Det vil vi gøre op med.

Har ikke råd til gebyr

Lastbilchauffør Joy Consorte.
Lastbilchauffør Joy Consorte.

Fagbladet 3F møder den 40-årige filippinske svejser Joy Consorte i Rensols venteværelse på kontoret i Manila.

Han har fået job som chauffør i Quatar formidlet af Rensol uden gebyrer. Han har tidligere haft chaufførjob i Abu Dhabi og betalte dengang cirka 1.500 kroner til et agentur. 

- Jeg er arbejdsløs og har ikke råd til at betale gebyrer. Jeg glad for, at Rensol giver mig muligheden alligevel, selvom jeg er fattig, siger han.

Forgældede chauffører

Gebyrbetalingen har blandt andet ramt filippinske chauffører fra Kurt Beier Transports slumlejr i Padborg.

De er forgældede og bange for ikke at kunne betale de penge tilbage, som de lånte for at betale agenturerne for jobformidlingen. De har typisk betalt 1.500-2.000 kroner.

En af chaufførerne er den 48-årige Edwin Dua. Han er gift og har fem børn i alderen 14 til 21 år. Han vendte forgældet tilbage til Filippinerne i december 2018.

- Jeg har ikke noget arbejde og er meget bekymret for, om jeg kan betale det lån tilbage, som jeg tog for at få job, siger han.

Der var kummerlige forhold i slumlejren i Padborg. Her en soveplads i en kold lastbilanhænger.

De filippinske chauffører fra slumlejren i Padborg arbejdede for 15-20 kroner i timen og sendte det meste af deres løn hjem til deres familie på Filippinerne til brug for husleje, mad og andre fornødenheder.

Chaufførerne boede i containere i slumlejren frem til slutningen af oktober 2018, hvor de blev reddet ud af lejren med hjælp fra politiet og Center mod Menneskehandel.

Myndigheder holder øje

Efter Fagbladet 3F’s afsløring af slumlejren, har den statslige myndighed Philippine Overseas Employment Administraton, POEA, suspenderet agenturet United Primover, som vognmandsvirksomheden Kurt Beier Transport i stor stil har benyttet til at få filippinske lastbilchauffører til Padborg.

Den midlertidige suspendering betyder, at United Primover ikke længere har licens til at sende filippinerne til andre lande for at arbejde.

Direktør for POEA, Bernard Olalia.
Direktør for POEA, Bernard Olalia. FOTO: Kåre Viemose

Direktør i POEA, Bernard Olalia, oplyser, at der er en striks politik på gebyrområdet.

- Agenturernes gebyrer må højst udgøre en månedsløn, og vi tjekker løbende, om reglerne overholdes, siger han.

Direktøren oplyser, at der på Filippinerne er over 800 agenturer, der formidler job på landjorden. Samt mere end 400 agenturer, som formidler job til søs.

2.754.000 filippinske arbejdere tog i 2017 til udlandet for at arbejde, viser officielle tal fra POEA.