Dagpengesats for dimittender bør afgøres af, hvilken indkomst den studerende har haft, mener Cevea.
For de cirka 60 procent af de kandidatstuderende, der har et arbejde, kan regeringens forslag til en ny dimittendsats komme til at betyde et fald på flere tusinde kroner ved overgangen fra studie til arbejdsmarked.
Det viser en beregning fra tænketanken Cevea.
- Den viser, at 60 procent af de kandidatstuderende har et arbejde ved siden og dermed vil gå betragteligt mere ned i indkomst, end det vi har hørt fra Jakob Ellemann-Jensen eller regeringens beregninger, siger Cevea-direktør Asbjørn Sonne Nørgaard.
Dimittendsatsen er den dagpengesats, man kan få som nyuddannet.
I grove træk lyder regeringens regnestykke, at dimittendsatsen bør være på omkring 9.500 kroner, fordi det er, hvad studerende kan få i SU og SU-lån.
Dermed, lyder argumentet, er der næsten ingen forskel på indkomsten under studietiden, og når man kommer på dagpenge. Dette skal være gældende for dimittender, der ikke er forsørgere.
Men hvis den studerende ikke har taget SU-lån, men til gengæld har et studiejob, er der pludselig flere tusinde kroners fald i indkomst, når man er færdig med studiet ifølge Cevea.
Hvis studiejobbet giver 140 kroner i timen, er faldet på omkring 4.500 kroner om måneden ifølge Ceveas udregninger.
I stedet foreslår Asbjørn Sonne Nørgaard, at dimittendsatsen bør følge en anden logik. Andre steder på arbejdsmarkedet udregnes satsen på ens dagpenge efter, hvilken indkomst man har tabt, hvis man er blevet fyret.
Det samme princip foreslår Cevea.
- Det vil sige, at hvis man tager SU'en og erhvervsindkomst under ét, så vil der være en pæn andel, der får en højere dimittendsats end efter regeringens forslag.
- Til gengæld vil de også arbejde mere under studiet for at få ret til den her højere dimittendsats, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.
Baggrunden for forslaget om en lavere dimittendsats var ifølge regeringen et forsøg på at øge mængden af arbejdskraft.
Asbjørn Sonne Nørgaard oplyser, at Cevea ikke har haft mulighed for at udregne konsekvenserne målt på arbejdsudbud eller ekstra udgifter for staten af tænketankens forslag.
Derfor vides det ikke, om Ceveas forslag opnår den samme effekt som regeringens.
Cevea beskriver sig selv som en tænketank, der deltager i den offentlige debat som "modvægt til højrefløjens dogmatikere".
/ritzau/
