Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø skaber med en ny, fælles hjemmeside større åbenhed og et bedre overblik over døds- og arbejdsulykker herhjemme fra 2012-2017. Det er meget positivt og på høje tid, lyder det fra SF og Enhedslisten.

Siden 2004 har over 500 mennesker mistet livet i forbindelse med arbejde i Danmark.

Arbetsmiljöverket i Sverige og Arbeidstilsynet i Norge har i årevis offentliggjort en lang række data om døds- og arbejdsulykker i de to lande, og herhjemme kommer Arbejdstilsynet fremover til at gøre det samme.

Sammen med Videncenter for Arbejdsmiljø har Arbejdstilsynet lanceret en ny hjemmeside, hvor man hurtigt kan få et overblik over døds- og arbejdsulykker herhjemme i perioden 2012-2017.

- Jeg har længe ønsket større åbenhed omkring de alt for mange alvorlige arbejdsulykker og dødsulykker, som sker på de danske arbejdspladser, udtaler beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F.

- Vi skylder at tage ved lære af de alvorlige hændelser. Samtidig er muligheden for at lære af ulykkerne et vigtigt element i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde ude på virksomhederne, og her ser jeg hjemmesiden som en vigtig brik i det arbejde, lyder det fra ministeren.

“På høje tid”

På hjemmesiden kan man blandt andet også se, hvor og hvornår ulykkerne er sket. I hvilken branche, den tilskadekomnes køn og alder, hvilken type skade der er tale om, samt hvilken reaktion Arbejdstilsynet har givet efter ulykken.

- Det er meget positivt og på høje tid, siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF).

Fagbladet 3F har siden efteråret 2015 sat fokus på arbejdsrelaterede dødsulykker i Danmark og ud fra omfattende aktindsigter hos myndighederne kortlagt alle dødsulykker fra 2004-2017.

I denne periode har over 500 mennesker mistet livet i forbindelse med arbejde i Danmark, og Fagbladet 3F har flere gange afsløret alvorlige fejl og sjusk i myndighedernes sagsbehandling.

Fem ændringer af praksis

Det har blandt andet ført til, at Arbejdstilsynet fem gange er blevet pålagt at ændre praksis i forhold til dødsulykker, og at der er kommet et nyt cirkulære for samarbejdet mellem politiet og Arbejdstilsynet.

- Det burde ikke være en privat - eller et fagblads - opgave at bruge tid og ressourcer på at skabe et overblik over arbejdsrelaterede dødsulykker i Danmark. Det er altså en opgave for det offentlige. Når det er sagt, er jeg er glad for, at vi nu får et ordentligt statistisk overblik over antallet af døds- og arbejdsulykker og tilsyn herhjemme, siger Karsten Hønge.

- Det var ikke sket, hvis Fagbladet 3F ikke havde sat fokus på området, siger han.

På den nye hjemmeside er det blandt andet muligt at se, hvor i landet og i hvilke brancher at ulykkerne er sket.
På den nye hjemmeside er det blandt andet muligt at se, hvor i landet og i hvilke brancher at ulykkerne er sket. FOTO: Arbejdstilsynet og Videncenter for Arbejdsmiljø

Et nyttigt redskab

Ud over at sikre et bedre overblik over døds- og arbejdsulykker er der på den nye hjemmeside mulighed for at dykke ned i interaktive tabeller med data om arbejdsmiljøet i Danmark.

Arbejdsmiljøordfører Christian Juhl (EL) glæder sig over den større åbenhed og lettere adgang til fakta og information.

- Det er et meget, meget nyttigt redskab, som vi har manglet. Og et redskab, som vi ikke havde fået, hvis Fagbladet 3F ikke i flere år havde undersøgt dødsulykker og gravet sager frem, som har ført til politisk handling og praksisændringer. Det er det systematiske gravearbejde og de mange samråd, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har været i om dødsulykker, som har banet vejen for dette, siger Christian Juhl.

Han understreger, at en bedre adgang til statistikker, tal og data ikke er en garanti for, at der ikke fortsat kan ske fejl i myndighedernes håndtering af dødsulykker.

- Men nu kan vi forhåbentlig diskutere arbejdsmiljøet i Danmark ud fra aktuelle tal og på et oplyst grundlag. Det giver mulighed for at træffe nogle bedre politiske beslutninger, siger Christian Juhl.

3F: Vigtigt at kende data

Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, finder det positivt, at det på Arbejdstilsynets og Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside er muligt hurtigt at få et analytisk overblik over dødsulykker, alvorlige ulykker samt data om tilsyn.

- Og det er særlig positivt, at data opgøres på geografi og branche. Det har vi ventet på, siger Ulla Sørensen.

- Det er afgørende at kende data, så vi kan sætte ind med den bedste forebyggende indsats, siger hun.