Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Taxichaufførerne er den faggruppe, der har mærket corona-ledigheden allermest. Det viser nye tal fra 3F. Omsætningen i taxibranchen faldt med 80 procent og er langtfra kommet op igen.

Normalt holder der rigtig mange taxier ved lufthavnen i Kastrup. Men på grund af krisen, få fly og få passagerer, jagter mange af dem i stedet ture inde i byen. Omsætningsnedgangen i taxibranchen har været enorm og er stadig kriseramt. Det rammer også chaufførerne i branchen.
arkiv

Det er ikke kun kokke, tjenere og andre medarbejdere i restaurationsbranchen, der er blevet hårdt ramt af corona-krisen. Nu viser nye tal fra 3F, at taxichaufførerne i 3F faktisk er dem, der er blevet allerhårdest ramt, siden corona-virus fik tag i Danmark i marts.

På dét tidspunkt var 8,9 procent af dem ledige. I april var det tal steget til hele 33 procent. Siden er det faldet igen. Men kun til 24,3 procent i august. Dermed er taxichaufførernes ledighed stadig tredoblet, sammenlignet med marts måned.

I antal hoveder – omregnet til fuldtidsledige og korrigeret for sæsonudsving – svarer det nu til 400 ledige taxichauffører.

Tjenerne, som er den næsthårdest ramte faggruppe i 3F, steg fra 7,5 procent ledige i marts til 15,2 procent i august og har altså dobbelt så mange ledige nu.

(Læs mere under grafikken)

Omsætning faldet med 80 procent på få dage

Ifølge Trine Wollenberg, vicedirektør i Dansk Persontransport (DPT), som er den faglige brancheforening for bus- og taxivognmænd i Danmark, så faldt taxibranchens omsætning voldsomt i marts.

- Vi kan se i vores tal, at omsætningen faldt med 80 procent næsten fra den ene dag til den anden, og mange chauffører blev sendt hjem, fordi der ikke var noget at lave, siger Trine Wollenberg.

Ifølge Trine Wollenberg er taxibranchen mindst lige så hårdt ramt som hoteller og restaurationer.

- Vi mangler alle konferencerne, turisterne og forretningsfolkene, som udgør en rigtig stor del af forretningsgrundlaget for branchen, siger hun.

Vicedirektøren påpeger, at selvom det går bedre nu, så ligger omsætningen i branchen kun på godt halvdelen af, hvad den gjorde samme tid sidste år. Nedlukningen i september, hvor restaurationer skal lukke klokken 22, har gjort det hele værre igen.

- Nattelivet er en stor indtægtskilde for taxierhvervet, og det er jo stort set forsvundet for et par uger siden. Det har trukket tæppet væk igen, og omsætningstallene er meget påvirkede, pointerer Trine Wollenberg.

Ekstremt konjunkturfølsom branche

Bo Weye, faglig sekretær i 3F Københavns Chauffører, er meget enig.

- Det er en ekstremt konjunkturfølsom branche. Da der var askesky i Island, mærkede taxibranchen det lynhurtigt. Det samme skete under finanskrisen. Så snart folk ikke går ud og spiser, eller luftfarten er ramt, eller turisterne bliver væk, eller der ikke holdes så mange møder – så mærkes det i taxibranchen, siger Bo Weye.

- Jeg har siddet med en chauffør, der kun kørte 9.000 kroner ind, brutto, på en måned. Chauffører, der er vant til at have op mod 13-14 ture om dagen, har pludselig kun tre og tjener måske kun 400 kroner på en hel dag, fortæller Bo Weye.

- I lufthavnen plejede der at holde en 200-300 vogne. Nu kører de rundt inde i byen i stedet, og så stiger konkurrencen om turene, tilføjer han.

Bo Weye peger også på, at mange vognmænd har givet op.

- Og er der ansatte – jamen, så ryger de jo ud. Derfor har vi også haft rigtig stor tilslutning til vores erhvervskurser, hvor mange har uddannet sig til noget andet, for eksempel buschauffør eller handicapchauffør, og så finder de noget andet, siger han.

Trine Wollenberg genkender, at flere chauffører uddanner sig til at køre offentlig persontransport.

- Det er utroligt beklageligt, hvis gode og erfarne chauffører forsvinder ud af branchen. Vi har før oplevet, at der har været mangel på erfarne taxichauffører efter en krise, siger Trine Wollenberg.

Hun håber nu, at politikerne vil erkende, at taxifirmaerne er private virksomheder, som skal tjene sine egne penge ligesom hoteller og restaurationer, og at branchen er ramt på samme måde som hoteller og restaurationer og derfor ønsker særlige hjælpeordninger.

- Ser man ikke behovet for at holde hånden under taxibranchen, så vil der måske være færre taxivirksomheder, når samfundet bliver mere normalt igen, mener hun.