Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Det ene år har taget det andet, og nu har den 40-årige Tina Bech fileteret makreller i snart 12 år som ufaglært på Sæby Fiskeindustri. Men drømmen om "noget mere" lever stadig.

- Jeg kom på Sæby Fiskeindustri i 2007, mens min mor var ansat her. De havde behov for folk på det tidspunkt, og ja, så har jeg været her lige siden, fortæller den 40-årige Tina Bech.
Foto: Michael Bo Rasmussen

Det går hurtigt. Det er fingerarbejde. Og det er på akkord. Hundredvis af kogte makreller smutter næsten hver dag gennem Tina Bechs kyndige hænder. Det har de gjort i snart 12 år.

- Jeg kom på Sæby Fiskeindustri i 2007, mens min mor var ansat her. De havde behov for folk på det tidspunkt, og ja, så har jeg været her lige siden, fortæller den 40-årige mor til to piger på 17 og otte år.

At det aldrig rigtig er blevet til lange studier og funklende eksamenspapirer, er måske ikke helt tilfældigt. Tina Bechs far har altid arbejdet som ufaglært. Først som sømand, siden som lastbilchauffør og slagteriarbejder. I dag kører faren truck i Ringsted.

Hendes mor har nogle ældre uddannelser som kontorassistent, sygehjælper og bygningskonstruktør i bagagen, men har i mange år ikke brugt dem.

Jeg kan ikke være her i 30 år mere

Statistikken siger, at hvis dine forældre ikke har nogen uddannelse, er sandsynligheden for, at du heller ikke selv får én, relativt stor.

- Jeg drømmer stadig om en uddannelse. Men det er svært, når man er sat økonomisk og skal gå ned i løn. Men jeg ved også godt, at jeg ikke kan være hér i 30 år mere. Det kan min krop ikke holde til, siger Tina Bech med henvisning til det nedslidende arbejde med at filetere fisk.  

Tina Bech har taget en treårig handelsgymnasieuddannelse og blev student i 1999. Efter et par år som landmålerassistent søgte hun ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Men hun måtte springe fra, da hun fik en kronisk mavetarmsygdom, som ikke rigtig var forenelig med det job. Siden er uddannelse blevet skubbet foran hende.

Uddannelse er også godt for kollegerne

- Jeg har et godt job, så jeg vil heller ikke bare kaste mig ud i hvad som helst. Og jeg har også en alder nu, hvor uddannelse bliver sværere. Men jeg er til gengæld også nået frem til, at økonomi ikke spiller den største rolle mere, siger Tina Bech.

- Min ældste datter er 17 - så hun må hjælpe lidt til. Vi skal nok finde ud af det, og jeg er også begyndt at sende nogle ansøgninger afsted, siger Tina Bech, der drømmer om noget med regnskaber og tal.

Tina Bech blev valgt til tillidsrepræsentant for de cirka 150 medarbejdere på Sæby Fiskeindustri for halvandet år siden. Det har også givet hende blod på tanden, i forhold til hvad uddannelse kan gøre for kollegerne:

- Der er rigtig mange ufaglærte blandt kvinderne her på fiskeindustrien. Det ville virkelig gavne med nogle kurser og uddannelse, også før medarbejderne bliver for gamle, for det vil styrke dem at have noget at falde tilbage på, hvis kroppen pludselig siger stop. Der er også mange med forældede uddannelser, der kunne trænge til at blive genopfrisket, siger Tina Bech.

En målrettet datter

Tina Bech kan dog også tydeligt mærke på kollegerne, at motivationen ikke altid er der. Forståeligt nok, når man er oppe i årene, og det er længe siden, at man har siddet på skolebænken.

Et anderledes drive finder hun hos sin ældste datter, som går på Dronninglund Gymnasium. Hun skal nok bryde uddannelsesmønstret, er Tina Bech sikker på:

- Min datter har selv valgt at gå i gymnasiet, og hun har seriøse planer om at blive politibetjent. Hun er ret skarp og målrettet, og jeg tror, at hun kommer til at gå efter det, siger Tina Bech.

Hun prøver at forklare sine børn, at det er vigtigt at uddanne sig.

- Men jeg presser dem ikke. Det skal ikke være noget, jeg pådutter dem, men jeg kan godt mærke, at dét, at jeg ikke selv har fået en uddannelse, betyder noget. Den største har også allerede sagt til mig: “Mor, jeg skal ikke arbejde på fiskeindustrien. Nu har mormor været der, og du har været der, så det skal jeg i hvert fald ikke!”