Gå til hovedindhold
Alvidas Jančauskas (th.) sammen med sin datter Aurelija Jančauskaitė. Billedet er taget få måneder før, at den 48-årige arbejder døde efter en arbejdsulykke i Danmark.
FOTO: Privat

Arbejdstilsynet mener ikke, at der er dokumentation for, at en 48-årig mand døde af de kvæstelser, som han pådrog sig, da han faldt fra otte meters højde ned i et betongulv. Førende hjerneekspert vurderer, at der er klar sammenhæng mellem arbejdsulykken og mandens død.

Arbejdstilsynet kom hurtigt til ulykkesstedet, da Alvidas Jančauskas tirsdag 2. august 2016 faldt ned fra et tag på en byggeplads i Dragør.

Men over halvandet år efter en lægte under tagspærrene gav efter for den 48-årige arbejder fra Litauen, har Arbejdstilsynet ikke registreret sagen som en arbejdsrelateret dødsulykke.

Den er hverken talt med i tilsynets opgørelse over dødsulykker eller opgørelse over, hvor mange udlændinge der er døde på job i Danmark. 

Det på trods af at ulykken har været beskrevet i flere artikler i Fagbladet 3F, der i maj 2017 også gjorde Arbejdstilsynet opmærksom på sagen.

- I forhold til den alvorlige arbejdsulykke fra 2. august 2016 gav de nærmere oplysninger i dødsattesten og oplysningerne fra politirapporten efter Arbejdstilsynets vurdering ikke tilstrækkelige oplysninger om sammenhængen mellem den alvorlige arbejdsulykke og det efterfølgende dødsfald, udtaler kontorchef i Arbejdstilsynet Katrine Krone i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

Hun oplyser samtidig, at Arbejdstilsynet ikke vurderer, at ulykken er omfattet af arbejdsmiljøloven som værende en dødsulykke.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Uddrag af Alvidas Jančauskas' medicinske dødserklæring.
Uddrag af Alvidas Jančauskas' medicinske dødserklæring.

Fik hjertestop

Af Fagbladet 3F’s aktindsigt i sagen fremgår det, at Alvidas Jančauskas faldt cirka otte meter ned og landede med hovedet forrest i et betongulv.

Han fik hjertestop, kraniebrud, brækkede flere knogler i ansigtet og fik brud på nakke- og brysthvirvler samt flere andre kvæstelser. Da en lægeambulance kom til ulykkesstedet, blev der givet hjertemassage, inden den litauiske bygningsarbejder blev bragt til intensiv afdeling på Rigshospitalet, hvor han blev lagt i kunstig koma.

Alvidas Jančauskas’ voksne datter har oplyst til Fagbladet 3F, at hendes far aldrig kom til bevidsthed igen efter ulykken.

Alvidas Jančauskas’ familie betalte senere 26.000 kroner for at få ham transporteret hjem til Litauen i en lægeambulance. To dage efter hjemkomsten - og efter 27 dage i koma - døde han 29. august 2016 på Universitetshospitalet i Kaunas, Litauen.

Efterlyser dokumentation

Ulykken førte til en bøde på 70.000 kroner til en dansk tømrer- og snedkervirksomhed, og kontorchef i Arbejdstilsynet Katrine Krone oplyser i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at tilsynet i dets indstilling til politiet anmodede om, at der i forbindelse med behandlingen af straffesagen blev indhentet nærmere dokumentation for skadens omfang i perioden fra arbejdsulykken 2. august 2016 og frem til, at Alvidas Jančauskas blev transporteret til sit hjemland og døde.

- Arbejdstilsynet har ikke modtaget denne dokumentation, udtaler Katrine Krone.

Har Arbejdstilsynet over for politiet fulgt op og rykket for den af tilsynet efterspurgte dokumentation?

- Da bøden blev betalt af arbejdsgiveren, blev sagen for politiets vedkommende afsluttet, uden at Arbejdstilsynet fik dokumentationen. Arbejdstilsynet har ikke efterfølgende efterspurgt dokumentation for årsagen til det senere dødsfald, skriver kontorchef Katrine Krone i en e-mail til Fagbladet 3F.

- Det bemærkes, at det ikke har betydning for Arbejdstilsynets afgivelse af reaktioner eller for behandlingen (udfaldet) af straffesager om en ulykke er registreret som enten en alvorlig arbejdsulykke eller som en arbejdsrelateret dødsulykke, skriver kontorchefen i e-mailen.  

Klar sammenhæng mellem traume og dødsfald

Alvidas Jančauskas blev obduceret efter sin død. Fagbladet 3F har fået aktindsigt i den medicinske dødserklæring og forelagt den for Jannick Brennum, der er klinikchef på ​Neurokirurgisk Klinik på Rigshospitalet og formand for Skandinavisk Neurokirurgisk Selskab.

- Ud fra oplysningerne i dødsattesten lyder det som om, at der er en klar sammenhæng mellem mandens traumer efter arbejdsulykken og hans død, siger Jannick Brennum.

Den primære dødsårsag var kraniebrud

I dødsattesten står der direkte, at årsagen til Alvidas Jančauskas’ død efter lægens opfattelse er en arbejdsskade.

Af dødsattesten fremgår det videre, at den direkte årsag til Alvidas Jančauskas’ død var en blodprop i lungearterierne på grund af blodpropper i hans ben. Samt at den mellemliggende dødsårsag var koma efter iltmangel, og at hovedårsagen til hans død var kraniebrud og hjernerystelse af svær grad.

- Ved svære traumer i hjernen er det ikke unormalt, at man kan dø på grund af en blodprop et andet sted i kroppen, siger Jannick Brennum.

Ekspert: Det sår tvivl om Arbejdstilsynets tal

Kent J. Nielsen er ekspert i arbejdsmiljø og souschef på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Regionshospitalet i Herning. Han undrer sig over, at Arbejdstilsynet tilsyneladende ikke har styr på, hvor mange udenlandske statsborgere, der er døde efter arbejdsrelaterede ulykker i Danmark.

- Fagbladet 3F’s undersøgelser har flere gange vist, at Arbejdstilsynets registrering af - og data om - dødsulykker er mangelfuld. Det er med til at skævvride tallene og sår tvivl om i hvilken grad, man kan stole på Arbejdstilsynets opgørelser over dødsulykker, siger Kent J. Nielsen.

- Når folk kommer alvorligt til skade ved en arbejdsulykke i Danmark og senere dør af deres kvæstelser, burde det være noget, som Arbejdstilsynet fulgte op på, siger han.

Mens Arbejdstilsynet ikke mener, at der er dokumentation for, at Alvidas Jančauskas’ død skyldtes en arbejdsulykke, behandler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) for tiden den samme sag. Det sker med henblik på at vurdere, om Alvidas Jančauskas’ efterladte er berettiget til at få erstatning efter arbejdsskadeloven.

TEMAERSe alle